Man har udvundet olie i Aserbajdsjan siden midten af 1800tallet. Industrien blev primært drevet af europæiske virksomheder, der havde tiltusket sig kontrakterne, og ved århundredeskiftet producerede Aserbajdsjan næsten halvdelen af verdens olie. De Aserbajdsjanske oliefelter overgik til USSR, da den sovjetiske hær i 1920 smuttede over grænsen og oprettede Azerbaijan Soviet Socialist Republic.

Tidligt oliefelt nær Baku

Man fortsatte naturligvis med olieudvindingen, det var trods alt derfor USSR havde invaderet, men man nationaliserede produktionen og tilførte udviklingspenge, arbejdskraft og ekspertise. Over de næste 20 år voksede industrien voldsomt. I 1928 udvandt man 8,7 millioner ton, hvilket i 1940 var steget til 23,5 millioner ton – 475.000 tønder om dagen.

Efter anden verdenskrig faldt produktionen fra Aserbajdsjans berømte felter grundet overudnyttelse og manglende vedligeholdelse. Man var dog klar over, at store nye felter lå ubenyttede hen under det Kaspiske Hav. I 1947 påbegyndte sovjetunionen derfor et af deres mest ambitiøse olieudvindings-projekter: Neft Daşları, eller Olie Klipperne, godt 50km fra land.

Feltet ligger i et lavvandet område og oprindeligt byggede man platformene på pæle, men efterhånden som feltet voksede, begyndte man af lave kunstige øer. I løbet af 50erne voksede Oil Rocks feltet og man indførte de karakteristiske broer mellem de kunstige øer. Det hele udviklede sig ganske langsomt til et gigantisk kompleks af forbundne boreplatforme, havnemoler, værksteder og beboelse.

Oil Rocks udvindingsanlægget har i dag mere end 200km vejnet af broer og platforme. Den labyrintagtige konstruktion har udviklet sig til en egentlig by, med butikker, hoteller og beboelse til de 5000 arbejdere der konstant bemander Oil Rocks. Desuden er der både en skole og et bibliotek.

Man pumper stadig godt 15.000 tønder dagligt på Oil Rocks, men komplekset er efterhånden temmelig forfaldent, med dele af vejnettet forsvundet, og vandlinjen på arbejdernes indkvartering højere end komfortabelt. Der ledes efter internationale investorer, men udover flere tilbygninger, er det endnu ikke lykkedes, at finde finansiering til en egentlig renovering. Det er muligvis et spørgsmål om, at nyere udvindingsteknologi helt bør erstatte Oil Rocks, men ingen tør tage springet og rive den eksisterende konstruktion ned.