En forudsigelse i anledning af det store møde hos NASA

Adskillige dagblade har gættet på indholdet af morgendagens pressemøde hos NASA, så jeg syntes bestemt Steampunk.dk skulle give sit besyv med – bloggens videnskabelighed kan slå dagbladene med flere bassinlængder.

Inden jeg kommer for godt i gang, så skal det naturligvis lige nævnes, at jeg hverken er biolog, eller kemiker, så nedenstående kan være svagt fejlbehæftet, men kernen burde være korrekt.

DNA indeholder de genetiske instrukser der er grundlæggende for alt liv vi kender. En vigtig del af dette DNA udgøres af fosfater, der også er essentielt for stoffet ATP – grundstenen i livets energistofskifte. DNA og ATP er fundamentalt for livet som vi kender det og der findes ikke nogle afvigelser fra denne opskrift, eller gør der?

Mono Lake i de amerikanske Sierra Nevada bjerge har et abnormt indhold af arsen (som in arsenik). Et stof der kemisk minder om fosfaterne, men som er dødbringende for stort set alle livsformer vi kender. Forskere har dog opdaget, at der findes mikrober i Mono Lake, der tilsyneladende lever i bedste velgående i denne giftige suppe (men det er nu ikke den opdagelse der er epokegørende).

Felisa Wolfe-Simon, der sidder i ekspertpanelet under NASA’s pressemøde i morgen, har arbejdet en del med disse mikrober og en af hendes teorier går på, at mikroberne har erstattet fosfaterne i deres biologiske struktur med arsen. Det vil betyde at præmisserne for liv er noget anderledes end vi hidtil har troet.

En anden og langt mere epokegørende teori er, at disse mikrober aldrig har behøvet fosfater og derfor er evolutionært forskellig fra resten af jordens liv. Det vil altså sige, at livet opstod på jorden ikke en gang, men mindst 2 fuldstændig uafhængige gange.

Skulle overstående passe, så står vi overfor verdenshistoriens mest betydningsfulde opdagelse til dato. Det betyder nemlig at liv ikke kun opstår under meget specifikt tilpassede omstændigheder, altså ved et næsten usandsynligt held, men at livet opstår under langt bredere parametre. Hvis livet er opstået hele 2 gange alene på jorden, så kan det med sikkerhed fastslås, at universet er proppet med liv – overalt!

Husk i læste det her først.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)
Posted in Nyheder | Tagged as: , , , | 10 Comments

Steampunk.dk ønsker læserne en glædelig første december

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)
Posted in Blandet | Tagged as: , , | 6 Comments

Muligvis relevant til forrige post…

Elever på Media Design School I Aukland, New Zealand, har begået denne lille CGI video, der slet ikke står tilbage for mere professionelle produktioner – for slet ikke at tale om andre studerende.

First Contact from Media Design School on Vimeo.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.8/10 (4 votes cast)
Posted in Blandet | Tagged as: | Leave a comment

Torsdag kunne blive en interessant dag

På baggrund af overstående pressemøde-indkaldelse, syntes det sikkert at antage, at jorden står foran en umiddelbar invasion af intelligensvæsner fra en fremmed planet. Steampunk.dk vil derfor gerne være blandt de første, der byder vores nye intergalaktiske herskere hjerteligt velkommen.

Link til NASA og indkaldelsen.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (3 votes cast)
Posted in Nyheder, videnskab | Tagged as: , , | 5 Comments

Røven i sædet og hanen i bund!

Nå, så skal vi vist lige have et par dejlige gamle motorcykelbilleder fra 50erne. Dengang var der i virkeligheden kun et navn indenfor motorcykelløb: Geoffrey Ernest Duke, eller bare Geoff Duke.

Duke, der var født i Lancashire i 1923, dominerede road racing (350ccm og 500ccm) gennem hele 50erne. Han vandt ikke mindre end 6 verdensmesterskaber og 5 Isle of Man TT løb, samt yderligere 22 sejre og 17 placeringer i kun 60 løb (i alt 50 afslutninger på skamlen – 83.4 %). Han var ubrydeligt forbundet med det Engelske motorcykelmærke Norton, men kørte også en del sejre hjem for Italienske Gilera.

Han vandt 3 500ccm verdensmesterskabssejre i træk (1953-55) og gik muligvis kun glip af den fjerde, fordi Fédération Internationale de Motocyclisme gav ham 6 måneders karantæne grundet hans støtte til en general strejke der krævede flere startpenge. Sejrene var kommet med Gilera, men efter et par dårlige år vendte han tilbage til Norton – han vandt dog ikke flere verdensmesterskaber.

Duke afsluttede sin karriere i 1959, men forblev på forretningssiden af væddeløbsverdenen i mange år. Modsat mange andre store personligheder fra 50erne, så lever Duke i bedste velgående og flydte 87 tidligere på året. Han huskes stadig som en af motorcykelverdens absolut største racerkører og en af de kradse strækninger på Isle of Man kaldes simpelthen bare ”Duke’s”.

Senior Verdensmesterskab i Nordirland 1951 – Duke og Norton med nummer 55

Geoff Duke under det berømte Isle of Man løb i 1950

Mekanikere klargør to Norton motorcykler under Isle of Man 1950

Duke lykønskes af konkurrenter efter sejren i Senior Tourists Trophy Race on the Isle of Man - 1950

Duke kører endnu en sejr hjem på en 500ccm featherbed Norton

Geoff Duke på hans Norton under det Hollandske TT race I 1952

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Posted in Blandet | Tagged as: , , , , , | Leave a comment