Udover de føromtalte Brøndstræder, så havde København indtil midten af 1870erne et andet ildeset område, der, selvom det var mindre end Brøndstræderne, sagtens kunne hamle op med dem, når det kom til fattigdom og uhyrlige forhold. Området, eller rettere strækningen, var en forbindelsesgang mellem Østergade og Grønnegade, omtrent der hvor Ny Østergade løber i dag: Peder Madsens Gang.
Peder Madsens Gang stammede tilbage til første halvdel af 1600tallet, hvor købmanden og bygherren Peder Madsen opførte en række tætpakkede huse, med det ene formål, at presse så mange lejere ind som muligt. Dengang havde København ingen nævneværdig byplanlægning, og grundejere kunne uhindret bygge som de ville. Derfor bestod middelalderbyen af utallige meget smalle gyder, eller gange som de kaldtes. I dag eksisterer kun to af disse originale gyder. Den ene er Pistolstræde, der som det ses på kortet, har forbindelse til Peder Madsens Gang. Den anden skal man kende for at finde, da den er lukket med en port bag Admiral Gjeddes Gård.
Den smalle gyde havde overlevet begge bybrande og lå i det meste af 1800tallet stadig uberørt med sine 17 middelalderbygninger, hvori gangens 700 beboere var stuvet sammen. Indgangen var gennem en port i ved Svane Apoteket i Østergade og havde man først flyttet sine ejendele gennem porten til Peder Madsens Gang, så kunne man, i samtidens øjne, næsten ikke synke dybere.
”Er man først kommet saa langt ned ad Elendighedens Trappetrin, at man har maattet fæste Bo i Peder Madsens Gang, da har man opgivet Haabet om atter at komme ud. Man veed omtrent med Sikkerhed, at den næste Udflugt vil finde Sted til Fattiggaarden.”
Porten til helvede ved Svane Apoteket - midt i billedet
Peder Madsens Gang var en snævre skaktlignende gyde, hvor solens stråler aldrig nåede brostenene og hvor vinden sjældent førte latrinstanken væk. Gangens usle middelalderboliger var derfor mørke, fugtige og kvalmende. Derudover var der kvæg opstaldet i flere ejendomme og kopisset flød bogstavelig talt i gangens rendesten. Datidens presse beskrev gangen som en svinesti og under de forhold er det ikke underligt, at børnedødeligheden i Peder Madsens Gang i 1860erne var på 75%.
”Byens fattigste og usleste Befolkning, der ved Sammenhobning under så uheldige ydre Forhold bliver et let Bytte for Sygdom og tidlig Død.”
Det var naturligvis en torn i øjet på middelklassen, at byens værste slum-stræde, stødte direkte op til Københavns fornemme hovedstrøg. Det har nok også været med en vis gysen, at ordentlige fruer kastede et forfærdet blik ned i Peder Madsens Gang, når de spadserede forbi på strøget.
Dernede i den uhumske mødding florerede drukkenskaben og utugten i alle dens afskygninger. De få børn der overlevede deres 5 års fødselsdag, havde umiddelbart ikke meget at se frem til. Der var registreret 58 lejligheder, hvori der boede mere end 5 prostituerede, så Peder Madsens Gang var et sted der tiltrak utugtige mandfolk i hobetal. I 1860erne blev man opmærksom på en ubehagelig tendens i kønssygdomsstatistikken blandt Gangens børn og i 1868 fandt politiinspektøren det derfor påliggende, at nedlukke de offentlige huse i Peder Madsens Gang, da det formodedes, at disse havde direkte forbindelse til børnenes kønssygdomme. Fra 1869 var prostitution forbudt i Peder Madsens Gang.
Træd nærmere - utugtsgyden på Strøget
Der var ellers ikke megen medlidenhed at komme efter hos byens bedre borgerskab. I 1871 beskrev avisen Fædrelandet situationen med ordene:
”Ligesom der er Dyr, hvis Instinkt anviser dem Dynd, Møddinger, Aadsler og anden Uhumskhed
til Opholdssted, saaledes er der jo aldeles ingen Tvivl om at der er Mennesker, med hvem det
Samme er Tilfældet. Befolkningen i Peder Madsens Gang, Husværter som Lejere, vilde, forjagne
ved Expropriation eller frivillig fortrukne derfra, ikke søge det Lys og den Luft, som ”Dbgbl.”
[Dagbladet] i sin Menneskekjærlighed vil anvise dem; men de vilde søge andre Kroge og Huler,
hvor de findes, og vrage hine Goder; fordi man blev af med Gaden, blev man ikke af med
Befolkningen og dens Maade at leve paa, men den kom i det Højeste til at leve under en lille
Smule bedre Forhold, og bedst er det vistnok i hvert Fald ogsaa, at den spredes.”
Men Gangens beboere havde en utrættelig forkæmper i distriktslægen Ferdinand Frederik Ulrik, der også sad i Borgerrepræsentationen fra 1867-1873. Han påviste den direkte sammenhæng mellem de elendige boliger, gadens overbefolkning og den dokumenterede overdødelighed blandt beboerne. Han påpegede samtidig, at det måske ikke var beboernes egen skyld, men ulykkelige forhold, der havde tvunget dem ind i disse forfærdelige boliger.
”Paa mig selv har det altid virket overordentlig nedstemmende at see paa den ene Side af Svane-
Apothekets Port i en ustandselig Strøm drage forbi alt, hvad vi besidde af Luxus, Forfinelse og
Rigdom, medens, indenfor samme, usunde Boliger, Nød og Kummer ere nærved at decimere en
ulykkelig Befolkning!”
Med Ferdinand som forgangsmand, blev det besluttet at sanerer Peder Madsens Gang i årene 1873 til 1876. Det er uvist hvad der skete med gangens beboere, men de har sandsynligvis trukket ud i de nye brokvarterer, hvilken måske ikke var synderligt bedre, men alligevel må have højnet levestandarden en smule.
April Flyttedag i København 1869 - skiftedag for tjenestefolk og fattige
Det er nu en skam at de små sjove gader er forsvundet syntes jeg T_T
Det kunne have været rigtigt sjovt at gå på opdagelse i dem.
Ja, det er mange historiske steder i København, som det kunne have været sjovt at opleve. Heldigvis kan man tilnærmelsesvis opleve lidt af Peder Madsens Gang, da Pistolstræde er fra samme tid. Der er dog lidt for mange mondæne butikker. En anden er Skt Annæ passage mellem Bredgade og Store Kongens Gade. Men helt ligesom Peder Madsens Gang er det heldigvis ikke….ingen kolera osv du ved…
Vi er ved at skulle 3D visualisere Kgs. Nytorv og tilstødende gader, så hvis der er nogen der ligger inde med yderligere billeder, er vi meget interesserede.
Med venlig hilsen
Michael Peters