
In mother Sweden, they don't piss about!

In mother Sweden, they don't piss about!

Erotik kan bruges til at sælge alt. Det er i ethvert tilfælde den fremgangsmetode reklamefolkene bag det gratis onlinespillet Evony har lagt for dagen – uanset om det så passer på spillet, eller ej.
Evony er et strategispil i stil med Sid Meiers Civilisation, eller rettere, det er så åbenlys en kopi Sid Meiers Civilisation, at firmaet måtte ændre navnet fra Civony til Evony, for at fjerne sig en smule fra originalen. De har dog ikke afholdt dem fra, at stjæle en del grafik fra Civilisation. Det skal dog siges, at Evony, modsat Civilisation, er et multiplayerspil.
Ligesom originalen er Evony et spil, hvor spilleren skal opbygge en lille verden og forbedre den, så de små indbyggere kan komme op ad rangstigen og udvikle deres civilisation, eller måske rettere: Evonisation.

Evony
Spillet er i sig selv ganske uoriginalt og fremstillet udelukkende, så firmaet bag, der i øvrigt driver en guldfarm i World of Warcraft, kan sælge in-game genstande til spillerne. Det er altså, modsat Civilisation, muligt at købe sig til forbedringer med rigtige penge. Faktisk er det umuligt, at komme frem i spillet uden.
Nå, men det er slet ikke selve spillet vi skal se på her. Det er den reklamekampagne Universal Multiplayer Game Entertainment brugt til at lokke spillere til Evony, og det er selvfølgelig her, at erotikken kommer ind i billedet. Kendere af Civilisation vil forhåbentlig umiddelbart give mig ret i, at Civilisation ikke har nogen som helst erotiske over, eller undertoner. Det har Evony heller ikke, men det tager reklamekampagnen ikke så tungt.
De første reklamer dukkede op umiddelbart før spillets launch. Disse reklamer var ganske tilforladelige og lignede faktisk enhver anden spilreklame i genren.

Det blev dog hurtigt klart for marketingafdelingen, at sådan en heltemodig krigerreklame ikke slog til, når det gjaldt hvervning af spillere. Derfor satte man en ungmø (som man for øvrigt havde stjålet fra et website der sælger kostumer) på og tiltalte den potentielle spiller: My Lord.

Nå, det hjalp heller ikke, så de skruede op for varmen og satte hele 2 skønjomfruer på, samtidig med at de bekendtgjorde, at den potentielle spiller kunne redde sin elskede. Til trods for, at spillets gameplay ikke indeholder elskere, hverken nogle der skal reddes, eller nogle der kan klare sig selv.

Stadig ingen forbedring i spillerbasen, så du skruede de bissen på og indførte en dronning, om end en dronning der kun eksisterede på reklamerne. Ligeledes satte de et sværd til at pege på hendes bryst og opfordrede den potentielle spiller til at: save the queen.

Ikke engang denne hjælpeløse, men fiktive, dronning kunne få flere folk med på vognen, så de kravlede i tænkeboksen. Aha! Måske er folk nervøse over, hvad naboen tænker, hvis det opdages at de spiller et erotisk spil (som naturligvis stadigvæk ikke er erotisk i virkeligheden, men som den potentielle spiller tror er erotisk, når han læser reklamen og fristes til at deltage). Derfor satte de en besked om diskretion på reklamen, så folk ugeneret kunne spille det fiktivt erotiske spil. Derudover ændrede man motivet, til en lidt mere attraktiv, eller attråværdig, kvinde.

Der må have været noget i den reklame der gav gevinst, for de gik et gear op og fokuserede fuldstændigt på kvindefiguren, eller rettere på brysterne. Den næste reklame var faktisk bare et par bryster, hvorunder der erklæredes, at spilleren kunne spille hemmeligt. Ikke et ord om real-time strategy, ikke et ord om 2D grafik og ikke et ord om spillets i øvrigt komplette mangel på erotik. De overlod sig tilsyneladende bare på mænds tilbøjelighed, til at klikke på ethvert par bryster de ser på nettet.

Afslutningsvis vil jeg lige tilføje, at denne artikel ikke er en parodi. Det er den ganske sandfærdige historie om en reklamekampagne der simpelthen bare skred over i devisen: erotik sælger.

Udtræk af lakridsroden har været brugt i mange tusinde år. Man har fundet spor af lakrids i en 5000 år gammel Kinesisk grav, ligesom de gamle egyptere også tog lidt lakrids med til efterlivet. Man ved fra gamle græske værker, at lakrids var anvendt som medicin mod hoste og halslidelser. I Danmarkshistorien kender man også anvendelsen af lakrids til lægelige formål.

Glycyrrhiza glabra fra Koehler's Medicinal-Plants
I slutningen af 1800tallet begyndte selve lakridsroden at blive populær, samtidig med, at man opfandt en ny type lakrids, der var blandet med gummi arabicum – den såkaldte Engelske lakrids. Disse lange blanke stænger kunne købes på apoteket som slimløsende middel til hostende patienter. Efterhånden kom den engelske lakrids i små fine dåser med mindre stykker og folk begyndte at spise dem for fornøjelsens skyld.


Danmark var fra starten med på lakridsbølgen, men det var først i slutningen af 20erne vi selv begyndte at fremstille lakrids i kommercielle mængder. Blandt de første hjemlige lakridser, var chokolade og konfekture fabrikanten Galle og Jessens berømte Blå Ga-Jol fra 1933. Delfolen fra Lagerman kom også på markedet i 30erne.



Dåsedispenser fra Delfa
Udover mentol, der har været tilsat siden lakridsens medicinske fortid, begyndte man at tilsætte ammoniumklorid, bedre kendt som salmiak, hvorved man fik en utrolig salt lakrids. Herhjemme, og i resten af norden, er saltlakrids blevet utroligt populært. Sjovt nok spises der næsten ikke saltlakrids i andre lande (Holland og de baltiske lande er dog en undtagelse). Selvom smagen minder om salt, så er der altså ikke almindeligt salt i saltlakrids.


Siden anden verdenskrig har der været utallige danske lakridsprodukter på markedet. Nogle af dem findes ikke længere på slikmutters hylder, men en del er blevet optaget i dansk slikkultur. Vi er nok der eneste land, hvor voksne mennesker stadig kender det korrekte individuelle navn på en større samling af pastiller, drops og stænger. Hvem bliver ikke lidt lækkersulten af navne som: Piratos, Spunk, Poletter, Blue Jeans, Dukatos, Skipper Skrå, Negerhoveder og den nok så klassiske Lakridspibe.

I dag er de fleste lakridsfabrikanter opslugt af giganterne Toms, Haribo og Malaco, selvom der stadig foregår en nicheproduktion af luksuslakrids. Som noget forholdsvis nyt er lakrids nu gået over i alkoholproduktionen, hvor gamle klassiske mærker som Ga-Jol kan fås på flaske.

Hellig krig

Nærmest helt steampunk - Sweeppunk!

You are doing it wrong!

Hmmm, det fårehoved er vist ikke helt frisk...

Cardboard 15 on final approach...

Meet Eileen..

Den Norske flådes stolthed

Amerikas bagside

Stukaens mindre succesfulde lillebror