Hjulene på teknobussen drejer stadig rundt

Indenfor restaurering af gamle busser, må en General Motors Futurliner være tæt på den hellige gral. Den elegante bus var designet af firmaets berømte Harley Earl i 1940 og blev kun fremstillet i 12 eksemplarer. Futurlineren var ikke lavet til det åbne marked, men udelukkende tiltænkt en rolle i General Motors ”Parade of Progress” udstilling, der rejste rundt i USA i 1940 og 1941, samt fra 1953 til 1956.

Bussen stod for alt hvad fremtiden ville bringe af komfort og hver enkelt Futureliner havde en specifik teknologisk udstilling, som for eksempel jetmotorer, stereolyd, fjernsyn, eller mikrobølgeovne. Sjovt nok var det faktisk fjernsynsteknologien der i sidste ende satte en stopper for de omrejsende teknologiudstillinger – med udbredelsen af tv-apparater forsvandt behovet for disse rullende udstillinger.

GM skilte sig af med de flotte busser og et par stykker levede en tid som Saftyliners i Michigan, hvor de kørte rundt til statens skoler og reklamerede for trafiksikkerhed. Herefter forsvandt de fra vejene.

I dag har man kendskab til hele 9 Futurliners, hvoraf en blev solgt i 2006 for $4 millioner. Syv af de ni busser er fuldt restaureret og kører omkring på det amerikanske veje, bus nummer otte er under restaurering i Maine og den sidste befinder sig hos Nicklas Jonsson i Sverige, hvor den forhåbentlig kommer på vejen i løbet af den næste par år – hvilket betyder vi måske får vidunderet at se her i Danmark. Indtil da må vi nøjes med billeder fra nettet.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Retro | Tagged as: , , , , | 2 Comments

Blandede indtryk til en fugtig søndag

Fantastiske oplevelser i Super 8 - Fuck BlueRay!

All in the name of science - Now play some more of that groovy yellow music!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Billeder | Leave a comment

Videnskabens akademi: Fisk

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (3 votes cast)
Posted in Mini Facts, videnskab | Tagged as: | Leave a comment

I Rusland ser man frem til agurketiden

Herhjemme er agurketiden den periode, hvor offentlige institutioner som for eksempel folketinget holder ferie. Det er forbundet med pressens manglende stof i samme periode, hvilket gerne bringer mængder af pulp-journalistik, så som historier om søslanger – på spansk hedder samme periode faktisk søslangens tid.

Ordet kommer fra det tyske Sauregurkenzeit, der betyder “de sure agurkers tid” og oprindeligt betegner sommerperioden, hvor de første syltede agurker kom på markedet i Berlin. Senere blev begrebet anvendt som fagudtryk i dagspressen og fik den mening vi kender herhjemmefra.

I den Russiske by Suzdal derimod, fejres agurketiden med stor ståhej og agurker i tonsvis. Byens beboere udklædes i agurkerelaterede dragter og vandre i prosession gennem gaderne, hvor de råber eder efter skolebørn – ok, det med ederne er nok ikke helt korrekt.

Agurkefestivaler er ikke udelukkende et Russisk fænomen. Den tyske by Biblis afholder årligt en fire dage lang Gurkenfest, hvor der blandt andet vælges en Gurkenkönigin (en agurkedronning) og sikkert drikkes passende mængder god Bayersk øl. I Litauen afholder byen Kėdainiai ligeledes en agurkefestival.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Blandet | Tagged as: , , , , | 2 Comments

Det gælder om at finde en maske der kan passe

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Billeder | Tagged as: | Leave a comment