Sparta er i dag kendt for sine krigere, men i det gamle Grækenland, var de også kendt for deres tørre humor, der ofte kun bestod af et par velvalgte ord – deraf begrebet lakonisk humor, efter Lakonien Spartas hjemland.
Selvom de vægtede militærtræning mere end kunst, matematik og filosofi, så var Startanerne slet ikke så dumme. To af dem, Myson af Chen og Chilon af Sparta, regnes traditionelt for blandt Grækenlands 7 vismænd. Sokrates beskriver Spartanerne med ordene:
“... they conceal their wisdom, and pretend to be blockheads, so that they may seem to be superior only because of their prowess in battle … This is how you may know that I am speaking the truth and that the Spartans are the best educated in philosophy and speaking: if you talk to any ordinary Spartan, he seems to be stupid, but eventually, like some expert marksman, he shoots in some brief remark that proves you to be only a child.”
Hvor mange Persere skal der til, for at skifte en pære HVA?
Kvinderne i Sparta havde langt mere magt end deres søstre i resten af Grækenland og da en Athensk kvinde engang spurgte Dronning Gorgo, hvordan Spartanske kvinder kunne herske over mænd, svarede hun: ”Vi er de eneste kvinder der føder mænd.”
Under slaget ved Thermopylae tilbød den Persiske kong Xerxes, at benåde Leonidas krigere, hvis de altså overgav deres våben. “Kom og hent dem” svarede Leonidas.
Da Athen beskyldte Sparta for at være uvidende, erkendte Plistoanax ”Hvad du siger er sandt, vi har intet lært af jeres ondskab.”
Kong Demaratus, da en Athener spurgte hvilken spartaner der var mest eksemplarisk, svarede ”ham der er mindst som dig.”
Da soldaten Dienekes blev informeret om Persernes antal med beskrivelsen: deres bueskytters pile vil blokerer for solen. Svarede han ”Fint, så kæmper vi i det mindste i skygge.”
Da Philip II af Makedonien stod for at skulle angribe Sparta, sendte han et brev om følgerne af en krig. ”Hvis vi vinder, vil vil ødelægge jeres huse, brænde jeres marker og gøre jer til slaver i al evighed.” Svaret kom prompte fra Sparta: hvis.
Da kong Demetrius af Makedonien brokkede sig over, at Sparta kun havde sendt ham en eneste ambassadør, bemærkede den udsendte Spartaner tørt: jep, en ambassadør til en konge.
Spartanerne var altså mere end krigeriske muskelmænd, omend de sikkert ikke kunne fylde en moderne Comedy Club.
