Før den digitale lommeregner kom på markedet i 70erne, herskede de mekaniske regnemaskiner ubestridt i alverdens tegnestuer, eller hvor man nu ellers havde brug for hjælp med beregningerne. En af de absolut hotteste af slagsen var den Curta universal-regnemaskinen.

Den håndholdte og uendelig komplekse Curta regnemaskine blev opfundet af den østrigske ingeniør Curt Herzstark i 1938, mens han arbejdede i faderens firma Rechenmaschinenwerk AUSTRIA Herzstark & Co. Samme år annekterede Tyskland Østrig og Rechenmaschinenwerk blev tvunget til at fremstille instrumenter til det tyske militær. Herzstark besluttede derfor at beholde maskinen for sig selv.

I 1943 blev Herzstark, der var katolik men af jødisk oprindelse, anholdt for at hjælpe jøder og generel statsundergravende virksomhed, samt uanstændigt omgang med ariske kvinder. Tiltalen sendte ham til Buchenwald koncentrationslejren, hvor han grundet sin tekniske ekspertise blev anset som en intelligens-slave.

I Buchenwald blev Herzstark beordret til at fremstille tekniske tegninger over Curta maskinen, som lejerkommandanten håbede at forære Hitler som sejrsgave, når krigen var endeligt vundet. Herzstark viste godt hvordan tingene foregik i de tyske arbejdslejre, så det lykkedes ham at forlænge sin levetid, ved møjsommeligt at tegne det komplekse maskineri efter hukommelsen.

Amerikanske tropper befriede Buchenwald den 11 april 1945, hvorefter Herzstark tog sine tegninger og vendte hjem til Østrig. I november samme år var arbejdet færdigt og det lykkedes ham at finde en maskinfabrik der stadig havde både arbejdskraft og maskiner med den nødvendige præcision. Et større problem i efterkrigstidens Tyskland, da de allierede havde sønderbombet størstedelen af landets fabrikker – og i øvrigt konfiskeret næsten alle de tilbageværende.

Curta var generelt betegnet som verdens bedste bærbare mekaniske regnemaskine indtil de elektroniske lommeregnere kom på markedet. Herzstark blev i flere omgange forsøgt franarret sit patent, men den Østriske ingeniør havde været for meget igennem, til at lade sig fuppe af griske forretningsmænd. Han fortsatte med at tjene penge på sin Curta indtil han døde i 1988. Curta maskinen overlevede sin skaber og er stadig et eftertragtet samleobjekt blandt matematik- og mekanik-nørder. Der er tusinder af maskiner i omløb og størstedelen fungerer i bedste velgående her 40, 50 og 60 år efter deres fremstilling.

Firmaet led under reklamationer der skyltes ejerens lidt for selvsikre tilgang til vedligeholdelse. Curta solgtes nemlig gerne til datidens nørder og mange af de pilfingrede ejere opdagede til deres overraskelse, at en Curta er langt nemmere at skille ad end at samle. Generel sagde man, at køberen skulle lægge 1/3 del til prisen på en Curta, så man kunne dække omkostningerne ved at få den samlet igen på fabrikken.