Ingen tændstikleg i træhuse, tak!

Et af den Russiske federations mest populære turistmål, er øen Kizhi i Onegasøn. Kizhi øen er med sine kun 3,5 kvadratkilometer et ganske uanseeligt område i det gigantiske land, men den har alligevel tiltrukket sig tilstrækkeligt opmærksomhed, til at folk i tusindvis hvert år besøger den via luftpudebåde, krydstogtskibe og helikoptere.

Hovedattraktionen er Kizhi Pogost (kirkeligt center), med den imponerende trækirke med hele 22 domer. Foruden den store sommerkirke, findes der en mindre vinterkirke, også i træ, men med kun 10 domer, og et fritstående klokketårn, ligeledes i træ. Kirkerne er bygget i henholdsvis 1714 og 1764 med tømmer fra fastlandet, så det har været noget af et stykke arbejde i 1700tallet.

Udover det kirkelige center, er Kizhi henlagt som levende museum for Russisk træarkitektur og andre træbygninger fra Karelia republikken (en del af den Russiske federation) er opført på øen. Kizhi Pogost blev optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv i 1990.

kizhi02

kizhi05

kizhi04

kizhi03

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Mini Facts, sovjet | Tagged as: , , | Leave a comment

Den sovjetiske Østersøflåde………..del 2.

Vi springer rask videre med udvilkingen af Zarens flåde.

I 1722 kommer den første fulde hierarkiske opbygning af Zarens flåde, samtidig opstilledes en flåde i det kaspiske hav.

General-Admiral (1708-1908), Admiral (1699-1917), Vice-Admiral (1699-1917), Rear-Admiral (1699-1917), Captain-Commander (1707-1827), Captain I rank (1713-1917), Captain II rank (1713-1927), Captain III rank (VIII Century), Lieutenant-Commander (1706-1911), Senior Lieutenant (1907-1917), Lieutenant (1701-1917), Midshipman/Warrant Officer (1713-1917).  Bemærk at i 1917 ophører alle rangdelinger, selvfølgelig som følge af revolutionerne i februar og oktober, hvor Lenin endeligt tog magten og indførte det klasseløse samfund.

Det var lige et sidespring, så lad os vende tilbage til vores gennemgang af Østersøflådens historie.

Første skruefregat Archimedes

Første skruefregat Archimedes

I lang tid sker der ikke så meget, kommende helte, admiraler og andet godtfolk bliver født og dør, ordner bliver indført og krige indledt og afsluttet (krigen mod tyrkiet 1767-1774 og igen 1806-1812)

Vi skal helt hen til først i 1800 tallet  før der sker noget større. i 1815 bliver det første Russiske dampskib søsat, hvilket var noget senere end hos de konkurrende sømagter. Snart derefter blev kølen til det første dampdrevne slagskib ‘Meteor’ lagt og man slås lidt videre med tyrkerne sammen med forskellige lande.

Så i 1834 sker der noget som er ret epokegørende. Den første undervandsbåd helt i metal bliver søsat, og hurtigt følger flere.

K.A. Schilder (1834) Den første undervandsbåd helt i jern

K.A. Schilder (1834) Den første undervandsbåd helt i jern

I.F. Alexandrovsky (1866) bud på en større missil!! bevæbnet undervandsbåd

I.F. Alexandrovsky (1866) bud på en større missil!! bevæbnet undervandsbåd

I det hele taget var russerne temmeligt innovative i denne periode. Måske ansporet af en del skærmydsler med resten af verdenen, ikke mindst under Krim krigene hvor de tog kampen op mod hele de britiske imperium, franskmændene,, Sardinien (ja det var et kongedømme, tilsyneladende af en hvis betydning) og det ottomanske imperie hvis opløsning man egentligt sloges om. Krim krigen bliver opfattet som den første store krig hvor man tog moderne våbenarter i brug. I øvrigt nøjedes man ikke med at slås i området omkring Krim halvøen, man tog såmænd også en tur i Østersøen, hvor den senere nok så kendte Alfred Nobel’s fader Emmanuel Nobel, brugte sin viden om eksplosiver til at hjælpe russerne med, at beskytte deres skibsværfter og militære installationer mod den enorme overmagt som englænderne og franskmændene havde samlet.

Hvilket meget belejligt bringer os tilbage på sporet.

Inden vi når det næste århundredeskifte havde vores venner opfundet torpedoen, og skibe til at fyre den af, samt såmænd også brugt den. De havde også opfundet en trykluft-drevet ubåd og en elektisk-drevet!! ubåd. De har i det hele taget noget med undervandskrigsmaskiner. Noget som Sverige og resten af verdenen kan bevidne næsten et århundrede senere.

Det 20. århundrede starter med en rask lille krig, dog langt fra Østersøen. Den Russisk-Japanske krig 1904-05 gav liv til store sejre og endnu større nederlag. men i Østersøen skete der også noget. Det senere så navnkundige og i Sergei Eisensteins film af samme navn Panserskibet Potemkin bliver taget i brug og den første rigtigt militære undervandsbåd bliver søsat fra værftet i Skt. Petersborg.

Panserskibet Potemkin

Panserskibet Potemkin

Op til revolutionerne i februar og oktober 1917 søsættes en række enestående skibe. Diesel bliver brugt som drivmiddel i undervandsbåde (igen ubåde!!) man opfinder dieselmotoren der kan køre baglæns. Der oprettes et luftvåben, og bygges dieseldrevne slagskibe, bla den turbinedrevne destroyer ‘Novak’, som i 1913 sætter hastighedsrekord med en fart på 37,7knob (knap 70km/t stik lige den!!) man opfinder også en undervandsminelægger, og for første gang bruges fly både til eftersøgning af ubåde og til at bombe fjendtlige skibe, 1914 hvor det gik ud over det tyske krigsskib ‘Geben’.

Men 1917 betyder også revolution og oprør, så hvad der sker herefter kigger vi på næste gang vi snakker om Østersøflåden fra Peter den Store til…………..Vladimir Putin.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Billeder, Historie, sovjet | Tagged as: , , | 1 Comment

Kunstnerisk propaganda

Når man er ved at stable et arbejdeparadis på benene, så kan man naturligvis godt have brug for lidt reklame. I Sovjetunionen besluttede man, at folkets mange succesfulde projekter derfor skulle på tryk og kundgøres blandt verdensproletariatet. Derfor smurte man propagandasprøjten og udgav”USSR In Construction“.

ussr09

Magasinet var en hyldest til de konstruktionsprojekter Sovjetunionen udførte og fremstillede nationen som verdens næste industrimagt. De enkelte udgaver fokuserede på temaer, eller initiativer, og fremstillede kunstnerisk sovjetborgernes heltemodige stræben efter Stalins teknologiske visioner.

ussr01

Magasinet udkom på 5 sprog (Russisk, Engelsk, Fransk, Tysk og Spansk), så enhver arbejder kunne læse om mulighederne under Stalins nationale planlægning. Selvom det også udkom på Russisk, så var det nu ikke tiltænkt Sovjetunionens borgere, der selv kunne mærke Stalins planer på egen krop, men møntet på Vesteuropas venstreorienterede. Bernard Shaw og H. G. Wells var efter sigende blandt abonnenterne.

Magasinet udkom i A3 størrelse, så der var farverig socialisme til kaffen søndag morgen i mange europæiske hjem. Desuden indeholdt den folde-ud-sider i høj kvalitet og var i virkeligheden en helt ny læseoplevelse for mange mennesker. Fordi datidens tryksager ikke var videre sindsoprivende. Et særnummer i 1934 om den 17ende kongres for kommunist partiet, indeholdt endda en grammofonplade med optagelser fra en fremlæggelse af luftballonen USSR’s højderekord. Ligesom en udgave om Maxim Gorky flyet (den gigantiske Tupolev ANT-20) havde et omslag af aluminium.

ussr03

USSR In Construction udkom indtil anden verdenskrig satte definitivt punktum for distribution til europa. Det var på alle måder et ultramoderne magasin, der til trods for den rå propaganda blev anset for acceptabel læsning i de fleste kredse. Efter krigen forsøgte man at genoplive magasinet, men tiderne havde ændret sig og USSR In Construction kunne ikke længere trække læsere. Efterfølgende udkom en række andre propagandamagasiner der sigtede på det internationale marked, men heller ikke disse kunne finde fodfæste under den kolde krigs sovjetfrygt.

Stalin havde sidst i 20erne udtalt, at socialrealisme var den eneste acceptable form for kunst – sådan! Der var derfor mange lidt mere avantgarde kunstnere i sovjetunionen, der vendte sig mod fotomontagen som et alternativt udtryksmiddel. Gennem USSR In Construction fik de mulighed for at omgå de officielle restrektioner der var lagt på billedkunsten. Resultatet ses i magasinets mange kunstneriske illustrationer.

ussr02

Indenfor de sidste godt 10 år, har mange illustrationer fra magasinet været udstillet på kunstmuseer rundt omkring i verden, blandt andet Tate museet i London der havde en særudstilling om magasinets grafiske kunst. Herunder er et par udvalgte dobbeltsider fra udstillingen.

ussr05

ussr06

ussr07

ussr08

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in sovjet | Tagged as: , , , , , , | Leave a comment

Det er jo helt hul i jorden

Når det gælder videnskabelige boringer, så tog Sovjetunionen ikke bagsæde til nogen som helst. Sidst i maj 1970 startede de boremaskinen op og begyndte den lange seje ved mod jordens kerne. Man henlagde boringen til en fjerntliggende egn på den fjerntliggende Kolahalvø, hvor støjende borebisser ikke kunne generer nogle. Projektet kaldte man meget passende: Kola Superdeep Borehole. Baggrunden for projektet var sandsynligvis et ønske om, at overgå det Amerikanske Project Mohole, der i 60erne var trængt 183m ned under stillehavsbunden, der i forvejen var 3,5km nede.

Den oprindelige borestation til superdybe huller

Den oprindelige borestation til superdybe huller

Til trods for projektets tilsyneladende trivielle formål (hvis man ikke er geolog, eller geofysiker), så var det et projekt der tiltrak sig Sovjetunionens øverste lag af ingeniører og videnskabsfolk. Projektet var også særdeles vellønnet efter tidens forhold og deltagere fik tilmed an lejlighed i Moskva. Sovjetterne var lige så stolte af deres dybe hul, som de var af deres rumfartsprogram og deres atomundervandsbåde. Det er jo også noget Socialistisk ved mænd med kedeldragt og sikkerhedshjælm.

Nedad kammerater, nedad mod Kina!

Nedad kammerater, nedad mod Kina!

I 1983 var hullet godt 12km dybt, men det gik efterhånden temmelig langsomt med borearbejdet. I 1984 brækkede et stykke af boret og forhindrede yderligere dybde på boringen. Man besluttede at starte forfra, eller næsten forfra, og genstartede boringen i 7km dybde. I 1989 var de nået 12,262m ned, hvorefter boringen stoppede. Officielt på grund af højere temperaturer end forventet, men uofficielt fordi det nu kun er sjovt at bore huller i et begrænset tidsrum, før det bliver kedeligt.

Borebisserne fejer 12km og ser frem til de 15km – would you invest?

Borebisserne fejer 12km og ser frem til de 15km – would you invest?

Til trods for, at Kolahullet ikke nåede den dybde man havde håbet, så var det alligevel en teknisk triumf. Boringen trængte cirka en tredjedel ned gennem den baltiske kontinentskorpe og tog prøver af klipper der er mere end 2,7 milliarder år gamle. Desuden gav det en masse geofysiske data, der ikke havde været tilgængelige før. Man arbejder stadig med geofysiske og geologiske opgaver i Kolahalvøens borestation, men der er indtil videre ingen planer om at genoptage arbejdet med det superdybe hul, der stadig er verdens dybeste.

Center for Superdybe boringer og komplekse undersøgelser af jordens indre

Center for Superdybe boringer og komplekse undersøgelser af jordens indre

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.0/10 (1 vote cast)
Posted in Mini Facts, sovjet | Tagged as: , , , , , | Leave a comment

Steampunkteater på plakaten

Terry Gilliam, der star bag film som Brazil, The Fisher King og 12 Monkeys, er klar med en ny film i steampunkens tegn. The Imaginarium of Doctor Parnassus er et eventyr om en rejsende teatergruppe, der kan tage deres publikum med til fantasiens verden gennem et magisk spejl. Filmen havde oprindeligt den nu afdøde skuespiller Heath Ledger i en af hovedrollerne, men måtte af sørgelige årsager afslutte produktionen med en kombination af Johnny Depp, Jude Law og Colin Farrell i Ledgers rolle. Derudover spiller Christopher Plummer den 1000år gamle Doctor Parnassus, mens Tom Waits spiller djævelen.

Filmen har præmiere i engelsktalende lande i oktober, så den kommer nok til Danmark som et af julemånedens biograftilbud. Hvor god den er må tiden jo vise, men traileren ser om ikke andet interessant ud – det er nok også meningen.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Nyheder, Steampunk | Tagged as: , , , , | Leave a comment