Selvom forskellige former for kunstige tjenestefolk kan findes i litteraturen helt tilbage til bibelsk tid, så er ideen om en mekanisk følgesvend som vi kender den i dag, noget der først blev introduceret i starten af 1800tallet. I 1816 udkom historien Der Sandmann af Tyskeren Ernst Theodor Amadeus Hoffman. En mystisk og små-okkult fortælling, hvor hovedpersonen møder Olimpia, en automatisk kvindedukke der umiddelbart kan forveksles med et menneske.
I 1865 dukker en ny mekanisk antropomorf figur op i Dime Novel forfatteren Edwars S. Ellis science fiction roman The Steam Man of the Prairies. Dampmanden er dog langt mere maskine end Olimpia og er vel nærmere det vi i dag ville opfatte som en industrirobot.
Navnet robot stammer fra et science fiction teaterstykke ved navn R.U.R (Rossum’s Universal Robotter) af den Tjekkiske forfatter Karel Čapek. R.U.R blev opført første gang i 1921 og introducerede ikke bare ordet robot, men robotten som vi kender den i moderne science fiction. I stykket lærer robotterne (der er baseret på kunstig biologi og ikke mekanik) vold og ufred fra deres menneskelige mestre, hvilket i sidste ende for dem til at gøre oprør. Historien ender med, at to robotter bliver forelskede og på denne måde formår at føre verden videre. De biologiske robotter fra R.U.R er måske tættere på Blade Runners Replikanter, end maskinerne fra Terminator og andre robotfilm.
Herefter syntes robotter at være en næsten fast bestanddel af de populære science fiction bøger. Allerede i 1927 går robotten til filmen i den Tyske ekspressionistiske film Metropolis. 1930erne og 1940erne bringer flere robotter i både film og bøger, indtil de i 50erne er fasttømret i den vestlige verdens fiktions-univers – alle ved hvad en robot er. Den Amerikanske biokemiker og forfatter Isaac Asimov kaster sin kærlighed på de mekaniske ”mennesker” og gennem hans forfatterskab etableres en vis international standard for robotter. Faktisk skriver han i bogen ”I Robot” 3 love for ”robotics”, et begreb han også opfandt.
- A robot may not injure a human being or, through inaction, allow a human being to come to harm.
- A robot must obey any orders given to it by human beings, except where such orders would conflict with the First Law.
- A robot must protect its own existence as long as such protection does not conflict with the First or Second Law.
Efter Isaac Asmov havde sat skik på robotterne, blev de venlige nok, til at folk turde bringe dem ind i børneværelserne. I løbet af 50erne kom robotlegetøj i butikkerne og de var utrolig populære blandt fantasifulde drenge. De første var bare optrækkelige værker, men efterhånden kom der batterier i og dermed både lys og lyd. Kvaliteten varierede naturligvis, men i dag er de vist alle sammen lige retro-fede.
I biblen for fremtidsforskning The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy serien af Douglas Adams, beskrev Sirius Cybernetics Corporation robotter som: Your Plastic Pal Who’s Fun To Be With. De afbillede robotter er muligvis både i metal og plastik, men de har helt sikkert været Fun To Be With.













