I feel the need the need for speed

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.3/10 (3 votes cast)
Posted in luftfart, militær | Tagged as: , , , | 2 Comments

Dinotopia: A Land Apart from Time

Den amerikanske tegner James Gurney er kendt for sin serie af Dinotopia-bøger, som han også har illustreret. Jeg må indrømme, at jeg ikke kender bøgerne, men hvis jeg skal dømme efter de fantastiske tegninger, så er det bestemt bøger jeg ville have læst som barn.

Historierne foregår på en isoleret ø, hvor mennesker lever fredeligt side om side med dinosaurer. Der er over 20 bøger i serien (ikke alle skrevet af Gurney), så hvis har børn er der måske en god julegaveide (evt en mandelgave). Her er om ikke andet en samling visuelle indtryk fra Dinotopiauniverset.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)
Posted in Blandet | Tagged as: , , | 7 Comments

Flyvning før flyvningens barndom

Vi har sikkert alle sammen lært om de berømte Wright-brødre, der traditionelt tildeles æren af den første motoriserede flyvning 17. december i 1903, men naturligvis kommer sådan et gennembrud ikke fra en klar himmel. Der var adskillige grupper og enkeltpersoner der kappedes om udmærkelsen. En af dem var sekretæren for Smithsonian Institute Samuel Langley, der siden 1890erne havde fløjet med ubemandede modelfly. I 1898 lykkedes det Langley at overtale den amerikanske hær til finansiering af en forsøgsrække, der måske kan beskrives som det amerikanske militærs første sorte projekter: The Langley Aerodrome.

Langley og assistenten/testpiloten Charles M. Manly – det er jo næsten Steampunk

Langley kaldte sine maskiner for Aerodromes, et ord der er bevaret som en betegnelse for en flyveplads, men til trods for den tilsyneladende begrebsforvirring var Langley var ikke en dilettant. Hans ubemandede dampdrevne maskiner havde fløjet over 1000m efter katapultstart fra en flydende pram/værksted/kontroltårn. De penge United States War Department havde indskudt i projektet skulle dække udviklingen af en rigtig motorflyvemaskine – bemandet.

Samuel Langley's 1896, 1/4 scale 'Aerodrome - motoriseret flyvning omend ubemandet

Langleys flydende forsøgscenter lå på den berømte Potomac River syd for Washington DC. Sammen med sit hold af mekanikere byggede Langley en maskine, der stod klar til take-off i oktober 1903. Med assistenten Charles M. Manly som pilot affyrede man Aerodromen om formiddagen den 7. oktober; desværre styrtede den i vandet få sekunder efter. Det næste forsøg den 8. december forløb ikke bedre, men stakkels Manly overlevede dog begge uheld. Da Wright-brødrene fløj 9 dage senere, mistede hæren interesse for projektet og Langleys Aerodromes fortabte sig til en sidenote i luftfartshistorien. Langley trak sig ud af luftfartsindustrien og døde i 1906 – 71 år gammel. Hans bidrag til amerikansk luftfart er dog mindet i navnet på flere hangarskibe og selvfølgelig NASA’s Langley Research Center.

I 1914 rettede flypioneren Glenn Curtiss lidt på Langleys originale design og foretog et par korte flyvninger med maskinen i et forsøg på at omgå Wright brødrenes patent på flyvemaskiner (Wright-brødrenes patentkrig er en helt anden historie). Hvorefter Smithsonian museet udstillede Aerodromen som den første motordrevne flyvemaskine der var i stand til at flyve. Orville Wright (hans broder var død i 1912) blev stiktosset og nægtede efterfølgende at donerer the Kitty Hawk Flyer til museet – den blev i stedet udstillet på videnskabsmuseet i London. Stridighederne løstes først da Smithsonian i 1942 offentliggjorde de ændringer Curtiss havde foretaget og trak deres udtalelser tilbage – Wright-brødrenes maskine blev udstillet på Smithsonian i 1948 og står der endnu.

Langleys Aerodrome (modificeret) klar til endnu et forsøg i 1914

Curtiss forsøger at flyve udenom Wright-brødrenes patent på flyvemaskinen

To af Langleys skalamodeller har også overlevet de sidste 100 år og er stadig udstillet på museet. Den bemandede Aerodrome fik dog en lidt sørgelig skæbne. Efter at have indtaget ærespladsen i museets luftfartsafdeling, blev den pakket af vejen da the Kitty Hawk Flyer vendte hjem i 1948. Heldigvis blev den restaureret i løbet af 1980erne og befindes sig i dag på Steven F. Udvar-Hazy Center (en del af Smithsonian National Air and Space Museum).

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.0/10 (1 vote cast)
Posted in Historie, luftfart | Tagged as: , , , , , | Leave a comment

Lidt perspektiv på tilværelsen

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (5 votes cast)
Posted in Billeder | Tagged as: , , | Leave a comment

Brødkassen vender tilbage

Her i disse dage hvor filmindustriens første rigtige computerfilm er genopstået er det vel meget passende, at en af de første hjemmecomputere også vender tilbage på hylderne. Jeg snakker selvfølgelig om den hæderkronede Commodore 64.

Mange af de folk der startede deres IT karrierer (hvad enten det er hobby eller professionelt) samtidig med microcomputerens indtog i hjemmet, skrev deres første kode på en af de beigefarvede brødkasser. Med 17 millioner solgte enheder og cirka 10.000 kommercielle softwareprogrammer, var det utvivlsomt 8bit-tidens mest succesfulde produkt. C64 har derfor en særlig plads i hjertet hos mange computerbrugere, en plads driftige forretningsfolk siden har forsøgt at spinde guld på: selv uden et kommercielt produkt i de sidste 15 år, er Commodore stadig et stærkt brand.

Navnet Commodore har levet en omflakket tilværelse siden Commodore International Limited gik konkurs i 1994. For ganske nylig ankom endnu en arvtager: Commodore USA. Dette firma satser ikke kun på navnets klang, men viderefører faktisk det klassiske brødkasse-design med en kraftigt opdateret indmad.

Specifikationen lyder:
PROCESSOR: Intel® Atom D525 1.80GHz (Formerly Pineview-D)
CHIPSET: Intel NM10 (Formerly Tiger Point)
Next-Generation NVIDIA ION Graphics (ION2)
MEMORY: 2 x DDR2 667/800 Single Channel DIMM slots (up to 4 GB)
GRAPHICS: Next-Generation NVIDIA ION Graphics Processor
AUDIO: Realtek ALC662 6-CH HD Audio
Nvidia L-PCM digital audio (HDMI 1.3) can support 7.1 output with external decoder
LAN: Realtek RTL8111DL PCI-E Gigabit Ethernet

Plus de gængse I/O forbindelser.

Der er foreløbig tale om en prototype, men den kunne komme i produktion allerede i 2011. Udover brødkasse forventer Commodore USA at den lige så klassiske Amiga snart vender tilbage på markedet – naturligvis også med moderne PC indmad.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)
Posted in IT Teknologi | Tagged as: , , , , | Leave a comment