
Udtræk af lakridsroden har været brugt i mange tusinde år. Man har fundet spor af lakrids i en 5000 år gammel Kinesisk grav, ligesom de gamle egyptere også tog lidt lakrids med til efterlivet. Man ved fra gamle græske værker, at lakrids var anvendt som medicin mod hoste og halslidelser. I Danmarkshistorien kender man også anvendelsen af lakrids til lægelige formål.

Glycyrrhiza glabra fra Koehler's Medicinal-Plants
I slutningen af 1800tallet begyndte selve lakridsroden at blive populær, samtidig med, at man opfandt en ny type lakrids, der var blandet med gummi arabicum – den såkaldte Engelske lakrids. Disse lange blanke stænger kunne købes på apoteket som slimløsende middel til hostende patienter. Efterhånden kom den engelske lakrids i små fine dåser med mindre stykker og folk begyndte at spise dem for fornøjelsens skyld.


Danmark var fra starten med på lakridsbølgen, men det var først i slutningen af 20erne vi selv begyndte at fremstille lakrids i kommercielle mængder. Blandt de første hjemlige lakridser, var chokolade og konfekture fabrikanten Galle og Jessens berømte Blå Ga-Jol fra 1933. Delfolen fra Lagerman kom også på markedet i 30erne.



Dåsedispenser fra Delfa
Udover mentol, der har været tilsat siden lakridsens medicinske fortid, begyndte man at tilsætte ammoniumklorid, bedre kendt som salmiak, hvorved man fik en utrolig salt lakrids. Herhjemme, og i resten af norden, er saltlakrids blevet utroligt populært. Sjovt nok spises der næsten ikke saltlakrids i andre lande (Holland og de baltiske lande er dog en undtagelse). Selvom smagen minder om salt, så er der altså ikke almindeligt salt i saltlakrids.


Siden anden verdenskrig har der været utallige danske lakridsprodukter på markedet. Nogle af dem findes ikke længere på slikmutters hylder, men en del er blevet optaget i dansk slikkultur. Vi er nok der eneste land, hvor voksne mennesker stadig kender det korrekte individuelle navn på en større samling af pastiller, drops og stænger. Hvem bliver ikke lidt lækkersulten af navne som: Piratos, Spunk, Poletter, Blue Jeans, Dukatos, Skipper Skrå, Negerhoveder og den nok så klassiske Lakridspibe.

I dag er de fleste lakridsfabrikanter opslugt af giganterne Toms, Haribo og Malaco, selvom der stadig foregår en nicheproduktion af luksuslakrids. Som noget forholdsvis nyt er lakrids nu gået over i alkoholproduktionen, hvor gamle klassiske mærker som Ga-Jol kan fås på flaske.
En på lakridsen,


Hvornår stoppede produktionen af Delfa ?
Delfa var i øvrigt en super pastil der kunne fås i en rød, og en grøn pakke.
Jeg må være dig svar skyldig. En dag var de bare væk….