Københavns befæstning 1500 – 1600

Starten af 1500tallet så en belejring af København under grevens fejde (1534-1536). Bymuren var færdiggjort nogenlunde samtidig, så København lå forholdsvist trygt bag sin befæstning og holdt stand i 13 måneder.

Det formodes at muren ved krigens udbrud dækkede den nuværende indre by. Den løb altså stort set fra Kongens Nytorv og langs Gothersgade til Nørre Voldgade, hvor den svingede vestpå indtil Jarmers tårn. Herfra løb den ad Vester Voldgade til stranden. Der har sandsynligvis også været en vold langs stranden, da regnskaber fra 1524 nævner udbygning af denne.

Der var 3 hovedporte ind til byen. Østerport direkte for enden af Østergade, altså hvor strøget i dag løber ud i Kongens Nytorv. Nørreport for enden af Nørregade, omtrent hvor Nørreport station ligger. Vesterport lå for enden af Vestergade (hvor strøget møder rådhuspladsen), så der var system i tingene.

En voldgrav løb langs hele muren og ved portene dannede voldgraven en lille sø, hvori befæstede halvrunde øer sikrede broerne til byen. Det var altså ikke bare sådan lige, at stormløbe København.

København år 1500 - bemærk bymuren med tårnet (Kringlen)

København år 1500 - bemærk bymuren med tårnet (Kringlen)

Vester Byport med forsvarsanlæg

Vester Byport med forsvarsanlæg

Rundt langs bymuren var anlagt en række tårne, der udover at fungerer som observationstårne også medvirkede til at beskytte selve muren. Oprindeligt var der mindst 11 tårne, men man er ikke helt sikker på deres faktiske placering. Hanetårn stod dog mellem Nørre Port og Jarmers Tårn og blev udgravet i forbindelse med sløjfningen af Nørrevold i 1874. Desværre rev man resterne ned i 1878. Det er dog i dag markeret med brosten midt på Nørre Voldgade.

Det solide Hans Claussøns Tårn, med 3m tykke mure og 14m i diameter, lå hvor Christian IX’s Gade møder Gothersgade. Kringlen var den østre volds sydligste tårn og har muligvis beskyttet indsejlingen mellem sjælland og Bremerholmen. De resterende tårne var spredt ud langs hele bymurens forløb.

Den samtidige Søttrup borg kan give en fornemmelse af befæstningen

Den samtidige Søttrup borg kan give en fornemmelse af befæstningen

Belejringskrig i middelalderen var en langtrukken affære. Ofte var byerne så godt befæstede, at den angribende hær bogstaveligt talt løb panden mod muren. Det var ikke bare et spørgsmål om tid, for i mange tilfælde, havde byen bedre forråd og flere penge end den belejrende magt. Det er naturligvis ikke billigt, at have mange tusinde mand under våben – ofte velbetalte tyske landsknægte. Byens borgerværn derimod, kæmpede jo for hus og hjem, så de var lidt billigere i drift.

Udover belejringen på land, havde Christian III blokeret havnen og forhindrede dermed de hanseatiske forstærkninger i at nå byen. En kraftig isvinter i 1535 gjorde det dog muligt, at skaffe forplejninger fra amager, men efterhånden som belejringen skred frem, smuldrede grev Christoffer af Oldenburgs alliancer og byens forsyninger svandt ind. Et tilbud om amnesti blev afslået, hvorefter Christian III forstærkede belejringen.

I juli 1536 havde man fået nok. Greven og Københavns borgmester begav sig til kongens lejer og bad om nåde. Christian III må have været i godt humør, for han tillod greven og hans nærmeste adelsmænd, at rejse i landsflygtighed, sammen med de københavnere der måtte ønske det. Muren havde altså holdt, men ånden var knækket. Kongen indtog byen 6. August 1536. Christian III’s magtovertagelse i Danmark (cementeret med Københavns fald), markerer historisk afslutningen på middelalderen, da den protestantiske nu blev Danmarks officielle kirke.

We are very, very sorry and would like to go home now....

We are very, very sorry and would like to go home now....

Efter krigen var landet næsten bankerot og der blev ikke foretaget væsentlige ændringer til Københavns befæstning. Som vi tidligere har set, så blev Bremerholmen dog landfast med Sjælland og man byggede en flådebase på området. Selve muren måtte dog vente på 1600tallet, før den fik en større omkalfatrering.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 7.0/10 (1 vote cast)
Posted in københavn | Tagged as: , , , , , , , | Leave a comment

Hvad Honda ikke nævnte….

asimo

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Billeder | Tagged as: , , | Leave a comment

Stilfuldt Steampunk ur

clock01

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (4 votes cast)
Posted in Steampunk | Tagged as: | 5 Comments

En hyldest til Cafe Fodkold

Pølsevognen har været en del af det danske bybillede, siden januar 1921, hvor den første pølsemand fik tilladelse til distribution af Børger, krassere, Nissearme, Sidevogne og Congobajere.

Før pølsevognen havde foreningen ”Københavnske kvinder” pryder hovedstadens gader og stræder, med deres kaffevogne. Det var nu ikke uden bagtanker, at kvinderne solgte kaffe fra deres små vogne. Københavnske Kvinder var en afholdsforening og omkring 1900 havde byens håndværkere kun værtshusene at spise frokost i. Naturligvis bød dette på fristelser for svage sjæle og mere end en tømmersvend er blevet båret fra frokostbordet.

pv03

Det var Charles Svendsen Stevns, der i København åbnede landets første pølsevogn. Han havde ansøgt om tilladelse siden 1910, men der var åbenbart ikke politisk stemning for salg af pølser på gader og stræder. Nogle skal jo holde morskaben under kontrol.

Pølsevognen var nu ikke Charles egen ide. Under et længere ophold i Oslo (der dengang hed Kristiania), havde han observeret Nordmændenes trængsel om vognene og set en god forretning. Snart efter havde han 7 pølsevogne i Oslos gader og øjnede en tilsvarende guldgrube i København.

I København var de som nævnt ikke meget for ideen, men da Socialdemokratiet i 1917 fik magten på rådhuset, så begyndte tingene at ske. Det lykkedes at få flertal i Borgerrepræsentationen og Charles fik sin tilladelse. I Århus var man stadig ikke vilde med ideen og afslog en ansøgning med begrundelsen, at det ”Ville være et kedeligt syn, at se folk stå på gaden og spise pølser”.

Københavns første Pølsevogn - 25 øre stykket

Københavns første Pølsevogn - 25 øre stykket

Som det ses på billedet, så kunne de tidlige Skinkekaptajner ikke stige ombord i Kødkutteren, men det havde ingen indflydelse på pølsernes popularitet. Vognene var en kæmpe succes og snart efter skød de op som svampe. Udover de klassiske pølser, så åbnedes Smørrebrødsvogne, sodavandsvogne og stort set vogne for enhver tænkelig spise. Det var dog ubetinget pølsevognen der løb af med danskernes hjerter. Hvem fanden gider også stå på et gadehjørne og spise et stykke højtbelagt?

Efterhånden voksede de små vogne og svagpisser pølsemænd der ikke kunne tåle mosten, byggede vognene om til små skure, hvor de varme og tørre kunne grine af de småfrysende kunder. Den lukkede pølsevogn overtog dog hurtigt markedet og den er jo heller ikke sådan lige at smutte af sted med, hvis pølemanden falder i søvn.

En tidlig Kødkutter med halvtag på Rådhuspladsen

En tidlig Kødkutter med halvtag på Rådhuspladsen

Pølsevognen voksede sig hurtigt ind i dansk kultur. Krigen satte en idt af en kæp i hjulet, da både brændsel og pølser var rationerede, men alligevel stod den danske pølsemand støt gennem de 5 onde år og kom triumferende ud på den anden side. 50erne og 60erne var pølsevognens absolutte guldalder. Her dukkede de første hotdogs op og åbnede en ny verden af kulinariske nydelser for de danske ganer.

Pølsevognen er i dag et af de få steder i verden, hvor man uantastet kan udbede sig om en Finger med dej, eller en Død Indianer med lort i nakken. De omgives af en vis mystik, da meget få udenfor den lukkede kreds af pølsemænd, ved hvor de sover om natten. Ligeledes kendes meget lidt til pølsemændenes naturlige adfærd, men det siges, at de normalt bor i deres pølsevogne, hvor de lever af krummer og fedt.

Klassisk Pøllevogn med tilhørende duer på Amagertorv

Klassisk Pøllevogn med tilhørende duer på Amagertorv

Det er desværre gået ned af bakke for de hæderkronede pølsevogne. I 70erne var der omkring 700 pølsevogne i Danmark, men omlagte levevaner og nye spisemønstre, har aflivet størstedelen. I dag er der omkring 130 ægte pølsevogne, hvoraf 93 har hjemsted i København.

I Rusland (af alle steder) har de adopteret den Danske pølsevogn og efter sigende har de en voksen bestand på over 100 vogne, så måske overlever der truede pølsevogn under nye himmelstrøg. Vi er nu mange der vil savne de vilde pølsevogne, hvis de en dag skulle forsvinde helt fra det danske bybillede.

Pølsevognenes trækrute bringer dem østpå i hårde tider

Pølsevognenes trækrute bringer dem østpå i hårde tider

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.7/10 (6 votes cast)
Posted in Historie, Retro | Tagged as: , , , | Leave a comment

The other side of darkness – part II

Her på steampunk.dk holder vi stadig øje med universets ondeste mand. Tilsyneladende er galaksen sikker nogle år endnu, for Darth Vader har åbenbart travlt med andre ting.

vader06

vader05

vader01<7p>

vader02

vader03

vader04

vader05

vader06

vader07

vader08

vader010

vader01

vader09

vader02

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Billeder | Tagged as: , | 2 Comments