Der er ikke længere mange historiske bygninger i Afghanistan, der stadig kan imponerer udefrakommende. Det store asiatiske land har ellers en fantastisk kulturel historie, som center for flere asiatiske imperier, men desværre ses der ikke mange efterladenskaber fra denne tid.
Et af de bygningsværker der dog stadig kan beskues, er minareten i Jam der blev opført i 1190erne i en nærmest ufremkommelig i bjergdal i Ghor provinsen. Den ligger så afsondret fra omverden, at det først var i 1886 en europæer beskrev den og først i 1957, hvor en fransk arkæolog undersøgte minareten, at den for alvor blev kendt i vesten.
Minareten er med 62m der anden højeste murstens-minaret i verden. Den højeste er Qotub Minareten i Delhi, der blev opført med Jam minareten som forbillede. Det menes at minareten er den eneste tilbageværende bygning fra den forsvundne middelalderby Fîrûzkûh (Turkisbjerget). Engang af asiens største og mest storslåede middelalderbyer, der desværre blev raseret af Ögedei Khan (søn af Genghis Khan) omkring 1220.
Minareten blev opført på UNESCOs Verdensarvsliste i 2002, men de lokale forhold gør, at der ikke kan gøres meget for at sikre den. Det omkringliggende område, der er fyldt med nedgravede ruiner, har gennemgået svære plyndringer og selve minaretens fundament er eroderet. Forhåbentlig kommer der en løsning før den vælter.




