Batmobilens elektriske lillebror

Nu hvor efteråret officielt er gået i gang, så er det måske på tide, at tænke på vinterens afløser for motorcyklen. Jeg har kigget lidt på udbuddet og fundet denne drønsmarte Imperia GP Roadster.

Bilen drives af et hybridmotor-system, så de miljøbevidste med ro i sindet kan blive smart kørende (når den kører på el skulle CO2 forureningen efter sigende svare til en Smart ForTwo). Hvis man skal bruge lidt flere kræfter, eller batterierne er flade, så skifter man simpelthen over til vognens 200hk firecylindrede og turbodrevne benzinmotor (så kan du tro CO2 udslippet stiger).

Det Belgiske bilfirma Imperia Automobiles går faktisk helt tilbage til 1906, hvor de producerede deres første køretøj (en 9,9 liters sag designet af Tyskeren Paul Henze). De fortsatte med at fremstille biler indtil midt i 1930, hvor firmaet gik konkurs og fabrikken begyndte at licensbygge Tyske Adler biler. Senere tilføjede de den Britiske Standard Vanguard til produktionen (en af de sjældne fede Britiske familiebiler). I 1958 lukkede fabrikken fuldstændigt, men navnet er nu genopstået med håb om succes på den grønne bølge.

Imperia GP Roadster kommer på gaden her i 2011 og den kan allerede forudbestilles, hvis man altså ligger inde med godt 600.000kr (plus afgift).

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 7.8/10 (4 votes cast)
Posted in Billeder, teknologi | Tagged as: , , , | Leave a comment

The Empire will compensate you if he melts

Selvom sommervarmen ikke ligefrem har overvældet os, så er det naturligvis stadig af stor vigtighed, at holde sine drinks kolde. ThinkGeek har derfor lanceret en cool løsning for Star Wars fans: The Han Solo in Carbonite Ice Cube Tray (teknisk set er de vel ikke ice cubes).

Pro tip: kog vandet til jeres Han Solo isterninger, hvis i vil have dem krystalklare.

Han, mah bukee, keel-ee caleya ku kah. Wanta dah moole-rah? Wonkee chee sa crispa con Greedo?

De kan naturligvis også bruges med chokolade - Star Wars Xmas Special?

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.5/10 (2 votes cast)
Posted in Blandet | Tagged as: , , , | Leave a comment

Cry havoc and let slip the balloons of war

I dag forbinder vi mest balloner med børnefødselsdage og Tivoli-ture, men stort set lige siden man opfandt ballonen har de haft militær betydning af varierende kvalitet. Den første militære ballon var aerostaten l’Entreprenant der under slaget om Fleurus in 1794 blev sendt til vejrs af det Franske Aerostat korps. Oprindeligt tjente balloner udelukkende som observationsplatforme, men Napoleon gik faktisk med tanker om at benytte dem til troppetransport i forbindelse med en planlagt invasion af England. Det blev som bekendt ikke til noget og umiddelbart derefter blev Napoleon mopset og nedlagde det Franske Aerostat-korps.

Nogenlunde sådan havde Napoleon forestillet sig England kunne invaderes.

Militære balloner havde herefter forskellige grader af succes. Særligt under den Amerikanske borgerkrig så de stor udbredelse hos unionshæren. Faktisk byggede man verdens første ’hangarskib’ til at fragte balloner og udstyr langs Potomac-floden. Efter den Amerikanske borgerkrig oprettede man ballonkorps i alle større landes militær.

Med indførelsen af motordrevne flyvemaskiner omkring første verdenskrig mistede ballonerne en stor del af deres militære betydning. Under anden verdenskrig var der stort set kun spærreballonerne tilbage, men de blev til gengæld også benyttet i stor stil (særligt blandt de allierede). Det var tiltænkt at de skulle forhindre lavtgående fly og dykbombeangreb. Til det formål var de ofte udstyret med lange stålkabler der hang ned fra ballonen (somme tider med sprængstof i enderne, så de virkelig kunne lave ballade).

Spærreballoner beskytter landingsoperationerne på Omaha Beach i Normandiet.

Ved et tilfælde fik gasballoner endnu en opgave under Anden Verdenskrig. I september 1940 løsrev et antal Britiske spærreballoner sig under en storm i Frankrig, hvorefter de drev ud over Nordsøen og ind over Danmark og Sverige. Ballonernes lange stålkabler udrettede forholdsvis stor skade da de ramte ind i højspændingsledninger, togkabler og radiomaster. Winston Churchill, der altid havde øje for en god militæroperation, dikterede fluks, at det Britiske militær skulle undersøge muligheden for at slippe ubemandede balloner løs mod Tyskland: Operation Outward.

Det Britiske luftfartsministerium var ikke umiddelbart imponerede over ideen, men flåden derimod kastede sig over krigsballonerne med stor begejstring. I september 1941 oprettede man en ballonstation nær Felixstowe i Suffolk og i marts året efter slap man de første balloner fri mod Tyskland. Ballonerne i Operation Outward var udstyret med enten kabler til kortslutning af højspændingsledninger, eller små brandbomber på et par kilo.

Achtung: Britiske flådetropper opsender krigsballoner mod Tyskland.

I løbet af krigen slap Briterne over 100.000 balloner løs. Det var ikke fordi de kunne lave den helt store ravage, men tanken var, at på grund af faren for kortslutning og brand måtte Tyskerne afhænde folk fra industrien til vagttjeneste. I virkeligheden har man ikke noget håndgribeligt resultat, udover at et kræftværk i Leipzig der i 1942 kortsluttede som følge af Operation Outward. Til gengæld ved man, at ballonerne fortsatte med at lave utilsigtet ballade i neutrale lande. For eksempel kolliderede to toge i Laholm i Sverige i januar 1944 efter en Britisk krigsballon havde ødelagt strømføringen.

I krigens sidste år skar man kraftigt ned på operationerne, da ballonerne faktisk kunne komme i vejen for de utallige allierede bombetogter over Tyskland. Den sidste ballon i Operation Outward blev opsendt 4 september 1944. Set i bakspejlet var hele projektet nok lidt åndet. Det var ganske vist en billig måde at føre krig på, men det kan jo være ligegyldigt, hvis ikke fjenden lider synderlige gener. Sverige derimod sendte en officiel diplomatisk klage – den blev nok taget til efterretning.

Efter kun 100.000 balloner lykkedes det at springe en sikring på kræftværket i Leipzig

Grundet de Britiske myndigheders fuldstændig latterlige håndhævelse af ikke-eksisterende copyrights, har det ikke været muligt at skaffe bedre billedmateriale. Jeg har før haft fat i kraven på Imperial War Museum, men de insisterer på ikke at frigive deres materiale, selvom det oprindelige er fremstillet af militæret og derfor indgår under Crown Copyright der kun kan beskyttes i 50 år (Crown Copyright kan ikke fornyes og er derefter er det public domain).

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.8/10 (5 votes cast)
Posted in Historie, militær | Tagged as: , , , | Leave a comment

Damp under kedlen igen

Stuen ret!

Så er det vist på tide, at sætte lidt blus under den gamle Steampunk-kedel. Det har været en lang pause, men jeg håber de trofaste læsere har holdt interessen i kog med gamle poster fra Steampunk-arkivet og at de vil følge med i alt det nye. Jeg kan allerede afsløre, at jeg har fundet en kæmpe bunke potentielle poster og bare skal have skrevet dem ned.

Ok, slut med at sidde og krydrer den, nu springer jeg sgu op og spænder bælte!

Ja, det ligner en god post at starte med Hr. Hansen.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (5 votes cast)
Posted in Nyheder | Tagged as: , | 5 Comments

Nej, det kender vi slet ikke noget til….

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.5/10 (2 votes cast)
Posted in Blandet, Historie | Tagged as: , , , | 2 Comments