845: Den Danske sagnkonge Regnar Lodbrog plyndrede Paris med en flåde på 120 skibe og 5000 Vikinger. Kong Charlemagne’s sønnesøn Charles den Skaldede måtte gribe til sparebøssen og betale Regnar en anseelig bunke penge, for at lade byen stå. Ifølge traditionen var der tale om 7000 pund sølv.
Regnar fortsatte ufortrødent med at plyndre og ødelægge i det område vi nu kender som Frankrig. Til sidst blev han træt af Frankrig og vendte snuden nordpå. Desværre forliste hans skib på den Engelske kyst og Ragnar blev fanget af den Northumbrianske konge Aelle, der kastede ham i en grav med slanger. Her døde Regnar med mod i hjertet og et digt på læben: det såkaldte Krakamál.
Hugger folket med sværd.
Hit ligger mig jævnt,
ved Balders fortrædne fødder
bugner vidt ved sumbler
Drikker bjór-øl til Brage
ud af skålformet hjerneskal.
Sørger drenge ved døden
dyrtid i berørte huse
ikke kom jeg med frygtens
ord til Vejrets haller.
En alternativ historie fortæller, at Regnar døde af diarre mens han lå i vinterlejer – jeg ved godt hvilken historie jeg hælder til.
Regnars efterkommere vendte i øvrigt tilbage til Frankrig, hvor de slog sin ned langs nordkysten. De var kendt som Nordmenn, altså mænd fra nord, og området blev efterhånden kendt som Normandiet.
1864: Den preussiske hær forsøger at storme de Danske skanser ved Dybbøl. Under optakten til slaget ved Dybbøl skanse, havde de preussiske styrker indtaget Broagerland ved Gammelmark,hvor de havde opstillet deres artilleri. Med dæknings fra Broagerland forsøgte de den 28 marts at storme selve Dybbøl skanserne, men danskerne slog dem tilbage, blandt andet ved hjælp af panserskibet Rolf Krake.
Danskernes egne kanoner kunne ikke nå de preussiske artilleristillinger og i de efterfølgende uger beskyder preusserne de danske forsyningskolonner efter forgodtbefindende, mens deres tropper langsomt graver sig frem mod de danske skanser.
Tidligt om morgenen den 18 april, starter preusserne deres hidtil kraftigste bombardement af Dybbølstillingen. Efter 8000 granater og 6 timers uophørlig beskydning, stormer 10.000 preussiske soldater skanserne, hvor godt 5000 danske soldater forsøger at stoppe dem. Danskernes reserve på godt 3000 forsøger et modangreb, men må med store tab trække sig tilbage til Als. Klokken 14:00 forlader den sidste danske soldat Dybbølsiden – skansen var tabt.
Et af verdens første krigsfotografier viser Preussiske tropper ved skanse 6 i Dybbøl
1979: Kølesystemet i det amerikanske kernekraftværk ved Three Mile Island bryder sammen og afstedkommer en nedsmeltning af reaktorens kerne. Ulykken forårsager et større udslip af radioaktiv materiale i området. Der var ingen dødsfald ved selve ulykken, men efterfølgende viste undersøgelser, at antallet af kræfttilfælde i områder, lå et stykke over det nationale gennemsnit.
Ulykken kom 12 dage efter præmieren på filmen The China Syndrom, der omhandlede en lignende, omend langt værre, situation. Dette gav uheldet ekstra medieomtale og satte lidt ekstra skub i panikken. Tremileøen forårsagede et skift i offentlighedens opfattelse af atomkraft og efterfølgende var der langt større skepsis omkring energikilden.
