En dame med is i maven

En af anden verdenskrigs mest karakteristiske jagerfly, var den tomotorede amerikanske Lockheed P-38 Lightning. Tegnet af den berømte Kelly Johnson sidst i 1930erne og først fløjet i januar 1939, hvor den samtidig slog hastighedsrekorden for vest til øst transamerikanske flyvninger.

P-38L over California i 1944

P-38L over California i 1944

P-38eren var det eneste amerikanske jagerfyl, der var i produktion fra angrebet på Pearl Harbor til den endelige sejer i Stillehavet. Den blev fremstillet i flere versioner og sammenlagt blev der produceret mere end 10.000 Lightnings. Den så tjeneste i samtlige af krigens kampområder, men det var over Stillehavet og i østen, at den havde størst succes. Det amerikanske ”Top Ace” Dick Bong skød 40 japanske fly ned fra cockpittet af sin P-38. Flyversesset med den næsthøjeste score, Thomas McGuire med 38, fløj også Lightning. Generelt havde P-38eren en ”Kill Ratio” på 8:1 – 8 fjendtlige fly skudt ned, for hver P-38 mistet.

Til trods for den store succes og det høje produktionsnummer, så overlevede kun få Lightnings krigens afslutning. Mange var udstationerede i fjernøsten og omkostningerne ved deres hjemtransport gjorde skrotning på stedet til den nemmeste løsning. Tusindvis af P-38ere blev hakket i småstykker og brændt på fjerntliggende Stillehavsøer.

Post-war ophugning af amerikanske jagerfly i Stillehavet

Post-war ophugning af amerikanske jagerfly i Stillehavet

P-38 gjorde tjeneste ved en lang række luftvåben, heriblandt Storbritannien, Frankrig, Italien (efter krigen) og Australien. Overgangen til jetdrevne jagerfly gjorde dog, at P-38eren havde en kort karrierer efter krigen. Allerede i 1946 anså det amerikanske luftvåben flyet for gammeldags og i 1948 fløj de deres sidste operative flyvetime i en P-38. Honduras, som benyttede P-38 længst, udfasede dem i 1965.

P-38eren er en besværlig maskine. Den er dyr og kompliceret at vedligeholde og den kræver en skrap pilot, med rigeligt af håndelag. Derfor faldt antallet af civile luftdygtige P-38ere støt op gennem 50erne, 60erne og 70erne. I 1980 var der således kun en eneste luftdygtig P-38 tilbage, samt 10-15 stykker på museum, der ikke kunne flyve. Jageren der var fremstillet i tusindvis, var nu blevet utrolig sjælden.

p38_04

Der var dog et sted, hvor man viste, at der stod 6 P-38 lightnings. Under en færgeflyvning til England i 1942, var en gruppe P-38F jagere nødlandet på Grønlands indlandsis. Besætningen var blevet reddet, men de 6 jagerfly havde man efterladt. I 1942 var 6 P-38 fra eller til ikke alverden, men i starten af 1990erne, var disse fly efterhånden i høj kurs. Problemet var, at efter godt 50 år, var flyene begravet under næsten 100m is. Noget der grundlæggende blev betragtet som en uoverstigelig forhindring, for enhver der ville forsøge at redde dem.

I 1992 lykkedes det aligevel et amerikansk/tysk hold, at grave sig ned til den ene maskine. 50 år og uanede ton is, havde gjort deres, men ikke desto mindre, så var maskinen bedre end mange af de andre vrag man havde funder rundt omkring Stillehavet.

gg01

Ved at udhule isen omkring den gamle maskine, lykkedes det holdet at fragte den til overfladen stykke for stykke. Operationen kostede en formue, men efter en hård sommers arbejde, lå P-38eren pakket i kasser, klar til transporten tilbage til Amerika. Efter en lang sej kamp, lykkedes det holdet at restaurerer maskinen og i 2001 lettede hun for første gang i næsten 60 år. Ejeren havde naturligvis givet hende det eneste navn der virkelig passer: Glacier Girl.

Der er nu 7 luftdygtige P-38 og flere er undergenopbygning. Glacier Girl forsøgte i 2007, at gennemfører den flyvning hun måtte opgive i 1942, kaldet operation Bolero, men måtte atter opgive på grund af en kølerlækage. Ejeren er dog stadig opsat på at flyve Glacier Girl til Europa, så forhåbentlig får de europæiske airshows fornemt besøg i den nærmeste fremtid. De resterende 5 P-38 står stadig under 100m indlandsis og venter på redning. Der er dog flere grupper der har drømme om at hente dem – lad os vente og se.

Glacier Girl tilbage i luften - flottere end nogensinde

Glacier Girl tilbage i luften - flottere end nogensinde

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (3 votes cast)
Posted in Historie, Mini Facts | Tagged as: , , , , | 4 Comments

Mad Max i badebukser

I 1974 skabte John Boorman en science fiction ulig nogen anden (ifølge ham selv). Den var, med plakatens egen undertitel, ”Beyond 1984, beyond 2001, beyond love, beyond death”, så der var ikke sparet på krudtet.

Filmen Zardoz viste sig dog at være en amatøragtig blanding af postapokalyptisk sludder og folk i badebukser. Det meste af jordens befolkning er underlagt en gruppe af ”Eternals”, der holder styr på undersåtterne ved hjælp af en folk ubehagelige gutter kaldet ”Exterminators”. Disse Exterminators er meget glade for et stort flyvende stenhoved, som de kalder Zardoz.

Bla. bla. Bla Sean Connery med Blue Ôyster Bar overskæg og et Gay Parade læderoutfit, opdager et eller andet, som han ikke skulle have set, hvorefter filmen afvikles på en ganske trivial måde – the end.

Traileren er dog værd at se – Retro Power!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Retro | Tagged as: , , , , | 2 Comments

I Holmens Gade, I Røvens Kælder

Folk der har besøgt København, eller folk der ligefrem bor der, har måske kigget forgæves efter den legendariske Røvens Kælder, hvor man får ræverøv og frikadeller, som det jo kendes fra Cæsars frække sange.

Holmens Gade, hvor det besungne værtshus ligger, eksisterer egentlig heller ikke mere, eller rettere, den er nu kraftigt ombygget og hedder Bremerholm. Engang lå Holmens Gade i Mayonnaise-kvarteret og hed Ulkegade, men nu ligger Bremerholm altså på Bremerholmen – forvirret?

Vi skal helt tilbage til 1500tallet, for at finde oprindelsen til denne mystiske gade. Tilbage til dengang, hvor København lå ud til et smalt stræde, hvori en række holme kun lige nøjagtigt brød vandlinjen. En af disse var Bremerholmen. Opkaldt efter de tjørnekrat der dækkede holmen. Dengang snakkede man mere tysk end godt er, og på nedertysk hedder tjørn ”brime”, hvilket stadig kan høres i ordet brombær (bræmbær).

kort03

Under Grevens fejde i 1534 til 1536 belejrede Hertug Christian af Gottorp (senere Christian III) København og Grev Christoffer af Oldenburg’s tropper i hovedstaden opfyldte ved den lejlighed sejlrenden Dybet, der afskar Bremerholmen fra sjælland, ved at sænke nogle gamle skibe. Efter krigen besluttede man, at det var smartere at kaste Dybet til, end at hive de gamle skibe op. Det indvundne område kunne passende anvendes til flådens værksteder. Bremerholmen var blevet en del af København.

I starten af 1600tallet gravede man, i forbindelse med flådens hovedkvarter, en kanal gennem Bremerholmen så skibene i ro og mag kunne sejle ind og provianterer. Den del der forblev landfast med København udlagdes til almindeligt byområde. Den nye Bremerholm udgjorde det område, der i dag indrammes af Holmens kanal og Nyhavn.

Holmens Kirke med Bremerholm bagved

Holmens Kirke med Bremerholm bagved

Området mellem byen og Bremerholmen blev en del af Øster kvarter og underlagt Nikolai Kirke. Eftersom det lå direkte op af flådebasen på Bremerholm, blev kvarteret en knudret labyrint af middelalderstræder med værtshuse og bordeller. Gaderne fik navne efter skaldyr og fede fisk: Størregade, Hummergade, Laksegade og Ulkegade. Det er tilsyneladende disse velsmagende retter, der ligger til grund for kvarterets senere øgenavn: mayonnaise kvarteret.

Kvarteret levede bramfrit og farverigt liv indtil bybranden i juni 1795, der startede på Bremerholmen og blæste direkte ind over Mayonnaise kvarteret. Husenes bindingsværk brændte som krudt og husdyrenes sommertørre hø og halm gjorde resten. Da røgen lettede efter 2 dage, var der intet tilbage af det lille middelalderkvarter.

Bremerholmen og Øster kvarter i lys lue

Bremerholmen og Øster kvarter i lys lue

Efter branden genopstod kvarteret i den karakteristiske nyklassicistiske stil, med de knækkede hushjørner, så brandvæsnet kunne komme forbi med deres stiger. I nogle år var kvarteret ligefrem anstændigt, men den korte afstand til Bremerholmens vilde sømænd, gjorde sit til, at værtshusene og bordellerne dukkede op igen.

Den kolossale Nikolai kirke var også brændt i 1795 og i stedet opstod et slagtermarked, der dog ikke var velset af beboerne. Stanken fra de mange slagterboder, dengang slagtede man i butikken, fik efterhånden de mere velanslåede af kvarterets indbyggere, til at fortrække til mere vellugtende beboelser. I øvrigt er den nuværende Nikolai kirke en rekonstruktion af den brændte, men den har faktisk aldrig været brugt som kirke og kun den nederste del af tårnet er originalt – spiret er endda kun 100 år gammelt.

Nikolai tårnet og slagterboderne omkring 1830

Nikolai tårnet og slagterboderne omkring 1830

I forbindelse med opbygningen af kvarteret, var Ulkegade blevet til Holmens Gade, da man mente det gamle navn havde for mange utugtige minder. Saligheden varede dog kun kort og efter slagteristanken havde jaget borgerskabet bort, opstod dansehaller, værtshuse og bordeller som sagt hurtigt igen. Her i disse små lidt afsidesliggende gader, lå byens mest udsvævende forlystelsesliv, med sang og bæreklang alle døgnets 24 timer. Faktisk var området helt op til 1980erne kendt under navnet Minefeltet – der er dog ikke meget minefelt over det nuværende kvarter, men Cafe Nick serverer da stadig kolde øl fra køleskab.

Holmens Gade, der jo startede hele denne artikel, var områdets ubestridte værtshusgade. Her lå de berygtede københavnerværtshuse som Cafe Amerika, Det Røde Hav og Pigernes Minde, hvor tørstige sømænd kunne købe brændevin og øl, hvorefter de kunne besøge glædespigerne i lejligheden ovenover.

Holmens Gade - Bemærk skiltet Her bor Pigernes Jens

Holmens Gade - Bemærk skiltet Her bor Pigernes Jens

Søvnige gæster på Cafe Amerika omkring 1900

Søvnige gæster på Cafe Amerika omkring 1900

Flagremusen dansehalle i Holmens Gade

Flagremusen dansehalle i Holmens Gade

Cafe Det Røde Hav - Alfons med sine piger

Cafe Det Røde Hav - Alfons med sine piger

Udvalget på et af Holmens Gades bordeller omkring 1900

Udvalget på et af Holmens Gades bordeller omkring 1900

I 1930erne sanerede man atter området, om end i mindre grad, og i den forbindelse røg Holmens Gade, eller den blev udvidet og skiftede atter navn. Denne gang til Bremerholm. Nattelivet kunne man ikke sådan få bugt med og helt op til omkring 1980erne, var det gamle værtshus og bordelkvarter kendt som Bohemernes tilholdssted. Her blandedes kunstnere, digtere, journalister, excentrikere, særlinge og drukkenbolde i et tørstigt miljø man med lidt god vilje kunne kalde: københavns Montparnasse.

Nu er det atter blevet mondænt og der er langt mellem sjusserne i det gamle Minefelt.
I Holmens Gade, i Røvens Kælder

holm08

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.7/10 (10 votes cast)
Posted in københavn | Tagged as: , , , , , , | Leave a comment

China on Ice

Siden 1963, på nær en mindre pause under kulturrevolutionen, har den Kinesiske by Harbin hvert år afholdt en gigantisk isskulptur festival. Harbin ligger i det nordlige Kina, hvor kolde vintervinde krydser ind fra Sibirien og gør stedet ideelt til en isfestival.

Festivallen starter officielt den 5. januar og varer en måned. Det trækker dog gerne et godt stykke udover de officielle datoer, da mange af skulpturerne er temmelig store og påbegyndt allerede året før.

Det er en af verdens 4 store isfestivaller, med Japan’s Sapporo Snow Festival, Canada’s Quebec City Winter Carnival, og Norges Ski Festival som de 3 andre. Harbin har dog verdensrekorden for sneskulpturer, med en basse på ikke mindre end 13.000 kubikmeter.

Flot ser det jo ud. Det minder lidt om mine egne snehuler fra barndommen, bare lidt mindre….

h02

h03

h04

h01

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Mini Facts | Tagged as: , , | Leave a comment

Mikrobil med rødder i luftfarten

Den Franske flyfabrik Société Nationale de Constructions Aéronautiques du Nord (SNCAN ), der står bag sportsflyet Nord 1200 Norècrin og transportflyet Nord 2500 Noratlas, er måske mindre kendt som bilfabrikant. Ikke desto mindre stod de i 1953 bag kabinescooteren Inter 175 A Berline.

Berline var designet efter aerodynamiske principper og køretøjet var derfor designmæssigt i familie med Messerschmitt KR-175, der også havde rødder i luftfarten. Ligesom den mere kendte Messerschmitt kabinescooter, så havde Berline et rat inspireret fra luftfarten og et hængslet canopy, der som på jagerfly kunne løftes til side, så man kunne komme ind og ud.

Berline var designet i 3 versioner. En med 2 personers ved siden af hinanden, en med et tandem arrangement og en cabriolet, der gik under navnet ”Torpedo”. Det var dog kun tandemversionen der nåede i produktion.

Vognen var drevet af en 175ccm totaktsmotor der ydede 8hk, så det var ikke ligefrem nogen sportsvogn, selvom den ifølge fabrikken kunne kører 80km/t. Der blev produceret et par hundrede, hvoraf omkring 20 eksisterer endnu. En herlig og sjælden Fransk mikrobil.

berline02_595x446

berline03_595x446

berline04_596x446

berline01_595x446

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.7/10 (3 votes cast)
Posted in Retro, teknologi | Tagged as: , , , | Leave a comment