Your love of the halfings’ leaf has clearly slowed your mind

Sir Christopher Frank Carandini Lee, kendt som den onde troldmand Saruman fra Ringenes Herre, har efter godt 280 filmroller fundet en ny kunstnerisk udtryksform. Sammen med en gruppe Heavy Metal musikere, har han netop udgivet pladen Charlemagne: By the Sword and the Cross. Der fortæller historien om Frankernes Konge.

Det er nu ikke første gang, at Lee arbejder i pladebranchen. Han har tidligere langt fortællerstemme til en plade fra det Italienske band Rhapsody of Fire og Amerikanske Manowar.

Charlemagne: By the Sword and the Cross er muligvis en symfonisk udgave af metal, men metal er det. Jeg må tilstå, at det ikke lige er min stil, men et eller andet sted, så er det jo utrolig livsbekræftende, at en mand på 87 indspiller en Heavy Metal plade og det er helt sikkert årets bedste musikalske udgave af Charlemagne Frankernes Konge – det skal om ikke andet høres.

Check lige ham fjolset, der spiller luftguitar med et sværd og forsøger at se alvorlig ud samtidig – Dude….

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Nyheder | Tagged as: , , | Leave a comment

Cool dog is cool

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Billeder | Leave a comment

Ulykken ved Xichang Satellite Launch Center

Det var meningen, at den amerikanske kommunikationssatellit Intelsat 708 skulle sendes i geostationært kredsløb med den Kinesiske Long March 3B raket fra Xichang Satellite Launch Center i Kina. Opsendelsen blev forsøgt 15/2 1996, men raketten fejlede umiddelbart efter launch og krængede i stedet rundt og eksploderede da den ramte en nærliggende landsby. De Kinesiske myndigheder rapporterede 6 dræbte og 57 sårede, men det er vist tvivlsomt om dette antal er i overensstemmelse med sandheden. Raketten indeholdt flere hundredetusinde pund brændstof og efterfølgende konstaterede man, at landsbyen på det nærmeste var udslettet – det anslås at antallet af omkomne skal tælles i tusinder.

Udover den frygtelige ulykke udløste den fejlede opsendelse også politisk kontrovers, da Intelsat 708 indeholdt amerikansk krypteringsteknologi, som Kineserne ikke skulle have fingre i. Størstedelen af Intelsat 708 blev aldrig fundet. Naturligvis har konspirationsteoretikere luftet ideen om en skin-opsendelse, så Kineserne kunne beholde den fine kommunikationssatellit, men det er nok lige fantasifuldt nok.

Der er en fornuftig grund til, at man normalt har en self-destruct funktion i raketter af den størrelse.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Posted in rumfart | Tagged as: , , , | Leave a comment

Den hemmelige Minaret

Der er ikke længere mange historiske bygninger i Afghanistan, der stadig kan imponerer udefrakommende. Det store asiatiske land har ellers en fantastisk kulturel historie, som center for flere asiatiske imperier, men desværre ses der ikke mange efterladenskaber fra denne tid.

Et af de bygningsværker der dog stadig kan beskues, er minareten i Jam der blev opført i 1190erne i en nærmest ufremkommelig i bjergdal i Ghor provinsen. Den ligger så afsondret fra omverden, at det først var i 1886 en europæer beskrev den og først i 1957, hvor en fransk arkæolog undersøgte minareten, at den for alvor blev kendt i vesten.

Minareten er med 62m der anden højeste murstens-minaret i verden. Den højeste er Qotub Minareten i Delhi, der blev opført med Jam minareten som forbillede. Det menes at minareten er den eneste tilbageværende bygning fra den forsvundne middelalderby Fîrûzkûh (Turkisbjerget). Engang af asiens største og mest storslåede middelalderbyer, der desværre blev raseret af Ögedei Khan (søn af Genghis Khan) omkring 1220.

Minareten blev opført på UNESCOs Verdensarvsliste i 2002, men de lokale forhold gør, at der ikke kan gøres meget for at sikre den. Det omkringliggende område, der er fyldt med nedgravede ruiner, har gennemgået svære plyndringer og selve minaretens fundament er eroderet. Forhåbentlig kommer der en løsning før den vælter.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Blandet | Tagged as: , , | Leave a comment

De første forårstegn

Steampunk Admin har fået sin motorcykel tilbage på gaden og det skal fejres med en lille billedsamling. I morgen skal jeg nok finde nogle pænere cykler….

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Billeder, Blandet | Tagged as: | Leave a comment