Verdensrummet som sådan, har ingen grænse, men der er en grænse for, hvor langt vi kan se, eller rettere, hvor langt tilbage i tiden vi kan observerer objekter. Principielt kan vi ikke se noget, der er mere end 13,7 milliarder lysår gammelt, hvilket svare til universets alder, men fordi universet udvider sig, så er de objekter vi observerer fra den tid nu godt 46,5 milliarder lysår væk – hvis de overhovedet eksisterer mere. Størrelsen på det observerbare univers er altså 46,5 milliarder lysår.

Ifølge vores nuværende forståelse af universets love, så er alting udenfor denne grænse på definition uerkendeligt, fordi information ikke kan rejse med hastigheder der overskrider lysets hastighed. Der er altså en del af universet, om vi simpelthen ikke kan se og heller aldrig kommer til at se.

For nylig (i 2008) har forskere imidlertid måske fået et indblik i forholdene udenfor det observerbare univers. Studier har vist, at mindst 700 af universets gigantiske galakseklynger (studiet omhandlede kun disse 700) bevæger sig mod et samlet punkt med en hastighed på 2,2 millioner kilometer i timen. Der er intet i det observerbare univers, der kan havde denne indflydeles på galakseklyngerne, så årsagen må ligge udenfor det observerbare universers. Fænomenet kaldes Dark Flow.

Det er naturligvis uvist hvad der hiver galakseklyngerne til sig, men det er noget af ufattelig størrelse, muligvis et andet univers!