Ikke Steampunk, men Steampower!

Pratt universitet i Brooklyn, New York, er nok ikke den eneste uddannelsesinstitution i verden, der kan leverer sin egen elektricitet, men det er bestemt den eneste, der kan gøre det med et originalt dampdrevet kraftværk fra 1887.

steam01

Kraftværket blev samlet af universitets egne teknikere, men de forskellige dele var leveret fra datidens største navne indenfor teknologi. The Edison Electric Company sørgede for strømførende kabler og lys, mens Logan and Company fremstillede de 2 110hk dampmaskiner der er hjertet i værket. Worthington Company stod for brænderen og tanksystemet og Custodis Chimney Company byggede den 30m høje skorsten. Dynamoerne kom fra Sawyer-Man og Western Electric.

steam02

Det oprindelige værk gik ”on steam” 4. januar 1888, men allerede i oktober besluttede man, at skifte fra kul til olie, fordi kullet svinede for meget og ø øvrigt var svagt dyrere end olie. Maskinmesteren Joseph Foster blev fastansat til $20 om ugen, men skulle så også fungerer som brandmand for universitet som helhed. Man er ikke helt sikker på, hvor længe Foster passede maskineriet, men han fik stadig løn i 1927 og i værkets lange historie, har der kun været 3 andre maskinmestre.

steam04a

I dag ledes kraftværket af Conrad Milster, der har været universitetets maskinmester og dampteknikker i mange år. Han pudser og plejer det gamle værk, når han ikke viser besøgende omkring i det historiske maskinrum. Når stresset bliver for meget, låser han døren og slapper af i det stilfulde victorianske kontor.

steam03a

Besynderligt nok, så har hverken maskineriet, eller bygningen, nogen form for historisk beskyttelse og kan teoretisk blive revet ned fra den ene dag til den næste. Nu skal jeg jo ikke sidde her i København og føre kampagne for bevaringsværdige amerikanske bygninger, men det ville sgu være en skam, hvis dette lille steampunk-univers en dag var væk.

steam06a

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)
Posted in Steampunk, teknologi | Tagged as: , , , , , | Leave a comment

Grej for alle pengene

moon01

I betragtning af, at NASA, eller andre for den sags skyld, ikke kommer til månen igen de næste 25 år (mindst), så er det vel at skyde lidt over målet, når de træner deres astronauter i Måne-buggyens ædle kunst. Overforbrug i rumfartsorganisationen har dødsdømt deres ”Back to the moon within the next decade” strategi. Hvad fanden er det også for en forkvaklet opstilling, det burde hedde ”Back to the moon – now!” Ellers kunne de lige så godt smække et ”maybe” bagpå den sætning – hvilket de også gjorde i ånden.

Med et budget på $18 milliarder, så burde der for helvede være råd til en lille tur til månen, men sådan er det tilsyneladende ikke sat sammen. NASA forventes, bedømt af et ”uvildigt” panel”, at have brug for $3 milliarder mere om året, hvis de skal nå månen i 2020 – within the next decade.

Nå, men hvis de skulle få brug for det, så er deres nye Lunar Electric Rover (LER) klar til brug, både i en trykrejst udgave og i bare-bone dune-buggy style. Indtil videre leger de med grejet i Texas, men det er jo også en hel del billigere…

Den trykrejste udgave af LER

Den trykrejste udgave af LER

Selv NASA kan få parkeringsbøder - men de har også budgettet til det

Selv NASA kan få parkeringsbøder - men de har også budgettet til det

Samling af NASA's måne-legetøj - Nøøøje!

Samling af NASA's måne-legetøj - Nøøøje!

Autonom mini-rover der selv tager boreprøver og andre målinger – de nye astronauter?

Autonom mini-rover der selv tager boreprøver og andre målinger – de nye astronauter?

Next stop the moon!

Next stop the moon!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in teknologi | Tagged as: , , , , | Leave a comment

Problemanalyse med mænds øjne

ad02

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Posted in Blandet | Leave a comment

Badelegetøj for store drenge

Ifølge Versailles traktaten måtte den tyske flåde ikke opererer rigtige krigsskibe, men man tillod dem at have mindre patruljefartøjer. Den berømte Schnellboot fra anden verdenskrig, kan spores tilbage til Versailles traktatens indflydelse på 1920erne tyske flåde. Faktisk kan den spores tilbage til en specifik 22 ton motoryacht bygget af værftet Lürssen i 1927, for den stenrige tyske finansmand Otto Kahn. Lürssens design viste sig at være både hurtig og søstærk, hvilket øjeblikkeligt tiltrak sig opmærksomhed fra den tyske flåde.

Oheka II fra Lürssen, Schnellbådenes stamfader

Oheka II fra Lürssen, Schnellbådenes stamfader

Flåden bestilte en version af båden, der var udstyret med torpedorør og andet militærudstyr. Denne båd blev givet typebetegnelsen S-1 og er den direkte forløber for samtlige af krigens Schnellbåde. I løbet af 30erne bestilte man flere både og eksperimenterede med deres udstykning og anvendelse. Tyskerne uddannede en stor del af deres flådeofficerer på disse små fartøjer, da de ikke havde adgang til større skibe. Ved krigens udbrud var de nået til model S-26 der var den første deciderede klasse.

S-9 og S-11 under øvelse før krigen

S-9 og S-11 under øvelse før krigen

Under anden verdenskrig brugte tyskerne mest Schnell-bådene i østersøen og den engelske kanal. Besætningsmedlemmer der havde deltaget i 12 patruljer, blev tildelt et Das Schnellbootkriegsabzeichen (Schnellbåd krigs mærke), mærket kunne også uddeles, hvis de havde udvist særligt mod under en patrulje, eller hvis de døde i kamp. Tyskerne kaldte generelt bådtypen for S-boot, mens de allierede gav dem navnet E-boat – En forkortelse for Enemy Boat.

E-boat_War_Badge

Schnellboot-operationerne var meget succesfulde og i løbet af krigen sænkede de 101 fragtskibe, med en sammenlagt tonnage på 214.728 ton. Desuden stod de bag sænkningen af 12 destroyere, 11 minestrygere, 6 motortorpedobåde og en ubåd. Dertil kan man lægge et antal fartøjer enten sunket, eller skadet, af miner udlagt fra Schnellbootflåden.

De var den første flådeenhed til at møde Operation Overlords invasionsflåde, men eftersom de var i en vanvittig dårlig situation, fyrede de deres torpedoer på maksimal afstand og vendte tilbage til Cherbourg.

S-100 klasse Schnellboot for fuld skrue under krigen

S-100 klasse Schnellboot for fuld skrue under krigen

Schnellbåden forsvandt ikke med krigens afslutning. Royal Navy beholdt 3 både for test og evaluering, hvilket kan ses på deres egne motortorpedobåde fra 50erne. Amerikanerne brugte også S-både til hemmelige missioner i Østersøen op gennem 50erne. Selv herhjemme kom S-båden i tjeneste (under betegnelsen GLENTEN-klassen), da vi i 1947 købte 14 tidligere tyske både af amerikanerne. Disse både blev også brugt som udgangspunkt, da Orlogsværftet i 50erne byggede deres egne motortorpedobåde af Flyvefisken-klassen, som brugtes indtil midten af 70erne.

Kun en ægte S-boot har overlevet til vores dage; Schnellboot S-130 der ejes af englænderen Kevin Wheatcroft og er under restaurering i Cornwall.

Rester af den Tyske Schnellboot-flåde ud for Rügen

Rester af den Tyske Schnellboot-flåde ud for Rügen

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.0/10 (5 votes cast)
Posted in Historie | Tagged as: , , , , | Leave a comment

Undskyld mig!

En lille mand med en ring siger du? Nej, det har jeg ikke sådan lige set

En lille mand med en ring siger du? Nej, det har jeg ikke sådan lige set

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Posted in Billeder | Tagged as: | 1 Comment