Det er så koldt derude….

Det meste af Antarktis er dækket af et kilometertykt istæppe og det er der billede de fleste forbinder med det frosne kontinent, men sydpolen gemmer på mere end uendelige hvide strækninger. I Antarktis Victoria Land region ligger McMurdo Dry Valleys, der er lige så tørre som navnet antyder – McMurdo Dry Valleys er nemlig en ørken.

Områdets unikke ørkenaktige karakter skyldes såkaldte katabatiske vinde, der opstår når kold tung luft skrider ned fra de omkringliggende bakker og bjerge. Disse iskolde vinde kan opnå hastigheder på over 300km/t, hvilket suger al fugtighed ud af luften i dalene, samt fjerner vand, is og sne fra overfladen.

Udover enkelte former for bakterier, så er der intet der kan leve i McMurdo Dry Valleys. Området er på mange måder det tætteste vi kommer en jordlig pendant til Mars og det kan give indsigt i de forhold fremtidige astronauter kan møde på den røde planet – McMurdo Dry Valleys er om ikke andet tættere på forholdene på Mars, end de er på resten af jorden.

I den korte Antarktiske sommer smelter de omkringliggende Gletsjere hurtigere end den kolde luft kan opsuge fugtigheden, og i få måneder danner smeltevandet floden Onyx, der med 40km er kontinentets længste flod. Der er intet liv i folden, på nær nogle simple mikroorganismer og alger. Smeltevandet efterlader også nogle få ekstremt salte søer – så salte at de aldrig fryser, selv i -80 grader Celsius

Tænk på det, næste gang i syntes det er koldt at vente på bussen.

Antarktis har top-level domænet .aq

scr06

scr07

scr08

scr09

scr10

scr11

scr12

scr13

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Billeder | Tagged as: , , | Leave a comment

Copenhagen Suborbitals – part III

I sidste Suborbitals post så vi på HEAT boosteren, der skal bringe Peter ud i rummet. Denne gang skal vi kigge lidt på selve rumskibet som skal bringe ham sikkert tilbage igen.

Målet for Copenhagen Suborbitals er at sende rumskibet op over den såkaldte Kármán linje, der definerer grænsen mellem jordens atmosfære og det ydre rum. Det er en internationalt anerkendt skillelinje 100km over havets overflade, der blandt andet benyttes ved rekordforsøg indenfor flyvning og rumfart. I virkeligheden er der naturligvis ingen sådan skarp afslutning på jordens atmosfære, men ungarnske Theodore von Kármán beregnede i 50erne, at ved 100km over havets overflade, skal et fartøj bevæge sig hurtigere end kredsløbshastighed, hvis det skal genererer lift på konventionel vis. Derfor kunne man lige så godt sige, at nu var fartøjet altså i rummet.

scr02

Teoretisk kunne Copenhagen Suborbitale faktisk godt blive Orbital i 100km højde (teoretisk i enhver højde), men fysikken gør, at det ville kræve konstant brug af motorkraft, da jordens atmosfære hele tiden ville bremse fartøjet til en hastighed under kredsløbshastighed og fartøjet derfor ville falde tilbage mod jorden. Man snakker derfor ikke om stabile kredsløb under cirka 200km og selv her er er henfaldstiden kun et par måneder. Selv ved højere kredsløb som ISS, skal man jævnligt booste stationens energi, så den ikke efterhånden falder for langt ned – til sidst helt ned!

Copenhagen Suborbitals kalder deres Tycho Brahe fartøj for et Micro Spaceship og det er ganske rammende for den lille kapsel. De har dog formået at bygge temmelig meget grej ind i fartøjet. Der udover en trykrejst kabine har et gasdrevet kontrolsystem til manøvrering, instrumentering og datasystemer, kamera-arm, stabiliserings -faldskærm og tre hovedskærme til at gøre landingen behagelig.

scr06

Astronauten tager turen i næsten opretstående stilling, hvilket ikke er smart for hans g-tolerance, men muliggør en mindre diameter på fartøjet. Man har derfor gjort meget ud af astronautens sæde, der både skal hjælpe ham med at overkomme belastningen under turen, men også beskytte ham under landingen. Desuden iføres han en g-dragt af samme type som jagerpiloter benytter.

Det er stort set umuligt for astronauten at bevæge sig under turen, udover de begrænsede armbevægelser der kræves for at betjene Tycho Brahe’s systemer. Der er indbygget et nødsystem i kapslen, så astronauten selv kan frigøre sig, hvis der skulle opstå problemer under nedturen. Det er dog nok et begrænset antal nødsituationer, som dette system kan klare og det er muligvis projektets svageste punkt. Astronauten har naturligvis selv faldskærm på, men nødsituationer har det med at udvikle sig, når man begrænser bevægelsesfriheden og det kan ikke være nemt at komme ud af det smalle rør. Forhåbentlig har de så meget styr på resten, at der aldrig bliver tale om en nødsituation.

scr07

scr09

Tycho Brahe har også et gasdrevet manøvrerings-system, der skal holde kapslen på ret kurs, når turen går tilbage mod jorden. Fire små tryktanke med kuldioxid er forbundet til otte dysser på rumskibets side, så astronauten kan give input og orienterer Tycho Brahe om 3 akser. Systemet er placeret allernederet i fartøjet, så det er udenfor den trykrejste del. Dette forhindre en eventuel lægkage i at forurene kabinen med kuldioxid.

Gastrykket til dysserne kontrolleres med otte on/off magnetventiler, der er forbundet til Tycho Brahes automatiske styresystem, men som også kan betjenes manuelt. De fire tanke er forbundet til ventil/dysse systemet via een hovedventil, så alle æggene ligger i den kurv. Det er trods alt afprøvet teknologi, så måske har man besluttet at spare et back-up system væk. En ulempe ved placeringen af styresystemet nederst i fartøjet er, at det frigøres sammen med den beskyttelseskrave der dækker faldskærmene og altså ikke er genanvendeligt – med mindre de er usandsynlig heldige og finder det intakt.

scr10

Som alt andet i Copenhagen Suborbitals projekt, så er Tycho Brahe opbygget så simpelt som muligt og samtidig med velafprøvet teknologi. De fleste vil dog nok umiddelbart have betænkeligheder ved at lade sig skyde ud i rummet i en sådan et “angst-rør“, men de fleste er så heller ikke med i Copenhagen Suborbitals projekt – og da slet ikke som astronaut. Uanset hvordan det ser ud for os andre, så er det bestemt intet i vejen for, at Tycho Brahe kan bringe Peter sikkert til verdensrummet og hjem igen.

Tycho Brahe ligner faktisk en gammel Von Braun skitse over en redningskapsel fra 50erne, der dog aldrig blev fremstillet, fordi man gik bort fra ideen om at starte rumfartshistorien med et stort fartøj (hvor der var plads til redningskapsler) og i stedet besluttede at benytte Mercury fartøjet – der er ikke plads til kapsler i kapsler. Ligheden er vel næppe tilfældig, da et “bare minimum” rumskib nødvendigvis vil bevæge sig derhenad rent konstruktionsmæssigt.

scr11

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in teknologi | Tagged as: , , , , | Leave a comment

Klingons on the starboard bow!

scr01

Det kære, men meget dyre, Hubble Space Telescope, bliver heldigvis ved med at overraske videnskaben. Forleden fangede det en helt ny objekt-type der er formet som et X og bevæger sig gennem rummet med 17.700km/t. man formoder, at det besynderlige objekt er resultatet af to asteroiders sammenstød – en begivenhed man havde forventet, men aldrig observeret. Sådan et sammenstød ville udløse energi nok, til at skabe sådan et komet-agtigt objekt. Det flyvende X er 150 millioner kilometer fra jorden, så det er her om godt et år – frem med pyramidehatten drenge!

Det lille objektet, der kun er 140m i diameter, har fået det romantiske navn P/2010 A2.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in videnskab | Tagged as: , , | Leave a comment

Alllllll aboardddddddd!

En af 70ernes dyreste Tv-serier nåede (heldigvis) aldrig til Danmark. Den amerikanske Tv-station ABC havde i 1977 haft præmierer på Tv-serien The Love Boat, der af uvisse årsager blev umådelig populær blandt amerikanske Tv-seerer. Konceptet for serien var små en-times historier om besætningen og passagerene på et krydstogtsskib. Tv-selskabet NBC var lidt småmopsede over, at de ikke havde noget der kunne konkurrerer med The Love Boat – Enter Supertrain.

scr02

konceptet for denne nye serie lænede sig tæt op af The Love Boat, men i stedet for et krydstogtsskib udspillede dramaet sig i et tog – et atomdrevet super-tog vel og mærket. Supertrain var i pendulfart mellem New York og Los Angeles og alverdens LoveBoat-agtige begivenheder udspillede sig på den 36 timer lange tur. Det var dog forholdsvist trivielt og hvor seerene kunne forholde sig til rollen som krydstogtpassager, så stod det nok lidt anderledes til med rollen som passager på et atomdrevet fremtidstog.

Love Boat havde den fordel, at man ganske simpelt kunne filme den på ethvert krydstogtsskib, eventuelt suppleret af et par kahyt-kulisser. Supertrain foregik på et science-fiction tog, der naturligvis ikke eksisterede i virkeligheden og derfor måtte bygges fra grunden – i en tid før computergrafikken holdt sit indtog i filmindustrien. Modellerne var svinedyre og så superdetaljerede, at man kunne forledes til at tro, at der i hemmelighed var en flok modeltogsentusiaster bag serien, der på snedig vis havde lokkes NBC til at betale deres hobby. Desværre var manuskripterne tilsyneladende også skrevet af modeltogsentusiaster.

scr05

scr06

Med afsnit som “Express to Terror“, “Hail To The Chief” og “A Very Formal Heist” var der ellers lagt brænde i ovnen til noget sindsoprivende Tv. Uheldigvis var det bare ikke lige hvad seerene ønskede og Supertrain kæmpede med dårlige seertal from the get go. Efter kun 5 episoder forsøgte NBC at redde den synkende skude, men selv en grundlæggende “re-tooling” kunne ikke forhindre, at Supertrain kørte af sporet. I dag virker Supertrain nærmest forrykt, men i 70erne var man åbenbart ikke så sarte, når der skulle vælges materiale. Serien oser da også af 70er-retro fra besætningens uniformer og til kendingsmelodiens wau-wau pedal.

Serien var et øredøvende flop og de kun 9 færdiglavede episoder nærmest ruinerede NBC – Supertrain betegnes i dag som en af Tv-historiens største brølere, men ok, de ser jo heller ikke Dansk Tv i staterne. Først i 80erne blev den store Supertrain-model sat til salg i Model Railroader Magazine, udfaldet kender jeg desværre ikke.

scr(001)

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Blandet, Retro | Tagged as: , , , | Leave a comment

Skal film ses i biografen?

screenshot_003

screenshot_006

screenshot_011

screenshot_012

screenshot_013

screenshot_014

screenshot_015

screenshot_017

screenshot_018

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Posted in Billeder | Tagged as: , , | Leave a comment