Keep your head on Sir.

BioWare’s nye Dragon Age spil har fået en del ros af anmelderne og der skulle også være et ganske fornuftigt rollespil. Det har netop ramt hylderne og der er en hel del hype omkring det i gamerkredse.

Som ethvert nyt spil, så er der selvfølgelig nogle småfejl i koden, som den vist nedenfor. Jeg har efterhånden set en del software bugs i computerspil, men den her må være en af de mest uhyggelige.

Ello Govenah!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Posted in IT Teknologi | Tagged as: , , , | 1 Comment

Retrodata: Historien om hjemmecomputeren – part I

Bestyrelsesformanden for IBM, Thomas Watson, udtalte i 1943, at der sandsynligvis kun var et globalt marked for 5 computere. Det lyder selvfølgelig komplet idiotisk i dag, men i mange år var computere sjældne apparater, der var forbeholdt store firmaer og universiteter. Det var kostbare maskiner, som håbefulde brugere ofte skulle skrives på til måneder i forvejen.

Den situation ændredes radikalt i januar 1975, da det amerikanske blad ”Popular Electronics” bragte en artikel om MITS Altair 8800. En selvbygger computer for den store kreds af elektronikinteresserede, der dengang byggede deres egne elektroniske maskiner. Det var ikke den absolut første computer til hjemmemarkedet, man det var den første den kunne købes i et komplet sæt. Så der var en vis garanti for produktets endelige udformning. For slet ikke at tale om regnekraften i Intel 8080 processoren, der løftede hobbycomputeren til et brugbart niveau.

pc01

Sættet kunne købes på postordre og kostede $439, eller det kunne købes som en samlet maskine til $621. Vel og mærket uden et programmeringssprog, der kostede yderligere $60. Altair 8800 blev programmeret direkte med binære signaler. På forsiden sad en række kontakter, som brugeren satte i den korrekte position (0 eller 1), hvorefter de enkelte bytes blev overført til hukommelsen med en ”enter” kontakt.

Til trods for maskinens forholdsvis begrænsede anvendelse (i forhold til en moderne PC), så blev Altair 8800 en kæmpe succes. Det lille firma beregnede at de skulle på at sælge 200 enheder det første år, for at komme over bundlinjen, og regnede med et salg på maksimum 800 enheder i alt. Allerede i slutningen af januar 1975, havde de dog modtaget 1000 bestillinger og måtte hyre flere medarbejdere for at følge med. I august havde de leveret 5000 Altair 8800 maskiner og ordrerne strømmede stadig ind.

Altair maskinen gav i øvrigt startskuddet til det lille ukendte firma Microsoft (dengang stavet Micro-Soft), da MITS købte det den udgave af Basic programmeringssprog, som firmaet havde udviklet til Altair 8800: Altair Basic.

pc02

Med vores øjne var Altair 8800 måske ikke alverden, men den formåede at vise et marked for hjemmecomputere og snart kom der flere konkurenter på scenen. Altair selv udkom i flere forbedrede udgaver, men i slutningen af 70erne var tiden løbet fra den lille maskine. Ed Roberts, der havde startet MITS, solgte firmaet til Pertec og flyttede til Georgia, hvor han læste medicin og blev praktiserende læge.

Maskinen der overtog Altair’s plads i solen, kom fra et lille firma i Californien. I 1976 havde kammeraterne Steve Wozniak og Steve Jobs arbejdet med en maskine efter Wozniaks design. Det skulle senere vise sig, at kombinationen af den elektroniske troldmand Wozniak og forretninggeniet Jobs, var opskriften på en umådelig succes, men i 1976 sad de stadig og loddede komponenter på printkort i Jobs garage. Maskinen de havde bygget kom på markedet som Apple I.

Maskinen havde, modsat Altair, et indbygget computerterminal kredsløb. Alt brugeren behøvede, var et keyboard og et Tv. Den blev, igen modsat Altair, udelukkende solgt som færdigproduceret enhed og kostede $666.66, fordi Wozniak elskede reparerende cifre. Apple I blev dog aldrig i sig selv en større kommerciel succes, men den banede vejen for Apple II, der blev introduceret i april 1977. I dag koster en ægte Apple I over 100.000 dollars – der er altså tale om et seriøst samleobjekt.

En rigtig computer er naturligvis i træ....

En rigtig computer er naturligvis i træ....

Apple II var den første rigtig succesfulde serieproducerede hjemmecomputer. Maskinen var bygget over den samme MOS 6502 processor som Apple I, men der var en række epokegørende nye designelementer. Tv udgangen var ikke bare forbedret hastighedsmæssigt, den var nu i farve. Hukommelseselementerne var ændret så maskinen nemt kunne udbygges, ved bare at øge antallet af indstikskort på maskinens motherboard. Samtidig var den designet, så andre end elektroniknørder kunne syntes den var fed.

Apple II var på alle måden en nyskabelse indenfor computerindustrien. For første gang havde hjemmebrugeren en kraftig computer med indbygget programmeringssprog. Maskinen var i en klasse for sig selv og selv med en pris på $1298, flokkedes folk til butikkerne. Apple II havde nemlig ikke bare appeal til hobbyfolket, den kunne bruges forretningsmæssigt.

I løbet af maskinens lange produktionsperiode, blev der foretaget mindre ændringer og maskinen udkom i forskellige versioner. Da produktionen endelig stoppede i 1993, havde Apple solgt næsten 6 millioner af deres Apple II maskine. Det var uden tvivl 70ernes og 80ernes mest succesfulde computer.

pc06

Selvom Apple II var computeren der brød igennem til hjemmemarkedet, så var det ikke den eneste hjemmecomputer der så dagens lys i 1977. Det amerikanske firma Commodore International, havde også set det gryende marked for computere i almindelige hjem. De lancerede deres Commodore PET 2001 til $700 samme år som Apple II kom på markedet.

Commodore PET havde nogle designmæssige fordele i forhold til Apple II. Den havde blandt andet indbygget kassettebåndoptager, hvor brugeren kunne lagre data, eller hvorfra man kunne indlæse programmer. Derudover havde den indbygget monokrome-skærm, der teknisk var bedre end den skærmløse Apple II, men det var nok netop på den monokrome grafik, at PET tabte kampen mod Apple II.

Når der først er en farve computer på markedet, så er det svært at sælge monokrome-computere. Forretningslivet var sådan set ligeglade med farver i 70erne, men hjemmebrugeren ville have farver og et grafiksystem der kunne bruges til spil. Commodore havde undervurderet hjemmebrugerens ønske om underholdning. Noget de rodede bod på med deres senere maskiner.

PET maskinen var dog ikke noget flop. Den blev indtil 1982 produceret i flere varianter og havde stor succes indenfor den mere teknologiske brugerkreds. Derudover fandt den et marked indenfor undervisning, hvor en maskine med indbygget skærm var noget nemmere at have med at gøre.

pc08

Der var endnu 2 maskiner der sneg sig ned under det magiske $2.000 mærke (rigtige business computere kostede omkring $10.000). Den ene var CompuColor II, der som navnet antyder, var en farvemaskine. Den kom faktisk på markedet før Apple II og tilbød indbygget diskdrive (med et filsystem der behandlede disken som et 8-track kassettebånd, fordi maskinen oprindeligt var designet til dette medie), samt en medfølgende farvemonitor (hvor diskdrivet sad) og en piratkopieret (men ifølge rygtet bedre) udgave af Microsoft Basic.

CompuColor II opnåede moderat succes på markedet og var på hylderne i forskellige udgaver indtil 1993. Der findes faktisk stadig et firme, der reparerer og sælger reservedele til CompuColor II.

pc09

Den anden hjemmecomputer der så dagens lys i 1977, var Tandy TRS-80 model 1 fra Tandy Corporation (senere RadioShack). TRS-80 model 1 blev forgængeren for en lang serie af meget succesfulde TSR-80 maskiner. De første maskiner kostede $599 komplet med monokrome-skærm, keyboard, kassettebåndoptager og Basic programmeringssprog, så den var temmelig konkurrencedygtig på prisen.

TRS-80 blev i 1980 afløst af TRS-80 Color Computer, der holdt sig på markedet indtil 1991. Color Computeren var dog langt dyrere end tilsvarende hjemmecomputere på markedet, så som Commodore 64 og Atari 400, fordi den brugte den mere avancerede Motorola 6809E processer, hvor konkurrenterne stadig brugte MOS 6502 baserede processorer. Maskinen havde selvfølgelig, netop på grund af den mere advancerede processor, en trofast brugerskare.

pc04

Ved udgangen af 70erne var det den store treenighed (Apple, Commodore og Tandy), der sad tungt på hjemmecomputermarkedet. Atari, Sinclair, Sord, Acorn og en lang række elektronikfirmaer var dog allerede på vej med konkurrence og 80erne skulle vise sig, at være absolut skelsættende for hjemmecomputerens udvikling.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Historie, IT Teknologi, Retro | Tagged as: , , , , , , , , , , , , , | Leave a comment

Oprør indefra

music

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Billeder | Tagged as: , | Leave a comment

Fotosafari i en forsvunden del af byen

Da man oprindeligt bebyggede det nye København efter voldens udretning, var der tale om forholdsvis luftige kvarterer i forhold til middelalderbyens sammenpakkede masser. Gaderne var planlagt og trukket efter stadsarkitektens lineal, så kringelkroge og blinde veje hørte til sjældenhederne.

Husene der skød op lange Store Kongensgade og Bredgade tilhørte det bedre borgerskab, mens området omkring Borgergade og Adelgade tiltrak de mindre velstillede. Der var dog stadig tale om håndværkere og selvstændigt forretningsdrivende. Husene var naturligvis også mere beskedne ind i nabokvarteret. Mest små bindingsværkshuse der, selvom de nok var mere tætpakkede end brandtilsynet ville tillade i dag, stadig var en kraftig forbedring i forhold til den gamle bydel.

kbh01

Da København brændte af 2 omgange i 1700tallet (1728 og 1795), var Ny-København særdeles heldig. Ingen af brandene nåede nemlig udover byens gamle østvold, så 1600tals bygningerne blev skånet i denne del af hovedstaden. I 1807 var bydelen endnu engang heldig, idet den stort set slap helskindet igennem det engelske bombardement af København. Et problem var dog, at folk fra de ødelagte dele af byen, søgte til Borger og Adelgade kvarteret, hvor det endnu var til at finde en bolig til fornuftige penge.

a07

Kvarteret voksede derfor forholdsvis kaotisk. De gamle bygninger fik bygget nye etager over på de gamle og selv de mindste baggårde blev udstykket til bebyggelse. Efterhånden blev kvarteret mere tætpakket end selve centrum og bygningerne var et kludetæppe af arkitektoniske lappeløsninger, der var opstået efterhånden som ejerne fik mulighed for at udvide ejendommen.

a03

a013

I løbet af 1800tallet fortrak flere af kvarterets boligejende håndværkere og butiksindehavere, ud mod nye boligkvarterer på broerne, hvorefter kvarteret fik karakter af lejekaserner og slum. Som andre af byens mere faldefærdige og fattige kvarterer, havde Borgergade/Adelgade kvarteret rigelige med værtshuse og bordeller. Samtidig havde området en høj koncentration af forbrydere, plattenslagere og slagsbrødre, så den anstændige del af Københavns borgere kom sjældent i kvarteret.

Da man sanerede Peder Madsens Gang og senere Brøndstræderne, flyttede mange og disse områders beboere ud i Borgergade/Adelgade kvarteret, hvilket ikke ligefrem højnede områdets sociale status.

a02

a09

I starten af 1900tallet var de før så luftige bindingsværkshuse blevet en samling faldefærdige rønner, med udvendige trapper og svalegange i mørnet træ. Det var ikke sunde forhold at leve under og brandfaren var større end i Seest. Der boede fortsat over 6000 mennesker i kvarteret, men Københavns kommune var begyndt at tænke på endnu en sanering. Der skulle dog gå næsten et halvt århundrede inden de skumle husrækker begyndte at forsvinde.

Umiddelbart før anden verdenskrig begyndte kommunen at sanerer bydelen. Tyskernes besættelse satte dog en stopper for arbejdet, så Borgergade/Adelgade kvarteret fik et årti mere at leve i. I øvrigt var området så berygtet, at tyskerne forbød deres tropper at bevæge sig derind efter mørkets frembrud.

a643

kbhbg016

I 1950erne kom kvarterets sidste dage. Det siges, at de omkringliggende bebyggelser bogstavelig talt kunne se de horder af rotter, som forlod den synkende skude. Inden udgangen af 50erne var området uigenkaldeligt forsvundet og nye bygninger opført, hvor de gamle rønner med lokum i gården havde ligget. Både Borgergade og Adelgade blev udvidet til næsten dobbelt bredde og de to mindre gader, Prinsensgade og Helsingørgade, forsvandt helt.

a01

a04

a08

Den sidste rest af kvarteret fjernes - de nye bygninger er allerede klar

Den sidste rest af kvarteret fjernes - de nye bygninger er allerede klar

I dag kan man selvfølgelig godt savne de gamle bindingsværkshuse i bybilledet, men vi skal jo heller ikke bo der – med udvendige trapper i træ, der virkelig var brandtrapper i ordets egentlige forstand, og rottebefængte lokummer i gården. Desværre forsvandt også de små forretningsdrivende og det sammenhold kvarteret, til trods for elendigheden, havde.

NOTE: I 1851 blev Den Internationale Arbejderforening for Danmark blev stiftet i Tømrerkroen i Adelgade (Louis Pio valgtes til Stormester).

aa43

a06

a010

a34

kbhbg013

kbhbg014

Den forsvundne Helsingørgade

Den forsvundne Helsingørgade

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.6/10 (14 votes cast)
Posted in københavn | Tagged as: , , , | 1 Comment

Ny rekord!

100

I går oversteg steampunk.dk for første gang 100 besøgende indenfor 24 timer. Lidt uventet, da besøgstallet normalt ligger mellem 45 og 75 daglige læsere. Det skal det selvfølgelig ikke lyde noget brok over, det er jo alle tiders, at folk gider læse bloggen.

Steampunk.dk er faktisk også nået op over 600 poster forleden, så det må jo siges at gå ganske godt. Tak til alle læserne, da det jo unægtelig gør det hele lidt sjovere, når der er nogen der besøger og læser blogge.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Nyheder | 3 Comments