I dag forbinder vi mest balloner med børnefødselsdage og Tivoli-ture, men stort set lige siden man opfandt ballonen har de haft militær betydning af varierende kvalitet. Den første militære ballon var aerostaten l’Entreprenant der under slaget om Fleurus in 1794 blev sendt til vejrs af det Franske Aerostat korps. Oprindeligt tjente balloner udelukkende som observationsplatforme, men Napoleon gik faktisk med tanker om at benytte dem til troppetransport i forbindelse med en planlagt invasion af England. Det blev som bekendt ikke til noget og umiddelbart derefter blev Napoleon mopset og nedlagde det Franske Aerostat-korps.

Nogenlunde sådan havde Napoleon forestillet sig England kunne invaderes.

Militære balloner havde herefter forskellige grader af succes. Særligt under den Amerikanske borgerkrig så de stor udbredelse hos unionshæren. Faktisk byggede man verdens første ’hangarskib’ til at fragte balloner og udstyr langs Potomac-floden. Efter den Amerikanske borgerkrig oprettede man ballonkorps i alle større landes militær.

Med indførelsen af motordrevne flyvemaskiner omkring første verdenskrig mistede ballonerne en stor del af deres militære betydning. Under anden verdenskrig var der stort set kun spærreballonerne tilbage, men de blev til gengæld også benyttet i stor stil (særligt blandt de allierede). Det var tiltænkt at de skulle forhindre lavtgående fly og dykbombeangreb. Til det formål var de ofte udstyret med lange stålkabler der hang ned fra ballonen (somme tider med sprængstof i enderne, så de virkelig kunne lave ballade).

Spærreballoner beskytter landingsoperationerne på Omaha Beach i Normandiet.

Ved et tilfælde fik gasballoner endnu en opgave under Anden Verdenskrig. I september 1940 løsrev et antal Britiske spærreballoner sig under en storm i Frankrig, hvorefter de drev ud over Nordsøen og ind over Danmark og Sverige. Ballonernes lange stålkabler udrettede forholdsvis stor skade da de ramte ind i højspændingsledninger, togkabler og radiomaster. Winston Churchill, der altid havde øje for en god militæroperation, dikterede fluks, at det Britiske militær skulle undersøge muligheden for at slippe ubemandede balloner løs mod Tyskland: Operation Outward.

Det Britiske luftfartsministerium var ikke umiddelbart imponerede over ideen, men flåden derimod kastede sig over krigsballonerne med stor begejstring. I september 1941 oprettede man en ballonstation nær Felixstowe i Suffolk og i marts året efter slap man de første balloner fri mod Tyskland. Ballonerne i Operation Outward var udstyret med enten kabler til kortslutning af højspændingsledninger, eller små brandbomber på et par kilo.

Achtung: Britiske flådetropper opsender krigsballoner mod Tyskland.

I løbet af krigen slap Briterne over 100.000 balloner løs. Det var ikke fordi de kunne lave den helt store ravage, men tanken var, at på grund af faren for kortslutning og brand måtte Tyskerne afhænde folk fra industrien til vagttjeneste. I virkeligheden har man ikke noget håndgribeligt resultat, udover at et kræftværk i Leipzig der i 1942 kortsluttede som følge af Operation Outward. Til gengæld ved man, at ballonerne fortsatte med at lave utilsigtet ballade i neutrale lande. For eksempel kolliderede to toge i Laholm i Sverige i januar 1944 efter en Britisk krigsballon havde ødelagt strømføringen.

I krigens sidste år skar man kraftigt ned på operationerne, da ballonerne faktisk kunne komme i vejen for de utallige allierede bombetogter over Tyskland. Den sidste ballon i Operation Outward blev opsendt 4 september 1944. Set i bakspejlet var hele projektet nok lidt åndet. Det var ganske vist en billig måde at føre krig på, men det kan jo være ligegyldigt, hvis ikke fjenden lider synderlige gener. Sverige derimod sendte en officiel diplomatisk klage – den blev nok taget til efterretning.

Efter kun 100.000 balloner lykkedes det at springe en sikring på kræftværket i Leipzig

Grundet de Britiske myndigheders fuldstændig latterlige håndhævelse af ikke-eksisterende copyrights, har det ikke været muligt at skaffe bedre billedmateriale. Jeg har før haft fat i kraven på Imperial War Museum, men de insisterer på ikke at frigive deres materiale, selvom det oprindelige er fremstillet af militæret og derfor indgår under Crown Copyright der kun kan beskyttes i 50 år (Crown Copyright kan ikke fornyes og er derefter er det public domain).