Lidt blandede mandagsbilleder

Ok fat man, step away from the snake!

Jawohl, mein Fuhrer! Naw ze drem vil finali kum tru

Everybody say Cheese!

You can take my hat, when you pry it from my cold dead fingers!

In England, No parking means NO parking!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Billeder | Leave a comment

Klaatu barada nikto

Selvom forskellige former for kunstige tjenestefolk kan findes i litteraturen helt tilbage til bibelsk tid, så er ideen om en mekanisk følgesvend som vi kender den i dag, noget der først blev introduceret i starten af 1800tallet. I 1816 udkom historien Der Sandmann af Tyskeren Ernst Theodor Amadeus Hoffman. En mystisk og små-okkult fortælling, hvor hovedpersonen møder Olimpia, en automatisk kvindedukke der umiddelbart kan forveksles med et menneske.

I 1865 dukker en ny mekanisk antropomorf figur op i Dime Novel forfatteren Edwars S. Ellis science fiction roman The Steam Man of the Prairies. Dampmanden er dog langt mere maskine end Olimpia og er vel nærmere det vi i dag ville opfatte som en industrirobot.

Navnet robot stammer fra et science fiction teaterstykke ved navn R.U.R (Rossum’s Universal Robotter) af den Tjekkiske forfatter Karel Čapek. R.U.R blev opført første gang i 1921 og introducerede ikke bare ordet robot, men robotten som vi kender den i moderne science fiction. I stykket lærer robotterne (der er baseret på kunstig biologi og ikke mekanik) vold og ufred fra deres menneskelige mestre, hvilket i sidste ende for dem til at gøre oprør. Historien ender med, at to robotter bliver forelskede og på denne måde formår at føre verden videre. De biologiske robotter fra R.U.R er måske tættere på Blade Runners Replikanter, end maskinerne fra Terminator og andre robotfilm.

Herefter syntes robotter at være en næsten fast bestanddel af de populære science fiction bøger. Allerede i 1927 går robotten til filmen i den Tyske ekspressionistiske film Metropolis. 1930erne og 1940erne bringer flere robotter i både film og bøger, indtil de i 50erne er fasttømret i den vestlige verdens fiktions-univers – alle ved hvad en robot er. Den Amerikanske biokemiker og forfatter Isaac Asimov kaster sin kærlighed på de mekaniske ”mennesker” og gennem hans forfatterskab etableres en vis international standard for robotter. Faktisk skriver han i bogen ”I Robot” 3 love for ”robotics”, et begreb han også opfandt.

  1. A robot may not injure a human being or, through inaction, allow a human being to come to harm.
  2. A robot must obey any orders given to it by human beings, except where such orders would conflict with the First Law.
  3. A robot must protect its own existence as long as such protection does not conflict with the First or Second Law.

Efter Isaac Asmov havde sat skik på robotterne, blev de venlige nok, til at folk turde bringe dem ind i børneværelserne. I løbet af 50erne kom robotlegetøj i butikkerne og de var utrolig populære blandt fantasifulde drenge. De første var bare optrækkelige værker, men efterhånden kom der batterier i og dermed både lys og lyd. Kvaliteten varierede naturligvis, men i dag er de vist alle sammen lige retro-fede.

I biblen for fremtidsforskning The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy serien af Douglas Adams, beskrev Sirius Cybernetics Corporation robotter som: Your Plastic Pal Who’s Fun To Be With. De afbillede robotter er muligvis både i metal og plastik, men de har helt sikkert været Fun To Be With.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Billeder, Retro | Tagged as: , , , , | Leave a comment

Rumfartsdrikken med den eksplosive smag

I rumfartens gyldne dage i 60erne, kastede NASA et næsten guddommeligt skær af sig. Så kraftigt var skæret, at enhver forbindelse til Amerikas bemandede rumprogram, blev anvendt i markedsføringsøjemed – uanset om forbindelsen var nok så spinkel. De Amerikanske forbrugere var nemme at forfører. Rumfart blev set som den legemliggjorte fremtid og ethvert produkt, det blev tilbudt i glansen fra NASA’s teknologiske vidundere, måtte naturligvis være langt bedre end noget tidligere produkt.

General Foods Corporation havde siden 1959 solgt pulverbaseret saftevand med appelsinsmag under navnet Tang. Det var meningen at Tang skulle være en morgenmadsdrik i stil med appelsinjuice, men det lykkedes ikke rigtigt at få åbnet markedet. Til trods for at de lovede flere C vitaminer end rigtig appelsinjuice.

Under Gemini programmet var det kommet frem, at astronauterne havde for vane, at medbringe en pakke Tang, fordi vandet de drak i rummet smagte afskyeligt – det var et biprodukt af selve kabinesystemet. Den syrlige appelsin drik var langt bedre og NASA indførte det som en officiel del af astronauternes menu.

Tang var lige pludselig ikke bare en almindelig pulverdrik, det var brugt af selveste NASA og dermed blåstemplet som noget der gav rygrad, mod og mandshjerte – mødre blev opfordret til at vælge Tang til deres drengebørn.

Reklamen antyder, at Tang var valgt i skarp konkurrence med utallige andre drikkevare, som simpelthen ikke levede op til rumfartsprogrammets strenge krav. Intet kunne virkeligheden have været fjernere fra sandheden – Tang var noget en astronaut tilfældigt havde i lommen.

Efter Gemini ændrede man mad og drikkevandsystemt for Apollo, fordi fartøjet var beregnet til længere ture og flere besætningsmedlemmer. Drikkevare var nøje specificeret efter en diæt udregnet af NASA’s diætister. Der var stadig pulverdrikke ombord, men ifølge både Neil Armstrong og Buzz Aldrin, var der slet ikke Tang ombord under Apollo 11.

General Foods Corporation markedsførte dog stadig Tang som om pulverdrikken alene stod bag Apollo-programmets succes og at månelandingen havde været umulig foruden.

Tang blev i 1980erne overtaget af Kraft, men da havde de for længst droppet rumfartsreklamerne. Faktisk droppede de fleste firmaer deres marketingsforbindelse til NASA, da Apollo-programmet blev aflyst i 1975. Der sælges stadig Tang i Amerikanske butikker, men det sælges nu mest som færdiglavet sodavand, selvom det magiske rumpulver stadig kan købes – jeg bliver nok nød til at skaffe mig en dåse.

Tang var i øvrigt en af komponenterne i den eksplosive væske, som en gruppe muslimer i 2006 ifølge anklageskriftet, ville sprænge en række transatlantiske passagerfly i stykker med. Højeksplosivet Hexamethylene triperoxide diamine (HMTD) kan fremstilles med Tang som katalysator.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Billeder | Tagged as: , , , , | Leave a comment

Det tænkte jeg sgu nok!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Billeder | Tagged as: , | 1 Comment

A funny thing happened on my way to Thermopylae

Sparta er i dag kendt for sine krigere, men i det gamle Grækenland, var de også kendt for deres tørre humor, der ofte kun bestod af et par velvalgte ord – deraf begrebet lakonisk humor, efter Lakonien Spartas hjemland.

Selvom de vægtede militærtræning mere end kunst, matematik og filosofi, så var Startanerne slet ikke så dumme. To af dem, Myson af Chen og Chilon af Sparta, regnes traditionelt for blandt Grækenlands 7 vismænd. Sokrates beskriver Spartanerne med ordene:

“... they conceal their wisdom, and pretend to be blockheads, so that they may seem to be superior only because of their prowess in battle … This is how you may know that I am speaking the truth and that the Spartans are the best educated in philosophy and speaking: if you talk to any ordinary Spartan, he seems to be stupid, but eventually, like some expert marksman, he shoots in some brief remark that proves you to be only a child.”

Hvor mange Persere skal der til, for at skifte en pære HVA?

Kvinderne i Sparta havde langt mere magt end deres søstre i resten af Grækenland og da en Athensk kvinde engang spurgte Dronning Gorgo, hvordan Spartanske kvinder kunne herske over mænd, svarede hun: ”Vi er de eneste kvinder der føder mænd.”

Under slaget ved Thermopylae tilbød den Persiske kong Xerxes, at benåde Leonidas krigere, hvis de altså overgav deres våben. “Kom og hent dem” svarede Leonidas.

Da Athen beskyldte Sparta for at være uvidende, erkendte Plistoanax ”Hvad du siger er sandt, vi har intet lært af jeres ondskab.”

Kong Demaratus, da en Athener spurgte hvilken spartaner der var mest eksemplarisk, svarede ”ham der er mindst som dig.”

Da soldaten Dienekes blev informeret om Persernes antal med beskrivelsen: deres bueskytters pile vil blokerer for solen. Svarede han ”Fint, så kæmper vi i det mindste i skygge.”

Da Philip II af Makedonien stod for at skulle angribe Sparta, sendte han et brev om følgerne af en krig. ”Hvis vi vinder, vil vil ødelægge jeres huse, brænde jeres marker og gøre jer til slaver i al evighed.” Svaret kom prompte fra Sparta: hvis.

Da kong Demetrius af Makedonien brokkede sig over, at Sparta kun havde sendt ham en eneste ambassadør, bemærkede den udsendte Spartaner tørt: jep, en ambassadør til en konge.

Spartanerne var altså mere end krigeriske muskelmænd, omend de sikkert ikke kunne fylde en moderne Comedy Club.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 6.0/10 (2 votes cast)
Posted in Historie | Tagged as: , , , | Leave a comment