Steampunk Norton

norton

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (3 votes cast)
Posted in Billeder, Steampunk | Tagged as: , , | 2 Comments

Mr. Steampunk 1848

ikb01

Hvis der nogensinde har været en person der legemliggjorte ideen om steampunk, så er ingeniøren, opfinderen, arkitekten og jernbanekonstruktøren Isambard Kingdom Brunel nok et ganske fornuftigt bud.

Isambard var født ind i en familie med ingeniørgener. Hans franskfødte far, Sir Marc Isambard Brunel, var både arkitekt og maskiningeniør, han havde blandt andet været chefingeniør for New York City og opfundet en taljefremstillingsmaskine til Royal Navy. Det var derfor naturligt, at unge Isambard gik i faderens fodspor.

I den første halvdel af 1800tallet var damptoget den absolut fornemmeste teknologi og Isambard startede sin karriere med anlæggelse af nye jernbanesystemer. Han blev udnævnt til chefingeniør for Great Western Railway, hvor han næsten egenhændigt bragte jernbanen fra London til Whales. Undervejs måtte han løse utallige ingeniøropgaver med tunneller, broer og viadukter, hvoraf Clifton Suspension Bridge er den mest kendte.

ikb02

Det var nu ikke Isambards arbejde med traditionelle jernbaner der gør ham fortjent til udmærkelsen, men derimod (udover navnet) hans forsøg med de vakuumdrevne atmospheric railways. På strækningen mellem Exeter og Plymouth anvendte Isambard denne fremdrift til togene. Systemet fungerer ved, at man suger luft ud af et langt rør, hvorved at stempel bevæger sig mod den ende, hvor luften suges ud.

Røret placeres på jernbanen og ”lokomotivet” fastgøres til stemplet gennem en lufttæt membran der løber på langs med røret.

Resterne af Isambards atmospheric railway

Resterne af Isambards atmospheric railway

Princippet bag vakuumtoget

Princippet bag vakuumtoget

Der var umiddelbart 2 seriøse problemer med denne teknologi. Primært skulle der bygges pumpehuse hver femte kilometer, hvilket udløste en andet problem, fordi pumpemandskabet ikke var i telegrafisk kontakt og derfor ikke viste, hvornår de skulle pumpe. Man kørte pumperne efter togtiderne i ruteplanen og håbede at et tog ville dukke op. Det meget ekstra pumperi kostede en del mere end beregnet. Sekundært bestod membranen, der tillod stemplet at bevæge toget fremad, af læderflapper smurt med fedt. Dette problem gav yderligere 2 problemer. Først skulle læderflapperne holdes velsmurte, hvilket betød der skulle ansættes en smørremand. Desuden viste det sig, at rotter elskede de fedtsmurte læderflapper og bestandigt åd vakuumtogets vigtige membran.

Vakuumbanen viste sig at være godt 3 gange dyrere end traditionelle jernbaner og Isambards bane var i bruge under et år (februar til september 1948).

Isambards bane ved Devon

Isambards bane ved Devon

En anden af Isambards steampunkeventyr, var konstruktionen af dampskibe. SS Great Britain var et 98m lange fartøj der anses for det første moderne skib; bygget af metal i stedet for træ og drevet af en skrue i stedet for et skovlhjul. Great Britain levede dog ikke Isambards drømme. Han udtænkte endnu et dampskib og denne gang blev der ikke holdt igen. Skibet Great Eastern var et 210m langt luksusskib til langfart, med plads til 4000 passagerer. Skibet kunne sejle for egen kraft fra London til Sydney og tilbage igen, fordi man fejlagtigt troede at Australien manglede kul.

SS Great Eastern afsejlede på sin jomfrurejse 17/6 1960 med kurs mod Amerika. Turen tog lidt over 10 dage. Oprindeligt skulle skibet være afsejlet den 16, men kaptajnen måtte udskyde afgangen, fordi besætningen var fulde. Isambard og investorene bag Great Eastern, havde dog allerede tabt store summer på udviklingen og selvom skibet var det største og mest moderne for sin tid, så kom det aldrig til at tjene store penge. Great Eastern blev ophugget i 1888.

SS Great Eastern ved Heart's Content i Newfoundland

SS Great Eastern ved Heart's Content i Newfoundland

ikb010

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Retro, Steampunk | Tagged as: , , , , , , | Leave a comment

Nu er den her!

hd

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in IT Teknologi, Retro | Tagged as: , , , | Leave a comment

Til månen med Gemini

apollo11a

Apollo programmet kostede den amerikanske stat godt 20 milliarder dollar (135 milliarder i 2005 dollar), Hvilket jo er en anseelig sjat penge, bare for at kunne blære sig med, at have været på månen. Måske er det derfor rimeligt, at spørge om det kunne være gjort billigere?

Der er nok ingen tvivl om, at Apollo programmet kostede det et Apollo program nu koster. NASA var under konstant økonomisk tilsyn og det er givet, at de ikke har kastet om sig med pengene. Allerede inden den første raket havde forladt jorden, var der politikere i det amerikanske senat, der ønskede at skære kraftigt i programmets budget. Faktisk måtte NASA i 1970 skære de sidste 3 månemissioner væk, for at tilpasse budgettet.

Så hvis man ikke kunne spare mere på Apollo programmet, hvordan kunne man så eventuelt nå månen billigere?

Ingeniørerne hos McDonnell , der havde bygget Gemini fartøjet, var ikke i tvivl. Deres Gemini var ikke bare en billig løsning til kredsløb omkring jorden, det var et potentielt månefartøj. Selvom NASA allerede havde besluttet sig til for udviklingen af et 3 mands Apollo fartøj og anså Gemini som et midlertidig testfartøj, så var der også folk i NASA der talte for Gemini som månefartøj

Selv med de påtænkte forbedringer for en måneflyvning, så vejede Gemini en hel del mindre end Apollo fartøjet. Gemini og et Centaur boostertrin kunne bringes i orbit med 2 Titan 3C raketter, hvilket alene ville spare udviklingen af Saturn V raketten. Den første plan benyttede sig af Lunar Orbit Rendezvous, ligesom Apollo, men i stedet for den komplekse Lunar Lander ville man benytte en langt lettere enkeltmands lander. Der var to udkast til denne lander og begge ser temmelig skræmmende ud.

Den første udgave af månelanderen til Gemini

Den første udgave af månelanderen til Gemini

Den anden udgave af en Gemini Lunar lander

Den anden udgave af en Gemini Lunar lander

Gemini og LM under Lunar Rendezvous

Gemini og LM under Lunar Rendezvous

Programmet ville være forløbet over 16 Gemini opsendelser og kunne have sat en mand på månen allerede i 1966, hvis alt var forløbet efter planen. Projektet blev afvist af NASA’s Space Task Group, men tanken om Lunar Orbit Rendezvous blev overført til Apollo. Det var nemmere og billigere at designe to separate fartøjer, der hver var specificeret til en begrænset rolle.

Beregnet med nutidens oplysninger, viser det sig at 1966 måske var lige lovligt optimistisk. Programmet var tiltænkt at benytte Saturn 3C raketten, der endnu ikke var udviklet (og heller ikke blev det), til den faktiske månemission. Lægger man denne udviklingstid til programmet, plus den ekstra tid den faktiske udvikling af Gemini fartøjet tog, så ender men med en dato for Gemini månelandingen i december 1968, altså kun godt et halvt år før Apollo. Besparelsen er beregnet til kun at være 4 milliarder dollars. Det kan nok ikke betvivles, at NASA ledelsen valgte rigtigt, da de besluttede sig at benytte de langt mere alsidige Apollo missioner. Gemini’s Lunar Orbit Rendezvous løsning, ville måske nok kunne have bragt en mand til månen, men den begrænsede anvendelsesmulighed ville simpelthen ikke have været besparelsen værd.

Man valgte altså Apollo programmet - her Apollo 11 launch

Man valgte altså Apollo programmet - her Apollo 11 launch

Det var dog ikke det sidste man hørte til Gemini månerejser. Efter ulykken med Apollo 1 opdagede man, at Apollo missionerne var temmelig risikable. Naturligvis havde man været klar over risikoen før ulykken, men med 3 døde astronauter kom det ligesom lidt tættere på. Man var naturligvis også ganske nervøs for, at astronauterne skulle strande på månen, eller i kredsløb omkring månen. McDonnel gik derfor tilbage til deres Gemini måneprojekt og fremtryllede et redningsfartøj.

Med udgangspunkt i Gemini B, der var en forbedret udgave af gemini fartøjet udviklet til det amerikanske forsvars Manned Orbital Laboratory (MOL) program, udtænkte man tre forskellige redningsmetoder.

Den første var ganske simpelt en Gemini B, der hentede astronauterne hjem fra månekredsløb. Fartøjet skulle løftes med en Saturn V raket, der ville være kraftig nok til også at benyttes til Trans Lunar Injection. Gemini’s egen motor skulle så anvendes til Trans Earth Injection, efter at astronauterne var hoppet over i den tomme Gemini.

Den anden ide var et Lunar Surface Survival Shelter, der skulle opsendes og lande på månen før Apollo missionen. Hvis Apollos Ascend motor kiksede, så kunne astronauterne vade over i Gemini og benytte den til at komme op til Service modulet.

I den tredje version skulle en Gemini månelander fjernstyres til landing i nærheden af en strandet Apollo lander. Fartøjet var stort set maget til løsning to, men skulle altså kun anvendes i tilfælde af strandede astronauter. I begge tilfælde var der næsten tale om en Direct Ascend, hvor hele fartøjet fløj op og landede på månen. Det ville dog efterlade sit descend trin på månen under hjemturen.

Ingen af løsningerne blev godkendt af NASA, så Apollo drengene var afsted uden mulighed for redning.

Gemini Lunar Surface Rescue Spacecraft

Gemini Lunar Surface Rescue Spacecraft

Alle trin

Alle trin

Når rumfartseksperter kigger på Gemini alternativet i dag, så har de jo mulighed for, at tage forbehold for rent praktiske ting man ikke kunne forudse i starten af 60erne. Ved udelukkende at have brugt Titan 3 raketter og benytte sig af både Earth Orbit Rendezvous og Lunar Orbit Rendezvous som ved Apollo, kunne man muligvis have bragt den spinkle Gemini lander til månen i 1967 for kun 9 milliarder dollars. En kraftig besparelse, men så havde vi hverken haft de fede Saturn V raketter, eller den kølige Moon Rover.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Posted in teknologi | Tagged as: , , , , , , , , , , , , | Leave a comment

Ok, så bygger vi det i midten

Da borgerne i den Tyske by Bamberg i 1386 skulle have nyt rådhus, opstod der et større skænderi over beliggenheden. Byens købmænd boede og drev forretning på østsiden af Regnitz floden, mens byens gejstlige, inklusiv Biskoppen af Bamberg, boede på flodens vestlige bred. Begge grupper mente rådhuset skulle bygges lige netop på deres side af byen.

De to grupper endte med et passende kompromis, der efterlod byens rådhus midt i Regnitz floden. Naturligvis er der broer til rådhuset fra begge sider, så både købmænd og gejstlige kan komme tørskoet til rådsmøde. Bygningen er renoveret flere gange og fremstår i dag i barokstil fra 1700tallet. Dog er fundamentet og størstedelen af det underliggende murværk fra den originale bygning.

Rådhuset og hele Bamberg gamle bycentrum er på UNESCO’s verdensarvsliste

Rådhuset og hele Bamberg gamle bycentrum er på UNESCO’s verdensarvsliste

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.5/10 (2 votes cast)
Posted in Mini Facts | Tagged as: , , , | Leave a comment