Badelegetøj for store drenge

Ifølge Versailles traktaten måtte den tyske flåde ikke opererer rigtige krigsskibe, men man tillod dem at have mindre patruljefartøjer. Den berømte Schnellboot fra anden verdenskrig, kan spores tilbage til Versailles traktatens indflydelse på 1920erne tyske flåde. Faktisk kan den spores tilbage til en specifik 22 ton motoryacht bygget af værftet Lürssen i 1927, for den stenrige tyske finansmand Otto Kahn. Lürssens design viste sig at være både hurtig og søstærk, hvilket øjeblikkeligt tiltrak sig opmærksomhed fra den tyske flåde.

Oheka II fra Lürssen, Schnellbådenes stamfader

Oheka II fra Lürssen, Schnellbådenes stamfader

Flåden bestilte en version af båden, der var udstyret med torpedorør og andet militærudstyr. Denne båd blev givet typebetegnelsen S-1 og er den direkte forløber for samtlige af krigens Schnellbåde. I løbet af 30erne bestilte man flere både og eksperimenterede med deres udstykning og anvendelse. Tyskerne uddannede en stor del af deres flådeofficerer på disse små fartøjer, da de ikke havde adgang til større skibe. Ved krigens udbrud var de nået til model S-26 der var den første deciderede klasse.

S-9 og S-11 under øvelse før krigen

S-9 og S-11 under øvelse før krigen

Under anden verdenskrig brugte tyskerne mest Schnell-bådene i østersøen og den engelske kanal. Besætningsmedlemmer der havde deltaget i 12 patruljer, blev tildelt et Das Schnellbootkriegsabzeichen (Schnellbåd krigs mærke), mærket kunne også uddeles, hvis de havde udvist særligt mod under en patrulje, eller hvis de døde i kamp. Tyskerne kaldte generelt bådtypen for S-boot, mens de allierede gav dem navnet E-boat – En forkortelse for Enemy Boat.

E-boat_War_Badge

Schnellboot-operationerne var meget succesfulde og i løbet af krigen sænkede de 101 fragtskibe, med en sammenlagt tonnage på 214.728 ton. Desuden stod de bag sænkningen af 12 destroyere, 11 minestrygere, 6 motortorpedobåde og en ubåd. Dertil kan man lægge et antal fartøjer enten sunket, eller skadet, af miner udlagt fra Schnellbootflåden.

De var den første flådeenhed til at møde Operation Overlords invasionsflåde, men eftersom de var i en vanvittig dårlig situation, fyrede de deres torpedoer på maksimal afstand og vendte tilbage til Cherbourg.

S-100 klasse Schnellboot for fuld skrue under krigen

S-100 klasse Schnellboot for fuld skrue under krigen

Schnellbåden forsvandt ikke med krigens afslutning. Royal Navy beholdt 3 både for test og evaluering, hvilket kan ses på deres egne motortorpedobåde fra 50erne. Amerikanerne brugte også S-både til hemmelige missioner i Østersøen op gennem 50erne. Selv herhjemme kom S-båden i tjeneste (under betegnelsen GLENTEN-klassen), da vi i 1947 købte 14 tidligere tyske både af amerikanerne. Disse både blev også brugt som udgangspunkt, da Orlogsværftet i 50erne byggede deres egne motortorpedobåde af Flyvefisken-klassen, som brugtes indtil midten af 70erne.

Kun en ægte S-boot har overlevet til vores dage; Schnellboot S-130 der ejes af englænderen Kevin Wheatcroft og er under restaurering i Cornwall.

Rester af den Tyske Schnellboot-flåde ud for Rügen

Rester af den Tyske Schnellboot-flåde ud for Rügen

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.0/10 (5 votes cast)
Badelegetøj for store drenge , 8.0 out of 10 based on 5 ratings
Be Sociable, Share!
Posted in Historie | Tagged as: , , , , | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *