En forudsigelse i anledning af det store møde hos NASA

Adskillige dagblade har gættet på indholdet af morgendagens pressemøde hos NASA, så jeg syntes bestemt Steampunk.dk skulle give sit besyv med – bloggens videnskabelighed kan slå dagbladene med flere bassinlængder.

Inden jeg kommer for godt i gang, så skal det naturligvis lige nævnes, at jeg hverken er biolog, eller kemiker, så nedenstående kan være svagt fejlbehæftet, men kernen burde være korrekt.

DNA indeholder de genetiske instrukser der er grundlæggende for alt liv vi kender. En vigtig del af dette DNA udgøres af fosfater, der også er essentielt for stoffet ATP – grundstenen i livets energistofskifte. DNA og ATP er fundamentalt for livet som vi kender det og der findes ikke nogle afvigelser fra denne opskrift, eller gør der?

Mono Lake i de amerikanske Sierra Nevada bjerge har et abnormt indhold af arsen (som in arsenik). Et stof der kemisk minder om fosfaterne, men som er dødbringende for stort set alle livsformer vi kender. Forskere har dog opdaget, at der findes mikrober i Mono Lake, der tilsyneladende lever i bedste velgående i denne giftige suppe (men det er nu ikke den opdagelse der er epokegørende).

Felisa Wolfe-Simon, der sidder i ekspertpanelet under NASA’s pressemøde i morgen, har arbejdet en del med disse mikrober og en af hendes teorier går på, at mikroberne har erstattet fosfaterne i deres biologiske struktur med arsen. Det vil betyde at præmisserne for liv er noget anderledes end vi hidtil har troet.

En anden og langt mere epokegørende teori er, at disse mikrober aldrig har behøvet fosfater og derfor er evolutionært forskellig fra resten af jordens liv. Det vil altså sige, at livet opstod på jorden ikke en gang, men mindst 2 fuldstændig uafhængige gange.

Skulle overstående passe, så står vi overfor verdenshistoriens mest betydningsfulde opdagelse til dato. Det betyder nemlig at liv ikke kun opstår under meget specifikt tilpassede omstændigheder, altså ved et næsten usandsynligt held, men at livet opstår under langt bredere parametre. Hvis livet er opstået hele 2 gange alene på jorden, så kan det med sikkerhed fastslås, at universet er proppet med liv – overalt!

Husk i læste det her først.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)
En forudsigelse i anledning af det store møde hos NASA, 10.0 out of 10 based on 2 ratings
Be Sociable, Share!
Posted in Nyheder | Tagged as: , , , | 10 Comments

10 Responses to En forudsigelse i anledning af det store møde hos NASA

  1. Jakob Viggo says:

    Jeg køber præmissen!

    Det bliver spændende imorgen… eller overmorgen …

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  2. admin says:

    Hej Jakob,

    Tak for tilliden. Det er jo en fordel, at jeg ikke har en akademisk karriere på spil 🙂

    Mødet sendes live 20:00 Torsdag 2/12 (dansk tid) på NASA Tv: http://www.nasa.gov/multimedia/nasatv/index.html
    Admin

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  3. Lasse says:

    Enten det eller reptilmenneskene vil endelig give sig til kende.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  4. admin says:

    Hej Lasse,

    Det var en mulighed jeg havde overset….

    Admin

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  5. Claus Philipsen says:

    det blev ‘bare’ arsenik-emnet, som mikroben er blevet fundet at kunne….

    Godt forudsagt Admin 😉

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  6. katrine says:

    BINGO!

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  7. admin says:

    Hej Claus,

    Jeg har lige set pressemødet og som du nævner var emnet arsen i stedet for fosfat som ’binding’ for en organismes DNA. Det er selvfølgelig mindre dramatisk end at hive et rumvæsen op af hatten, men det er stadig en overraskende opdagelse.

    Det skal selvfølgelig tilføjes, at lige i øjeblikket, så sidder Miss Wolfe-Simon men sin rapport og afventer bekræftelse af hendes eksperimenter fra en bredere del af videnskaben – der er altså ET resultat og ikke noget 100% bevist. Hun løftede dog sløret for hendes videre forskning og jeg fornemmede historien har mere at byde på – specifikt angående hvor stor del af fosfat organismen erstatter med arsen.

    Admin

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  8. admin says:

    Hej Katrine,

    Ja, man kan komme langt med Google og lidt tålmodighed 🙂

    Admin

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  9. SPfan says:

    Ja godt gået at forudsige NASA’s resultater med lidt tid og google. Ikke sikker på at Obamas økonomi afdeling vil være tilfreds med det 😛

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  10. admin says:

    Hej SPfan,

    Nu er jeg heldigvis heller ikke på nettet for at stille Obamas økonomiafdeling tilfreds 🙂

    Faktisk fandt jeg bare en artikel på astrobio.com fra maj om Felisa Wolfe-Simon’s arbejde. Artiklen nævnte at der ville gå 5-6 måneder inden der forelå et resultat. Hendes navn stod på pressemeddelelsen så jeg satsede på en forbindelse 🙂

    Admin

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *