Gaden der forsvandt

Udover de føromtalte Brøndstræder, så havde København indtil midten af 1870erne et andet ildeset område, der, selvom det var mindre end Brøndstræderne, sagtens kunne hamle op med dem, når det kom til fattigdom og uhyrlige forhold. Området, eller rettere strækningen, var en forbindelsesgang mellem Østergade og Grønnegade, omtrent der hvor Ny Østergade løber i dag: Peder Madsens Gang.

Peder Madsens Gang stammede tilbage til første halvdel af 1600tallet, hvor købmanden og bygherren Peder Madsen opførte en række tætpakkede huse, med det ene formål, at presse så mange lejere ind som muligt. Dengang havde København ingen nævneværdig byplanlægning, og grundejere kunne uhindret bygge som de ville. Derfor bestod middelalderbyen af utallige meget smalle gyder, eller gange som de kaldtes. I dag eksisterer kun to af disse originale gyder. Den ene er Pistolstræde, der som det ses på kortet, har forbindelse til Peder Madsens Gang. Den anden skal man kende for at finde, da den er lukket med en port bag Admiral Gjeddes Gård.

pmg07

Den smalle gyde havde overlevet begge bybrande og lå i det meste af 1800tallet stadig uberørt med sine 17 middelalderbygninger, hvori gangens 700 beboere var stuvet sammen. Indgangen var gennem en port i ved Svane Apoteket i Østergade og havde man først flyttet sine ejendele gennem porten til Peder Madsens Gang, så kunne man, i samtidens øjne, næsten ikke synke dybere.

”Er man først kommet saa langt ned ad Elendighedens Trappetrin, at man har maattet fæste Bo i Peder Madsens Gang, da har man opgivet Haabet om atter at komme ud. Man veed omtrent med Sikkerhed, at den næste Udflugt vil finde Sted til Fattiggaarden.”

Porten til helvede ved Svane Apoteket - midt i billedet

Porten til helvede ved Svane Apoteket - midt i billedet

Peder Madsens Gang var en snævre skaktlignende gyde, hvor solens stråler aldrig nåede brostenene og hvor vinden sjældent førte latrinstanken væk. Gangens usle middelalderboliger var derfor mørke, fugtige og kvalmende. Derudover var der kvæg opstaldet i flere ejendomme og kopisset flød bogstavelig talt i gangens rendesten. Datidens presse beskrev gangen som en svinesti og under de forhold er det ikke underligt, at børnedødeligheden i Peder Madsens Gang i 1860erne var på 75%.

”Byens fattigste og usleste Befolkning, der ved Sammenhobning under så uheldige ydre Forhold bliver et let Bytte for Sygdom og tidlig Død.”

pmg01

Det var naturligvis en torn i øjet på middelklassen, at byens værste slum-stræde, stødte direkte op til Københavns fornemme hovedstrøg. Det har nok også været med en vis gysen, at ordentlige fruer kastede et forfærdet blik ned i Peder Madsens Gang, når de spadserede forbi på strøget.

Dernede i den uhumske mødding florerede drukkenskaben og utugten i alle dens afskygninger. De få børn der overlevede deres 5 års fødselsdag, havde umiddelbart ikke meget at se frem til. Der var registreret 58 lejligheder, hvori der boede mere end 5 prostituerede, så Peder Madsens Gang var et sted der tiltrak utugtige mandfolk i hobetal. I 1860erne blev man opmærksom på en ubehagelig tendens i kønssygdomsstatistikken blandt Gangens børn og i 1868 fandt politiinspektøren det derfor påliggende, at nedlukke de offentlige huse i Peder Madsens Gang, da det formodedes, at disse havde direkte forbindelse til børnenes kønssygdomme. Fra 1869 var prostitution forbudt i Peder Madsens Gang.

Træd nærmere - utugtsgyden på Strøget

Træd nærmere - utugtsgyden på Strøget

Der var ellers ikke megen medlidenhed at komme efter hos byens bedre borgerskab. I 1871 beskrev avisen Fædrelandet situationen med ordene:

”Ligesom der er Dyr, hvis Instinkt anviser dem Dynd, Møddinger, Aadsler og anden Uhumskhed
til Opholdssted, saaledes er der jo aldeles ingen Tvivl om at der er Mennesker, med hvem det
Samme er Tilfældet. Befolkningen i Peder Madsens Gang, Husværter som Lejere, vilde, forjagne
ved Expropriation eller frivillig fortrukne derfra, ikke søge det Lys og den Luft, som ”Dbgbl.”
[Dagbladet] i sin Menneskekjærlighed vil anvise dem; men de vilde søge andre Kroge og Huler,
hvor de findes, og vrage hine Goder; fordi man blev af med Gaden, blev man ikke af med
Befolkningen og dens Maade at leve paa, men den kom i det Højeste til at leve under en lille
Smule bedre Forhold, og bedst er det vistnok i hvert Fald ogsaa, at den spredes.”

Men Gangens beboere havde en utrættelig forkæmper i distriktslægen Ferdinand Frederik Ulrik, der også sad i Borgerrepræsentationen fra 1867-1873. Han påviste den direkte sammenhæng mellem de elendige boliger, gadens overbefolkning og den dokumenterede overdødelighed blandt beboerne. Han påpegede samtidig, at det måske ikke var beboernes egen skyld, men ulykkelige forhold, der havde tvunget dem ind i disse forfærdelige boliger.

”Paa mig selv har det altid virket overordentlig nedstemmende at see paa den ene Side af Svane-
Apothekets Port i en ustandselig Strøm drage forbi alt, hvad vi besidde af Luxus, Forfinelse og
Rigdom, medens, indenfor samme, usunde Boliger, Nød og Kummer ere nærved at decimere en
ulykkelig Befolkning!”

Med Ferdinand som forgangsmand, blev det besluttet at sanerer Peder Madsens Gang i årene 1873 til 1876. Det er uvist hvad der skete med gangens beboere, men de har sandsynligvis trukket ud i de nye brokvarterer, hvilken måske ikke var synderligt bedre, men alligevel må have højnet levestandarden en smule.

April Flyttedag i København 1869 - skiftedag for tjenestefolk og fattige

April Flyttedag i København 1869 - skiftedag for tjenestefolk og fattige

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.8/10 (4 votes cast)
Posted in københavn | Tagged as: , , | 3 Comments

This Shuttle will selfdestruct in T-5 seconds

Vi har sikkert alle sammen set Rumfærgen løfte sig fra John F. Kennedy Space Center i Florida og flyve ud over Atlanterhavet, mens den støt stiger op mod verdensrummet. De fleste har sikkert også set, hvad der kan ske, hvis affyringen går fuldstændig galt – Challenger katastrofen.

Når NASA skyder en Rumfærge af sted, så ligger der naturligvis en beregnet risiko i begivenheden og NASA har nøje taget højde for unormale situationer. Den største fare er naturligvis problemer med Rumfærgens fastbrændstofmotorer, der ikke kan kontrolleres, hverken fra Rumfærgen, eller fra Mission Control. Disse motorer brænder i 2,5 minutter og bringer normalt Rumfærgen op i 40km højde, hvorefter hovedmotorerne fortsætter yderligere 6 minutter og bringer fartøjet op i 112km højde, hvorfra Rumfærgen har mulighed for, enten at fortsætte rundt om jorden til Californien, eller lande på en alternativ landingsbane.

rs01

Missionen er derfor mest kritisk indenfor de første 8,5 minutter, hvor der ikke er mange alternative løsninger, hvis det skulle gå helt galt. Hvis en hovedmotor stopper indenfor de første 4 minutter, så kan besætningen udfører en såkaldt ”Return-to-Launch-Site Abort”. Hvor de sidste 2 motorer slukkes og hovedtanken frigøres når fastbrændstofraketterne er brændt ud. Herefter skulle det teknisk være muligt, at vende tilbage til Florida. Skulle en hovedmotor stoppe efter de første 4 minutter, men inden de 8,5 minutter, så har Rumfærgen nu energi nok, til at udfører en ”Transatlantic Abort”, der betyder at Rumfærgen kan fortsætte til en alternativ landingsbane i enten Europa, eller Afrika. Dette var et designkrav til Rumfærgen.

rs06

Det er naturligvis et helt andet problem, hvis mere end én motor stopper indenfor de første 6 minutter. Her vil Rumfærgen ikke være i stand til hverken foretage en ”Return-to-Launch-Site Abort”, eller en ”Transatlantic Abort”. Der er selvfølgelig forskellige stadier af opsendelsen, hvor dette er mere kritisk end på andre stadier, men generelt vil denne situation udløse en nødlanding i Atlanterhavet.

Desværre er en nødlanding i Atlanterhavet er ikke en egentlig mulighed, da fartøjet vil tilintetgøres ved landingen. Derfor påtænkes det, at astronauterne skal springe ud af fartøjet i 20.000 fod og lade færgen styrte i havet. Det er usandsynligt, at astronauterne vil overleve denne situation.

Rumfærgens emergency escape pole

Rumfærgens emergency escape pole

Oprindeligt havde Rumfærgen en sikkerhedsanordning i forbindelse med den store hovedbrændstoftank, så tanken kunne frigøres fra Rumfærgen i forbindelse med en afbrudt flyvning. Dette lyder selvfølgelig ganske naturligt, men eftersom Rumfærgen ikke er bygget til sådan en situation, så betyder denne frigørelse, at fartøjet destrueres. Systemet var udtænkt i Rumfærgens tidligste testfase, hvor besætningen havde katapultsæder, så de kunne stemple ud og gå hjem, hvis tingene brændte på.

Katapultsæderne blev dog sløjfet efter kun 4 missioner (fordi de reelt kun var anvendelige indenfor cirka 100 sekunder af de første 8,5 minutter), men man bibeholdt ”Range Safty” systemet. En beslutning NASA selv beskriver således:

“Retaining the range safety package when the crew could no longer escape was an emotional and controversial decision.”

Destruktionen af hovedtanken blev udført i forbindelse med Challenger katastrofen, hvor tanken dog allerede var frigjort fra Rumfærgen, på grund af eksplosionen. Sikkerhedsanordning blev fjernet i 1996 og fartøjet kan ikke længere ødelægges under denne del af opsendelsen. Som det fremgår af tegningen herunder, så findes der også ” linear shaped charges” på Rumfærgens fastbrændstof løfteraketter. Disse blev ikke fjernet sammen med ladningerne til hovedtanken.

destruct01

Grunden til, at man bibeholdt ladningerne på fastbrændstofraketterne var, at der grundlæggende ikke er nogen måde, at kontrollerer disse motorer på. De brænder ikke mere end 2,5 minutter, men hvis de Rumfærgen kommer ud af kurs indenfor disse 2,5 minutter, eller de af forskellige årsager skulle bevæge sig mod beboede områder efter frigørelsen, så er der ikke anden mulighed end, at destruerer de 2 raketter. NASA beskriver deres anvendelse ganske ligefremt:

“To fulfill its range safety responsibilities, the Eastern Space and Missile Center staff supervises on-site launch preparations and tracks rockets and vehicles until they are far enough away from populated areas to remove any danger. When such a danger arises during the ascent stage of a launch, the vehicle may have to be destroyed to minimize harm to persons and property on the ground. Every major vehicle flown from the Cape Canaveral area has carried an explosive destruct system that could be armed and fired by the range safety officer.”

Indenfor de første 2,5 minutter, er der derfor en reel mulighed for, at destruerer Rumfærgen og astronauterne I den. Det er opsendelsens Flight Director i Houston der står for denne tunge beslutning. Skulle det utænkelige ske, så beordrer han opsendelsens Range Safety Officer til at armerer ladningerne, hvorefter Rumfærgen bortsprænges med ordren ”Fire”.

NASA's Flight Termination kontrolpanel

NASA's Flight Termination kontrolpanel

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)
Posted in Mini Facts | Tagged as: , , , , , , , | Leave a comment

De berygtede Brøndstræder

I posten om Pjaltenborg nævntes Rosenborgkvarteret og dette ældgamle bykvarter burde egentlig have sin egen post. Både fordi det har en lang og broget historie, men også fordi kvarteret stort set er gået i glemmebogen.

Man kender Rosenborgkvarteret helt tilbage fra 1620, hvor det hed Rosengårdkvarteret og ejedes af Skt. Nikolai kirke. Oprindeligt var det et åbent område, hvor der dyrkedes grøntsager osv. til kirken. Efterhånden opstod små boder, der udviklede sig til huse og andre ejendomme i løbet af 1600tallet. Det var fra starten byens mindre velstillede, der slog sig ned i Rosengårdkvarteret, hvilket skal ses i lyset af dets beliggenhed nær byens forsvarsmur. Det var nemlig her et angreb mod København først ville føles. I 1668 fik det navnet Rosenborgkvarteret.

rosenborgkvt

Som det ses på kortet, var det sydøstlige område allerede i 1689 utrolig tæt bebygget og det var også her kvarteret virkelig trådte i karakter. De mest berygtede gader i Rosenborgkvarteret var Store og Lille Brøndstræde, der løb i en vinkel mellem Vognmagergade og slippen, der i dag er en forlængelse af Landemærket, fordi beboerne i 1844 ansøgte om navneændring hos den ”høie og velvise Magistrat”. Navnet Slippen blev anset for anstødeligt og skulle ifølge ansøgningen have ”skadelig Indflydelse paa at faae vore Leiligheder bortleiede, deels er os og vor Familie ved flere Leiligheder generede”.

Selvom Rosenborgkvarteret generelt ændrede karakter med voldens udretning, hvorefter det ikke længere lå direkte langs volden, så var Kvarteret omkring Brøndstræderne et reelt slumområde. Efter branden i 1728 opførtes en række elendige beboelsesejendomme, der kun kunne gøre kvarteret værre. Det var et sted, hvor byens absolutte bundvrag huserede.

Trappeopgang i Lille brøndstræde cirka 1869

Trappeopgang i Lille brøndstræde cirka 1869

Eftersom kvarteret var Københavns mest berygtede, så fandt man naturligvis også byens mest berygtede værtshuse og bordeller i Brøndstræderne. Nordpolen, Dukkehjemmet og Det Lille Apotek, var steder hvor byens værste børster drak deres brændevin og slog på tæven. Det var også området, hvor byens absolut mest udrangerede prostituerede tilbød deres vare.

Panserbasser og lokale i Lille Brøndstræde

Panserbasser og lokale i Lille Brøndstræde

Brøndstræderne var også tilholdssted for den frygtede Bullotti, en Russer der stod i spidsen for en forbryderisk bande af Polakker og Russere. I november 1908 dræbte Russeren og hans bande 2 personer på en gård i Holte. Det var et udpræget rovmord og banden smuttede tilbage til København og gemte sig i Rosengårdkvarteret med deres bytte. I december samme år fik politiet fat i Bullotti en voldsom kamp i Vognmagergade. Han havde såret to betjente under kampen, men blev efterfølgende fanget i Lille Brøndstræde. I 1909 blev han dømt til livsvarigt tugthusarbejde ved sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland, hvor han døde i 1943.

Gadehygge i Lille Brøndstræde - et børnevenligt kvarter

Gadehygge i Lille Brøndstræde - et børnevenligt kvarter

Efter koleraepidemien i 1853 stod det klart, at slummen i den indre by ikke bare var en trussel for områdets beboere, der var en sundhedstrussel for hele København, fordi sygdomme var næsten umulige at få bugt med i de tætbebyggede og uhumske kvarterer. Alligevel fortsatte livet i Brøndstræderne som det havde gjort i de sidste par hundrede år. Bygningerne forfaldt yderligere og drukkenboltene fortsatte med at bestille snapse i kælderværtshusene og bokse i gaden.

Stamkunder på Cafe Guldgruben i Brøndstræderne

Stamkunder på Cafe Guldgruben i Brøndstræderne

Efter et halvt århundrede med snak i Borgerrepræsentationen, begyndte saneringen af brøndstræderne endelig i 1909 og året efter stod København med et stort tomt område mellem Vognmagergade og Gothersgade. Udstykningen gik forholdsvis hurtigt og hvor drukkenbolte, ludere, lommetyve, plattenslagere og voldsmænd før havde haft deres daglige gang, opstod 3 monumentale ejendomme: Gutenbergbus, Belysningsvæsenets administrationsbygning og Møntergården. Rosengårdkvarteret var så småt ved at blive anstændigt.

Tagudsigt til en rimelig husleje

Tagudsigt til en rimelig husleje

Saneringen af Brøndstræderne i 1909

Saneringen af Brøndstræderne i 1909

Komplet sanering i 1910 - bemærk rundetårn i baggrunden

Komplet sanering i 1910 - bemærk rundetårn i baggrunden

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.3/10 (4 votes cast)
Posted in københavn | Tagged as: , , | 1 Comment

En skrotplads i solen

Oranjemund, eller Appelsinmund på Dansk, er en by ved Oranjerivier (Appelsinfloden) i Namibia, der er opstået udelukkende i forbindelse med diamantindustrien. Den blev grundlagt i 1936, efter Hans Merensky opdagede, at der var behageligt mange diamanter i området. Faktisk så mange, at de kunne pilles op ad jorden uden traditionel minedrift.

Byen er faktisk en grænsekontrol til Sydafrika, men udgør en grænse i sig selv, da kun minens arbejdere og deres familie frit kan rejse til og fra byen. Der udgraves årligt 400kg diamanter i Oranjemund og som det sikkert kan forstås, så afskriver sådan en forretning temmelig meget grave og jordflytningsmaskineri.

I Oranjemund parkerer man bare udtjent maskineri i et af to store opmagasineringsområder, der har tjent minen siden anden verdenskrig. Der er derfor efterhånden en betragtelig mængde rustende industriudstyr i ørkenen omkring Orangemund – muligvis endda mere end på skrotpladsen ved Chernobyl.

Der findes faktisk ikke så mange billeder af skrotpladsen i Oranjemund, men heldigvis kan de ikke skjule noget for Google Earth.

mine01

Sherman tank baseret buldozer

Sherman tank baseret buldozer

mine03

mine04

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Posted in Blandet | Tagged as: , , | Leave a comment

Dagens billede

I det dybeste Afrika, lever en fjern afart af Teletubbies

I det dybeste Afrika, lever en fjern afart af Teletubbies

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Posted in Billeder | Leave a comment