
Efter nationaliseringen af den tjekkiske industri i 1948, var der kun 3 bilfirmaer tilbage i landet: Praga, Skoda og Tatra. Af dem var Tatra fra 1850 klart det ældste og samtidig det mest prestigiøse. Før krigen havde Tatra nemlig produceret luksusbiler af den typiske superstrømlignede 30er type.
Deres mest succesfulde model var Tatra T87. En mid-size limousine med en 2,9 liters OHC V8, der gav T87 85 hestekræfter og en tophastighed på 161km/t, hvilket var ganske anseeligt i 1936. Bilen var designet af Dr Hans Ledwinka, der havde udstyret T87 med en temmelig karakteristisk aerodynamisk finne ned af bagenden. Bilen var drevet af en forholdsvis højtplaceret hækmotor, der fuldstændigt afskar udsynet bagud. Ikke desto mindre blev T87 en bestseller (efter forholdene) og produceredes indtil 1950, hvor der var fremstillet over 3000.




T87 kom også i en mindre saloon udgave kaldet T97, med en firecylindret luftkølet boksemotor, der kraftigt inspirerede Ferdinand Porches design af Volkswagen KdF-Wagen: den kendte boble. Ifølge bogen Car Wars havde Hitler beskrevet T97 som: Den type bil jeg ønsker på mine motorveje. Porche selv indrømmede gerne, at han havde kigget Ledwinka over skulderen. Tatra sagsøgte og Porche var villig til en aftale, men blev igen kontaktet af Hitler, der fortalte at han selv ville ordne sagen. I 1939 invaderede Tyskland Tjekkoslovakiet og stoppede retssagen. I 1961 betalte Volkswagen dog 3 millioner D-mark til Tatra i kompensation.

Tatra T97

Tatra producerede mange forskellige modeller under kommuniststyret, men stoppede bilproduktionen i 1999, for at fokuserer på lastvogne. Firmaet ejes i dag af en konsortium af autoproducenter og de fremstiller årligt et par tusinde lastvogne. Desuden fremstilles Tatra lastvogne på licens i Indien af firmaet Tatra Vectra Motors Ltd.



