Uhyrligheder fra rummets dyb

I kølvandet på Ridley Scott’s mesterværk Alien, opstod en række meget billige efterligninger, der alle omhandlede farlige uhyrer fra det ydre rum. 2 af dem skiller sig ud fra rosset, ved at være solidt dårlige og så specifikt møntet på at slå plat på Aliens, at man næsten bliver helt flov – filmene er naturligvis gået hen og blevet rendyrket kult.

Galaxy of Terror fra 1981 er et 81 minutter langt gab, hvor et redningshold eftersøger en planet for overlevende efter et styrt i starten af filmen. Filmen var en såkaldt Bug-Eyed Monster (BEM) historie, med skrækkelige uhyrer, frygtløse helte og storbarmede damer i nød, hvilket filmens plakat ganske tydelige vægter en del. Den var nok ikke den absolut sidste af den B-film science fiction bølge der opstod i 50erne, men bestemt et af de få “moderne” værker i genren. Den er kendt for en berygtet voldtægtsscene, hvor heltinden kommer i klørene på en væmmelig orm – den må i selv finde på youtube. Derudover er der gore til overflod, samt kvindeskrig og jammernød til en hel serie af gyserfilm. Avatar-aktuelle James Cameron var production designer.

screenshot_028

En anden af de tidlige 80eres Alien kloner, var Allan Holzman’s Forbidden World, der oprindeligt skulle have heddet Mutant, eller Subject 20. Der er igen tale om godt 80 minutters elendighed, med et monster der jagter helte og heltinder på en gold og øde planet. Holdet bag Forbidden World var heldige nok, til at låne sættet fra Galaxy of Terror, hvorfor de to film ligner hinanden foruroligende meget, både i plot og scene. Derudover er Forbidden World kendt for sin besynderlige elektroniske musik, der faktisk ofte blev beskrevet som direkte ubehageligt.

Den oprindelige udgave, der havde titlen Mutant, blev aldrig frigivet, muligvis fordi plakaten støttede sig lige lovligt meget op ad Alien filmen. I stedet valgte man at benytte en kopi af Galaxy of Terror’s plakat – muligvis et udkast der var blevet i overskud.

Filmen indeholder et væld af bloddryppende scener, hvor Mutant/Subject 20 opløser sine ofre med syreholdigt spyt, hvorefter den sutter dem op fra gulvet. Naturligvis er der også en fuldstændig unødvendig brusebadsscene med filmens 2 heltinder – det lokker jo altid lidt publikum til.

Nyd den Tyske trailer, den giver lige en ekstra dimension…

screenshot_029

screenshot_030

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Blandet, Retro | Tagged as: , , , , | Leave a comment

Indkøbsvognenes ukronede konger

Hvis du kender det verdensberømte hundeslædeløb Iditarod, hvor benhårde slædeførere pisker deres hundeslæde gennem 1800km trøstesløst ishelvede (ishelvede ligger i denne forbindelse i Alaska), så kan du måske nikke genkendende til konceptet bag Idiotarod: Et distanceløb for indkøbsvogne på omkring 30km.

Idiotarod startede i San Francisco som Urban Idiotarod i 1994 og er siden blevet gennemført årligt i forskellige byer. Der er dog ikke tale om en organisatorisk begivenhed og enhver tosse kan stable et Idiotarod på benene. Således er der faktisk flere Idiotarods hvert år. Toronto, Seattle, New York og Phoenix holder alle et årligt et glorværdigt løb for indkøbsvogne.

Reglerne er forholdsvis simple. Vognen skal skubbes eller trækkes hele løbets længde. Et hold skal bestå af 5 medlemmer, der alle skal være over 21. 4 af holdets medlemmer skal til enhver tid være i forbindelse med vognen, mens den 5 eventuelt kan sidde i vognen – dette medlem er holdets Musher. Indkøbsvogne i barnestørrelse er ikke tilladt. Desuden skal man skal overholde loven (jeg formoder dog, at indkøbsvognen kan stjæles) og være i godt humør – i den forbindelse anbefales øl og alkoholiske drikke.

I år blev Phoenix Idiotarod gennemført sidste weekend og der var 29 hold – så det er sådan omkring 145 Idiotarodders. I år var der besynderligt nok ikke nogen første plads, men det forhindrede ikke løbets organisatorer i at uddele masser af andre præmier: Best Theme, Good Try, Best Bribe, Best Sabotage og naturligvis Last Place.

Solid Gold vandt prisen for Best in Show

Solid Gold vandt prisen for Best in Show

Chicken and the Egg Conundrum - sidste medlem var i ægget

Chicken and the Egg Conundrum - sidste medlem var i ægget

Team Tetris var en tribute til Alexey Pajitnov

Team Tetris var en tribute til Alexey Pajitnov

The Trojans gik tomhåndet hjem, men gennemførte Idiotarod

The Trojans gik tomhåndet hjem, men gennemførte Idiotarod

Section 8 med deres Apocalypse Now inspirerede indkøbsvogn

Section 8 med deres Apocalypse Now inspirerede indkøbsvogn

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Blandet | Tagged as: , , | Leave a comment

Størst, bedst, dyrest, eller bare bedre – does anyone give a hoot?

Da Star Wars i 1977 overgik Steven Spielberg’s Jaws (fra 1975) indtjening ved billetlugen, viste han sportsmanship og indrykkede en helsides annonce i Variety, der ønskede George Lucas tillykke med rekorden.

screenshot_024

Spielberg genvandt rekorden med E.T. i 1982 og Lucas sendte prompte en tegning af R2D2 der kronede det indbringende rumvæsen. Det har desværre ikke været muligt, at finde netop den tegning, men i 1997, hvor Star Wars Special Edition erobrede rekorden, sendte Spielberg hurtigt en tegning retur, hvor E.T. gav kronen tilbage til R2D2.

screenshot_025

I 2000 da James Camerons Titanic slog alle boxoffice rekorder, måtte Lucas naturligvis ønske Cameron tillykke på ægte Hollywoodvis. Til trods for Titanics enorme økonomiske succes og ikke mindre end 11 Oscar statuetter, så endte filmen faktisk på toppen af en hade-liste over verdens mest foragtede film – nemlig BBC’s One’s Film 2003

screenshot_026

Spørgsmålet er så, om Cameron vil sende sig selv en lykønskning, nu hvor Avatar har slået Titanic. På den anden side, så er billetindtjening en elendig måde, at sammenligne biografsucces på. Biografbilletter er unægteligt noget dyrere i dag, end da Star Wars havde præmiere i 1977 – tidligere var biletterne naturligvis endnu billigere.

Hvis man laver listen efter solgte biletter, så ser sagen faktisk også temmelig anderledes ud. På en ubestridt førsteplads ligger sydstatsdramaet “Gone with the Wind” med 202 millioner biletter, efterfulgt af “Star Wars” med 178 millioner. Faktisk skal man helt ned på 26ende pladsen, før man finder “Avatar” med sølle 75 millioner solgte billetter.

But frankly my dear, I don’t give a damn….

screenshot_027

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.0/10 (1 vote cast)
Posted in Billeder | Tagged as: , , , , , , , | 2 Comments

Musik til en lørdag morgen….i helvede!

Hombres Gangsta med Look my dog made a dirt

Hombres Gangsta med Look my dog made a dirt

Uforglemmelige Bento Mendez med I can stand like this for hours, but my balls are getting cold

Uforglemmelige Bento Mendez med I can stand like this for hours, but my balls are getting cold

There is a special place in hell for people like me

There is a special place in hell for people like me

Look dad I'm an absolute moron now!

Look dad I'm an absolute moron now!

Best damn polka in kazakhstan!

Best damn polka in kazakhstan!

Awesome Bob Joe is Awesome!

Awesome Bob Joe is Awesome!

The Hillbilly Sisters and their amazing wall of hair

The Hillbilly Sisters and their amazing wall of hair

Elna og Rigmor - we will rock the fuck out of you!

Elna og Rigmor - we will rock the fuck out of you!

Sherwood Singers - now with 55% more inbreeding

Sherwood Singers - now with 55% more inbreeding

Chad Morgan med Det fløjter når du snakker

Chad Morgan med Det fløjter når du snakker

Svetlana med I'm a gonna haunt your dreams!

Svetlana med I'm a gonna haunt your dreams!

Zivan Milic med WTF is this?

Zivan Milic med WTF is this?

Back to the loch with you Nessie!

Back to the loch with you Nessie!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (7 votes cast)
Posted in Billeder, Blandet | Tagged as: | 4 Comments

Its all over folks!

Steampunk.dk har fra sine kilder i det hvide hus modtaget følgende sørgelige besked: Den amerikanske præsident vil på mandag afleverer et NASA budget til kongressen, der foreslår NASA opgiver ideen om en ny tur til månen. En forøgelse af budgettet på $6 milliarder over 5 år, forslår som en skrædder i helvede, hvis NASA skal fortsætte deres Constellation program.

Præsident Obamas administration ønsker, at NASA sætter mere prioritet på transport til og fra den internationale rumstation, nu hvor rumfærgen går på pension. ISS står ellers til at gå på pension i 2015, men lidt kassetænkning kan måske holde liv i rumstationen indtil 2020.

Til gengæld åbner det nye budget for en forlængelse af rumfærgens tjenestetid til 2015 – damn, nu havde jeg ellers lige arrangeret en septembertur til Florida, for at se den sidste opsendelse.

Dem af os der er i voksenalderen, kan derfor ikke længere se frem til en NASA astronaut på måne i vores levetid. Vi kan kun håbe at budgettet bliver underkendt i kongressen, men i disse krisetider, så kræver det sin mand, at modsige en besparelse på projekter, som de måbende masser ikke forstår.

A1prayer

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Nyheder | Tagged as: , , | Leave a comment