RTS nu med mere erotik

evony_logo

Erotik kan bruges til at sælge alt. Det er i ethvert tilfælde den fremgangsmetode reklamefolkene bag det gratis onlinespillet Evony har lagt for dagen – uanset om det så passer på spillet, eller ej.

Evony er et strategispil i stil med Sid Meiers Civilisation, eller rettere, det er så åbenlys en kopi Sid Meiers Civilisation, at firmaet måtte ændre navnet fra Civony til Evony, for at fjerne sig en smule fra originalen. De har dog ikke afholdt dem fra, at stjæle en del grafik fra Civilisation. Det skal dog siges, at Evony, modsat Civilisation, er et multiplayerspil.

Ligesom originalen er Evony et spil, hvor spilleren skal opbygge en lille verden og forbedre den, så de små indbyggere kan komme op ad rangstigen og udvikle deres civilisation, eller måske rettere: Evonisation.

Evony

Evony

Spillet er i sig selv ganske uoriginalt og fremstillet udelukkende, så firmaet bag, der i øvrigt driver en guldfarm i World of Warcraft, kan sælge in-game genstande til spillerne. Det er altså, modsat Civilisation, muligt at købe sig til forbedringer med rigtige penge. Faktisk er det umuligt, at komme frem i spillet uden.

Nå, men det er slet ikke selve spillet vi skal se på her. Det er den reklamekampagne Universal Multiplayer Game Entertainment brugt til at lokke spillere til Evony, og det er selvfølgelig her, at erotikken kommer ind i billedet. Kendere af Civilisation vil forhåbentlig umiddelbart give mig ret i, at Civilisation ikke har nogen som helst erotiske over, eller undertoner. Det har Evony heller ikke, men det tager reklamekampagnen ikke så tungt.

De første reklamer dukkede op umiddelbart før spillets launch. Disse reklamer var ganske tilforladelige og lignede faktisk enhver anden spilreklame i genren.

ev01

Det blev dog hurtigt klart for marketingafdelingen, at sådan en heltemodig krigerreklame ikke slog til, når det gjaldt hvervning af spillere. Derfor satte man en ungmø (som man for øvrigt havde stjålet fra et website der sælger kostumer) på og tiltalte den potentielle spiller: My Lord.

ev02

Nå, det hjalp heller ikke, så de skruede op for varmen og satte hele 2 skønjomfruer på, samtidig med at de bekendtgjorde, at den potentielle spiller kunne redde sin elskede. Til trods for, at spillets gameplay ikke indeholder elskere, hverken nogle der skal reddes, eller nogle der kan klare sig selv.

ev04

Stadig ingen forbedring i spillerbasen, så du skruede de bissen på og indførte en dronning, om end en dronning der kun eksisterede på reklamerne. Ligeledes satte de et sværd til at pege på hendes bryst og opfordrede den potentielle spiller til at: save the queen.

ev03

Ikke engang denne hjælpeløse, men fiktive, dronning kunne få flere folk med på vognen, så de kravlede i tænkeboksen. Aha! Måske er folk nervøse over, hvad naboen tænker, hvis det opdages at de spiller et erotisk spil (som naturligvis stadigvæk ikke er erotisk i virkeligheden, men som den potentielle spiller tror er erotisk, når han læser reklamen og fristes til at deltage). Derfor satte de en besked om diskretion på reklamen, så folk ugeneret kunne spille det fiktivt erotiske spil. Derudover ændrede man motivet, til en lidt mere attraktiv, eller attråværdig, kvinde.

ev05

Der må have været noget i den reklame der gav gevinst, for de gik et gear op og fokuserede fuldstændigt på kvindefiguren, eller rettere på brysterne. Den næste reklame var faktisk bare et par bryster, hvorunder der erklæredes, at spilleren kunne spille hemmeligt. Ikke et ord om real-time strategy, ikke et ord om 2D grafik og ikke et ord om spillets i øvrigt komplette mangel på erotik. De overlod sig tilsyneladende bare på mænds tilbøjelighed, til at klikke på ethvert par bryster de ser på nettet.

ev06

Afslutningsvis vil jeg lige tilføje, at denne artikel ikke er en parodi. Det er den ganske sandfærdige historie om en reklamekampagne der simpelthen bare skred over i devisen: erotik sælger.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.6/10 (19 votes cast)
RTS nu med mere erotik, 9.6 out of 10 based on 19 ratings
Be Sociable, Share!
Posted in IT Teknologi | Tagged as: , , , , | 7 Comments

7 Responses to RTS nu med mere erotik

  1. Søren says:

    Jeg har lagt mærke til de der reklamer, men jeg synes nu stadigvæk jeg mangler at se den nederste af dem… Jeg gad godt vide hvor effektiv kampagnen egentligt har været, for det må trods alt give bagslag, når ens potentielle kunder ikke ved, at der reklameres for et almindeligt browserspil. Gad vide om det måske er starten på en ny bølge indenfor internet reklamer? =)

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  2. admin says:

    Jeg røg forbi en forumside fra Evony og der er tilsyneladende en del der er aktive. De havde en fotokonkurrence om ”The Queen of Evony”, hvor kvindelige spillere skulle indsende et billede af dem selv i Evony queen outfit. Der var forbløffende mange deltagere.

    Du har nok ret i, at der har siddet en del skuffede mænd og gloet på deres browser……

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  3. Hans Gammelgaard says:

    Haha, det er dejligt at se, at jeg ikke er den eneste der har set de reklamer og tænkt: WTF?! 😀
    Det skal nævnes at jeg ikke har spillet (eller tænkt mig at spille det) UDELUKKENDE pga. deres reklamekampagne!
    Så det virker nok ikke på så mange som de havde håbet! 😉

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
  4. admin says:

    Det virker ligeledes på mig…prøv at google efter spillerfora, der er faktisk mange spillere der tager det temmelig seriøst. Min favorit er tråden med udklædningskonkurrencen..damn!

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  5. Daniel Petersen says:

    http://user.evony.com/index.do?PageModule=QueenResult

    LOL !

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  6. Daddy Cool says:

    Du har helt ret, det er for dårligt -.-

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  7. Dennis says:

    Jeg har set dem mange gange! Det er overalt, jeg bliver altid nød til at lukke min browser hvis mine forældre kommer( så de ikke tror jeg sidder og ser porno…) Hilsen Dennis 11 år 😀

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *