Det gamle Kjøbenhavn

Jeg er netop faldet over en samling fantastiske gamle farvebilleder fra København, som jeg absolut måtte dele med steampunk.dk’s læsere. Dem med byhistorisk interesse, vil sikkert vide, at farvebilleder fra København omkring forrige århundredeskifte er ganske sjældne.

Billederne er taget mellem 1890 og 1900, ifølge Library of Congress, der er kustoder for dem. På flere kan man se ruinen af det 2nd Christiansborg, der efter branden i 1884 henlå som ruin indtil 1907, hvor Thorvald Jørgensens nuværende Christiansborg blev påbegyndt (fuldført i 1928). Det er fantastisk af se gaderne med hestevogne og havnen fuld af sejlskibe.

Udsigt over Børsgraven og ruinen af den 2nd Christiansborg

Udsigt over Børsgraven og ruinen af den 2nd Christiansborg

Børsen og de 7 søstre (nedrevet i 1903), hvor Tietgens hus står i dag

Børsen og de 7 søstre (nedrevet i 1903), hvor Tietgens hus står i dag

Højbro plads blev etableret som markedsplads efter branden i 1795, hvor man nedlagde en række husblokke mellem Færgestræde og Højbrostræde. Pladsen kunne så passende tjene som brandbælte, hvis byen skulle brande igen. Pladsen blev navngivet efter Højbro, der fører over til Slotsholmen. Det var bønderne fra Amager, der solgte grøntsager og blomster på torvet. Det vides ikke hvornår de berømte kinesere sad der med deres kontrabas.

Højbro plads inden statuen af Absalon blev opstillet (1902)

Højbro plads inden statuen af Absalon blev opstillet (1902)

Udsigt fra Børsen ind over byen

Udsigt fra Børsen ind over byen

Kongens Nytorv og det Kongelige Teater

Kongens Nytorv og det Kongelige Teater

Gammel Strand og Nybrogade var indtil midten af 1900tallet stadig en aktiv del af Københavns havn. Gammelstrand var fra tidernes morgen hjemsted for Skovserkoner, der hver morgen traskede mod hovedstaden fra Skovshoved og Tårbæk. Fiskekonerne var kendt for deres farverige sprog og bramfrie omgangsform. Slagsmål om kunderne var ikke usædvanligt og omkring 1800 stod der en gabestok, hvor rejekællingerne kunne køle lidt af, hvis bølgerne gik for højt. Et flyveblad fra 1774 kundgjorde, at “forleden Torsdag var ved Gammelstrand ikke Slagsmaal en hel Dag og man hørte ikke et Skjældsord en halv Time“.

Nybrogade var nærmest en forlængelse af Gammel Strand og ved begge kajer lagde skibe fra udlandet til. Helt indtil skibstrafikken flyttede ud af den indre havn, var området kendt som byens kro og ballade strækning. Et ry som Nyhavn senere overtog.

Nybrogade og Gammel Strand følger i øvrigt næsten Københavns originale kystlinje. Hvor Knabrostræde løber ud i Nybrogade lå engang byens mag (et offentligt toilet) og på dette mag sad byens borgere og knækkede ryg (hvis i forstår). Strædet hed derfor oprindeligt Knækrygstræde.

Thorvaldsens museum set fra Nybrogade

Thorvaldsens museum set fra Nybrogade

Hovedindgangen til Tivoli

Hovedindgangen til Tivoli

Tivolisøen med sejlskib

Tivolisøen med sejlskib

Havnegade med de store dampskibe set fra Knippelsbro

Havnegade med de store dampskibe set fra Knippelsbro

Frelserkirken på Christianshavn

Frelserkirken på Christianshavn

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (6 votes cast)
Posted in Billeder, Historie | Tagged as: , , | 6 Comments

Gemmeleg

holger

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Billeder | Leave a comment

Battle station Almaz

Under dække af deres civile og videnskabelige Salyut program, opsendte Sovjetterne i starten af 70erne en række rumstationer, der var en hel del mindre civile end Salyut programmets andre rumstationer. Disse fartøjer gik under navnet Almaz.

Salyut 1 blev opsendt i april 1971 og var verdens første rumstation. Den blev forgænger for en serie af 8 rumstationer (DOS-2 forulykkede under opsendelsen), der kredsede om jorden i perioden 1971 til 1991. Faktisk bygger den Internationale rumstation på et DOS-8 Salyut modul, så man kan vel sige, at programmet stadig kredser i orbit.

Den kolde krig afstedkom mange militære projektforslag på begge sider af jerntæppet. Det var naturligvis ikke dem alle der blev taget alvorligt, men generelt kiggede man gerne en ekstra gang på projekter, som den anden side også arbejdede med. I Sovjetunionen så man med bekymring på US Air Force Manned Orbital Laboratory (MOL, som vi snart skal se mere til), så da ingeniøren Vladimir Chelomei i 1964 fremsatte et forslag om en tilsvarende Sovjetisk rumstation, sprang Nikita Khrushchev til med finansieringen.

Vladimir Chelomei

Vladimir Chelomei

US Air Force opgav deres MOL projekt til fordel for ubemandede spionsatellitter, men Sovjetterne pressede på med deres nye projekt, som de navngav Almaz (Алмаз – “Diamant”). Overvågningssatellitter var i deres første generation og teknologien endnu ikke automatiseret nok, til at man turde overlade dem til sig selv. Almaz skulle derfor kombinerer moderne overvågningsinstrumenter med veluddannede og erfarende efterretningsofficerer.

Kamerastation på Almaz spionsatellitten

Kamerastation på Almaz spionsatellitten

Vladimir Chelomeis rumstation udviklede sig til 2 forskellige fartøjer. DOS (Orbital Space Station), der skulle anvendes til forskningsarbejde under Salyut programmet og OPS (Orbital Piloted Station), der i største hemmelighed blev udviklet til Almaz. OPS var en 20ton tung rumstation, beregnet til en 3årig tjenesteperiode, hvor besætninger kunne udskiftes løbende (90 dages skiftehold), ved hjælp af et TKS rumfartøj, men grundet udviklingsproblemer endte man med at benytte Soyuz rumfartøjer.

Almaz prototype med TKS-VA i venstre side

Almaz prototype med TKS i venstre side

Datidens teknologi muliggjorde ikke tilstrækkelig god elektronisk overførelse af film optaget med Almez’s Agat-1 overvågningskamera, så disse film kunne sendes hjem til Mother Russia via en lille re-entry kapsel. De små kapsler var 85cm i diameter og vejede 360kg.

almaz05

En anden ting der udskilte Almaz stationerne fra Saylut programmet. Almaz stationerne var nemlig bevæbnede. Ikke så de kunne beskyde mål på jorden, men så de kunne forsvare sig selv mod angreb i orbit. Våbnet var en modificeret 23mm Nudelman maskinkanon, en våbentype der var meget udbredt i det Sovjetiske flyvevåben. OPS-2 testede våbnet i rummet mens stationen var ubemandet, men affyrede det aldrig med en besætning ombord, grundet bekymring over de kraftige vibrationer. Almez stationerne var også udstyret med et periskop, så besætningen kunne holde øje med rummet omkring dem og formodentlig lokaliserer mål for kanonen. Underligt nok var kanonen fastmonteret, så Almaz skulle manøvrere rundt for at sigte på fjenden – dogfight in space.

almaz06

Den første opsendelse af en Almaz station blev skjult som Salyut 2 opsendelsen 4/4 1973. Efter et par dage i orbit, dog stadig ubemandet, opstod der problemer med trykrejsningssystemet og manøvresystemet. Desuden blev stationens solfangere skadet; muligvis af stumper fra øverste trin af stationens egen Proton løfteraket. 28/5 1973 bliver Salyut 2 (OPS-1) hevet ned fra orbit.

Almaz stationen OPS-2 (Salyut 3) blev opsendt 25/6 1974. Ugen efter ankommer besætningen succesfuldt med Soyuz 14. De bliver på stationen i godt 2 uger, en periode hvor de formodentlig udfører forskellige efterretningsopgaver, samt tester Almaz stationen. Stationen ligger herefter tom indtil sidst i august, hvor Soyuz 15 forsøger at dokke med den. Sammenkoblingen mislykkedes og Soyuz 15 vender tilbage til jorden allerede 2 dage senere. Sidst i januar 1975 er stationens orbit henfaldet og det besluttes at nedtage OPS-2.

OPS-3 (Salyut 5) opsendes 22/6 1976 og forbliver i orbit indtil august 1977. Under stationens tjenesteperiode besøges den af besætningerne fra både Soyuz 21 (7/7 – 24/8) og Soyuz 24 (8/2 – 25/2 1977). I oktober 1976 havde besætningen på Soyuz 23 måtte opgive sammenkoblingen og vende skuffede tilbage til jorden. Det var meningen at Soyuz 25 også skulle have besøgt stationen, men brændstofbeholdningen var løbet tør for tid og OPS-3 blev derfor hevet ned 8/8 1977. OPS-3 var den sidste bemandede rumstation i Almaz programmet, der efterfølgende opsendte 3 ubemandede stationer. Den sidste blev taget ned i oktober 1992.

Almaz station som den ville have set ud i orbit

Almaz station som den ville have set ud i orbit

I videoen herunder præsenteres Almaz stationen. Bemærk TSK-VA re-entry modulet i klippets første sekunder. Fra omkring 0:17 kan periskopet ses øverst på Almaz stationen. Tv-stationen Nova, der står bag klippet, har muligvis smurt lidt tykt på vedrørende de eksklusive rettigheder. Almaz stationen der filmes (den ubrugte OPS-4) er udstillet på et rumfartsmuseum i Rusland. Derudover ser det hele jo ganske hyggeligt ud.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Historie, sovjet, teknologi | Tagged as: , , , , , , , , , , , | 2 Comments

Den Sovjetiske Østersøflåde, fra Peter den Store til…………Vladimir Putin

Den Russiske flåde kan føres tilbage til 1696 og Peter den Store. Han søsatte en mindre flåde i det Azovske hav, hvor de også vandt deres første slag om byen Azov. Det Azovske hav er et af de mest lavvandede have i verden med en gennemsnitsdybde på bare 13 meter.

Ganske få år efter denne succes oprettede man det første marine departement, og efterfølgende også et akademi, som efter en kort periode meget passende flyttede til byen Azov. En navigationsskole blev dog etableret i Moskva allerede i 1700.

Meget hurtigt blev der sat fokus på Østersøen, måske fordi Peter den Store følte sig truet af de krigeriske svenskere. Han startede bygningen af de første skibe til den kommende Østerflåde i 1702, og allerede i 1703 kunne det første skib ‘Standard’ søsættes. Der blev også bygget fortanlæg, oprettet stabsskoler og ikke mindst introduceredes de første maritime medaljer ‘Til minde om opbringelsen af de to svenske skibe i mundingen af floden Neva’. For at understrege betydningen af Østersøen flyttes navigationsskolen til Skt Petersborg.

Byen Kronstadt, som senere skal få så stor betydningen både under oprør mod Zaren og senere det Bolsjevistiske styre, bliver grundlagt som flådestøttepunkt i 1704. Samtidigt startes opførelsen af skibsværftet i Skt Petersborg, som skulle udvikle sig til et af de største værfter i sovjet med mere end 1000 nybygninger, bla af verdens første ikke militære atomdrevne skib, isbryderen Lenin.

Atomdrevet isbryder Lenin

Atomdrevet isbryder Lenin

Nu går det hurtigt. Der bliver indført en Admiralsrang, opbygget et marineinfanteri og et formelt hierarki med ansvarsfordeling og hele pivtøjet. I 1709 bliver kølen til det første store krigsskib ‘Poltava’ lagt og det bliver taget i brug 1712.

Et af Peter den Stores skibe, Skt Petersborg

Et af Peter den Stores skibe, Skt Petersborg

I det hele taget udvikles området omkring Skt Petersborg kraftigt, og allerede i 1714 får svenskerne bank da Russerne vinder over en svensk eskadre ved Gangut halvøen. Det udløste introduktionen af et nyt sæt medaljer ‘Til minde om slaget ved Gangut’ i guld til officerer og sølv til de menige. I det hele taget gik det ikke så godt for svenskerne i den periode, danskerne havde også tævet dem under slaget i Køge Bugt, noget som gav Peter den Store blod på tanden……………………………………….

læs mere om Peter den Stores flåde og udviklingen i morgendagens version af ….steampunk.dk

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Posted in Historie, sovjet, teknologi | Tagged as: , , , | Leave a comment

Postkort fra socialismens højborg

Som opstart på vores temamåned om Sovjetunionen, kaster vi her et kig på nogle postkort fra perioden 1960-1990 og konstaterer, at deres postkort ikke var synderligt bedre end vores her i vesten. Man kan altid se et eller andet udefineret i postkort. Noget der fortæller en hel del om samfundet der producerede dem og ikke mindst om folkene der købte og sendte dem.

Som det ses, så var det også i sovjet en stor ting at besøge den nye busterminal. Ligesom der også under socialismen, var folk der ikke kunne vente og derfor sendte deres postkort fra lufthavnen. Det er også genkendeligt, at folk sendte billeder af deres hotel, selvom de forhåbentligt ferierede et sted, hvor der var langt mere interessante ting.

Vi kan heraf udlede, at socialisme ikke har nogen direkte indflydelse på folkets smag, i hvert tilfælde når det gælder udvælgelsen af postkort.

Moscow Film Festival i 1961

Moscow Film Festival i 1961

Byen Kuibyshev ved Volgafloden - 1986

Byen Kuibyshev ved Volgafloden - 1986

Lejlighedskompleks i sovjetunionen omkring 1979

Vejdirektoratet for sovjetunionen i 1979

Busstationen i Tiblisi 1981

Busterminal i Tiblisi 1981

Herlige sommerminder fra stranden i Morskoi

Herlige sommerminder fra stranden i Morskoi

Lejlighedskompleks i byen Toliati - 1978

Lejlighedskompleks i byen Toliati - 1978

Byen Arkhangelsk engang i 70erne

Byen Arkhangelsk engang i 70erne - meget stemningsfuldt

Hotel Yalta på Krim halvøen

Hotel Yalta på Krim halvøen

Kaliningrad engang i 80erne

Kaliningrad engang i 80erne

Moskva lufthavn sidst i 70erne

Moskva lufthavn sidst i 70erne

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in sovjet | Tagged as: , , , | Leave a comment