Den fantastiske steampunk-elefant

I forbindelse med 100 året for Jules Vernes død, fremstillede det fra franske mekaniske marionetteater Royal de Luxe en gigantisk bevægelig elefant kaldet: Sultanens elefant. Det var gadeteater der ville frem og hele forestillingen gik under navnet: Et besøg fra Indiens sultan og hans tidsrejsende elefant.

Konstruktionen var designet af Francios Delaroziere og vejer godt 50 ton, selvom den består mest af træ. Uhyret styres af hele 22 manipulatører, der i samspil bevæger et utal af pumper, håndtag og viretræk.

Sultanen og hans elefant besøgte i 2005 og 2006 en række europæiske storbyer, hvor de forbløffede og glædede en stor mængde mennesker. Desværre fik Royal de Luxe lidt nykker og ødelagde deres steampunk-elefant, fordi de syntes den var blevet for succesfuld.

I 2007 byggedes en kopi af elefanten, der nu er permanent udstillet på Les Machines de l’île museet i Frankrig.

Hvor jeg dog ærgrer mig over ikke at have set den ægte elefant………………og hvor er smågale mennesker dog bare en fed ting i livet.

ele01

ele04

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)
Posted in Steampunk | Tagged as: , , , , | Leave a comment

Welcome to the Cosmodrome!

Baikonur Cosmodrome; Sovjetunionens svar på Cape Canaveral, er bygget på Kasakhstans uendelige stepper godt 200km øst for Aralsøen. Baikonur har været hjemsted for det Sovjetiske rumfartsprojekt siden 1955, hvor man byggede et center for langtrækkende missiler på sletterne. Der var selveste Sergei Korolev der udvalgte stedet, der officielt gik under navnet: Testområde 5.

Baikonur er faktisk en lille minelandsby godt 350km fra affyringsområdet, men de snedige sovjetter adopterede navnet for at narre vestlige efterretningskilder. Det faktiske område hedder egentlig Tyuratam på Kasakhisk, hvilket skulle betyde knækket pil, et navn der måske ikke passer så godt på en Cosmodrome.

bai06

Hele området er på 7360 kvadratkilometer og er med ramper, jernbaner, samlehaller, administrationsbygninger, brændstofanlæg, træningsområder, lufthavn og beboelse, det dyreste af sovjetunionens mange kostelige projekter. Nær kosmodromen ligger en hel by, der udelukkende huserer arbejderne fra Baikonur. Byen hed oprindeligt Leninsk, men blev i 1995 omdøbt til Baikonur, samtidig med at rumhavnen officielt fik navnet Baikonur Cosmodrome. Under storhedstiden først i 1990erne havde byen over 95.000 beboere.

Som nævnt var det oprindeligt et afprøvningsområde for de interkontinentale R-7 missiler (SS-6), men allerede i 1957 overgik dele af området til rumfartsprogrammet, der trods alt var ubrydeligt knyttet til det militære missilprogram. 4. oktober opsendte man Sputnik I, på toppen af et tilpasset R-7 missil, fra rampe 1.

Det var også fra Baikonur, at Vostok 1 løftede Yuri Gagarin ud i rummet, som det første menneske nogensinde. Den gamle affyringsrampe benyttes endnu og kaldes Gagarin’s Start. Derudover findes der 15 separate rampeanlæg, hvoraf størstedelen benyttes endnu. Rampe 45/2 blev ødelagt i 1990, hvor en Zenit 2 raket eksploderede under opsendelsen.

Sovjetunionens største raketkatastrofe udspillede sig også på Baikonur. Den såkaldte Nedelin katastrofe, hvor en prototype af R-16 missilet i 1960 eksploderede under affyringsforberedelserne og dræbte over 100 teknikere. Problemerne med R-16 missilet var en af årsagerne til Khruschev’s beslutning om opstilling af missiler på Cuba, en beslutning der i 1962 nær havde startet en atomkrig med USA.

bai07

I 1980erne var Baikonur hjemsted for det kolossale Buran-program, der beskæftigede 20.000 arbejdere alene på selve området. Burans første og eneste flyvetur foregik også fra rumhavnen. I årene efter var den Sovjetiske rumfærge udstillet i en hangar på Baikonur, men i 2002 styrtede hangaren sammen og knuste rumfærgen totalt. Fartøjet der nu ofte ses på billeder fra rumhavnen, er en træningsmodel efterladt ved jernbaneterrænet.

Enhver der har fulgt NASA opsendelser ved, at de udsætter affyringen bare de aner en sky i horisonten. I Sovjet tog man ikke med fløjlshandsker på raketter og kosmonauter, så hele anlægget er konstrueret til at virker uanset vejret. Proton raketten kan opsendes i temperaturer fra -40 til +45, hvilket stort set dækker hele spektret for området. Desuden kan raketterne tiltes en smule op mod vinden, så lidt blæsevejr ikke lukker hele opsendelsen ned. I 1988 opsendte man faktisk en Soyuz under en snestorm. Ligesom Buran landede i stiv kuling (17 sekundmeter).

Efter Sovjetunionens opløsning lå Baikonur pludselig i Kasakhstan, så rumprogrammets arvtagere måtte leje området, hvilket de har gjort frem til 2050. I dag foregår alle Russiske opsendelser fra Baikonur og der er også herfra, at den internationale rumstation modtager nye besætninger og forsyninger. Efter rumfærgen går på pension næste efterår, så bliver Baikonur livlinen til ISS, da ingen anden organisation kan opsende mennesker til rumstationen.

Vi støder helt sikkert på Baikonur Cosmodrome igen i løbet at vores Sovjet-tema, men her er foreløbig en række billeder fra verdens største rumfartshavn.

Affyringsrampe 1/5 Gagarin’s Start

Affyringsrampe 1/5 Gagarin’s Start

Soyuz TMA-3 med booster på vej mod rampen

Soyuz TMA-3 med booster på vej mod rampen

Klargøring af Soyuz TMA-11

Klargøring af Soyuz TMA-11

Proton-M til ubemandede opsendelser

Proton-M til ubemandede opsendelser

Landingsmodulet fra en Soyuz er landet på stepperne

Landingsmodulet fra en Soyuz er landet på stepperne

Træt kosmonaut efter hjemturen

Træt kosmonaut efter hjemturen

Velkommen tilbage to jorden - ikke meget pomp på Baikonur

Velkommen tilbage to jorden - ikke meget pomp på Baikonur

Kaikonur rumhavn

Kaikonur rumhavn

Soyuz TMA-12 fragtes fra samlehallerne til rampen

Soyuz TMA-12 fragtes fra samlehallerne til rampen

 En hyrde driver sine kvæg over en rullevej på Baikonur

En hyrde driver sine kvæg over en rullevej på Baikonur

1988: Buran på rampen klar til lift-off

1988: Buran på rampen klar til lift-off

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Posted in sovjet | Tagged as: , , , , , , , , , , , | Leave a comment

Tæt på verdens ende

1580: Sir Francis Drake ankommer til England og afslutter dermed sin jordomsejling. Han var afsejlet fra Plymouth den 13. december 1577 i skibet Pelican med en flåde på yderligere 5 skibe. I nærheden af Kap Verde kaprede de et Portugisisk fartøj, som de indlemmede i flåden. Samtidig overtalte de skibets kaptajn, der havde betydelig erfaring med navigation i de sydamerikanske farvande, til at indgå i ekspeditionen.

Under krydsningen af Atlanterhavet, mistede Drake et større antal mænd og måtte afstå to skibe grundet mandskabsmangel. Skibene blev sænket ud fra den sydamerikanske kyst. Ved ankomsten til det der i dag er Argentina, opdagede de råd i et skib og måtte derfor afskaffe endnu et skib. Desuden henrettede han et besætningsmedlem for forræderi og heksegerninger. Dommen og henrettelsen fik historiske konsekvenser for søfarten, da den forræderiske troldmand Thomas Doughty faktisk var adelig og af højere stand end Drake. Henrettelsen ses som det første udtryk for kaptajnens absolutte magt på et skib, uanset klasse og social status.

I september 1578 ankommer de til Stillehavet, hvor en storm sænker et skib og beskadiger et andet, så det må vende tilbage til England. Drake sejler dog ufortrødent videre med Pelican. Drake var en værre vildbasse, der udover jordomsejlinger, brugte en masse tid på at bekæmpe Spaniere. Det meste af 1578 sejler han op og ned af den sydamerikanske stillehavskyst og kapre spanske skibe ladet med skatte fra kolonierne.

Da han blev træt af det amerikanske kontinent, sejlede han ud over Stillehavet og ankommer helskindet til Molukkerne, hvorfra han begynder turen syd om Afrika. Han ankommer med Pelican, der i mellemtiden er blevet omdøbt til Golden Hind, og 59 overlevende besætningsmedlemmer i Plymouth. Med sig har han også et lastrum fuld af skatte, hvoraf dronningens halvdel oversteg den Britiske trones indkomst for hele året, så han blev pænt populær.

Drake fortsatte et liv som søhelt og blev adlet i 1581. Efter et, i tidens målestok, langt og eventyrligt liv, døde Drake af dysenteri ombord på hans flagskib ud for Panamas kyst i 1596 (55 år gammel). Han blev begravet til søs i fuld kampuniform og i en kiste af bly. Eventyrlystne dykkere søger stadig efter ham.

Køn var han jo ikke

Køn var han jo ikke

1944: Efter 9 dage med en blanding af succes og fiasko, opgiver de allierede Operation Marked Garden, der skulle have sikret dem en korridor over en lang række floder, hvorved de kunne flankerer Sigfridlinien og omringe Ruhr distriktet.

Operationen begyndte ganske godt og de allierede tilkæmpede sig de første broer uden synderlige problemer. Desværre lykkedes det tyskerne, at sprænge broen over Wilhelmina kanalen, hvorved de forsinkede den allierede fremrykning. Ved Arnhem blev de nedkastede britiske styrker overrasket over langt større troppekoncentrationer end antaget og det lykkedes dem kun at holde en enkelt bro indtil 21. september, hvor de blev overrendt.

En analyse af planen viser, at de militære myndigheder var overordentligt optimistiske og overså basale taktiske forhold. Grundlæggende strakte planen sig over for mange komplicerede enkeltdele, der skulle udfolde sig nøjagtigt som planlagt, for at operationen som helhed kunne lykkedes. Derudover ignorerede man efterretninger om tyske panserkoncentrationer i området omkring Arnhem. Det blev efterfølgende sagt, at operationen var 90 % succesfuld, men i virkeligheden var det blot endnu et eksempel på Montgomerys mangelfulde taktiske overblik. Det lykkedes ikke de allierede at få fodfæste på Rhinens østside før i marts 1945.

Operationen blev i 70erne filmatiseret under navnet: A bridge too far. Hvor vores Danske flyvevåben faktisk medvirker som statister. Et par af deres C-47 transportfly blev nemlig ommalet til den karakteristiske D-dags bemaling og sendt til optagelserne i Holland. Faktisk er det muligt, at den ene maskine således deltog i operationen hele 2 gange, fordi den i 1944 var tilknyttet de amerikanske styrker i England.

Britiske tropper venter ved deres Horsa svævefly

Britiske tropper venter ved deres Horsa svævefly

1983: Den Sovjetiske officer Stanislav Yevgrafovich Petrov forhindre verdens totale udslettelse, da han i modstrid med sine ordre tøver med at udløse et atomart gengældelsesangreb, efter hans overvågningssystemer fortalte ham, at amerikanerne havde påbegyndt et missilangreb på sovjetunionen.

Petrov indså, at systemets advarsel om et enkelt interkontinentalt missil på vej fra det nordamerikanske kontinent var inkonsistent med en atomkrigs begyndelse. Et amerikansk angreb ville efter al sandsynlighed foregå med flere hundrede missiler. Hvorvidt han faktisk alarmerede de militære myndigheder fra starten er stadig uafklaret, men uanset hvad, så var det Petrovs beslutning ikke at starte et sovjetisk gengældelsesangreb øjeblikkeligt.

Da systemet senere advarede om yderligere 4 missiler, havde han allerede taget beslutningen om ikke at røre noget, selvom han ikke havde andre informationer end systemets advarsel. Forsvaret var opbygget efter satellitovervågning, da de sovjetiske radarsystemer på jorden kun ville give dem 2 minutter til at reagerer i. Det var derfor nogle anstrengte minutter indtil hans overbevisning endeligt blev bekræftet: der var intet angreb.

Hvis Petrov, som befalet, havde startet et modangreb, så ville det amerikanske militær naturligvis have reageret på dette og sendt deres missiler den modsatte vej. Hele situationen ville uden tvivl have afstedkommet både sovjetunionens og USA’s absolutte ødelæggelse. Muligvis det meste af verden i tilkøb.

Det viste sig senere, at fejlen skyldtes elektroniske problemer ved overvågningssatellitten.

Pensionisten Petrov i sin lejlighed - Tak kammerat!

Pensionisten Petrov i sin lejlighed - Tak kammerat!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/10 (1 vote cast)
Posted in Almanak | Tagged as: , , , , , , , , , | Leave a comment

Elegant på en pude af luft

Når Sovjetterne byggede noget, så gik de gerne linen ud og byggede noget seriøst stort. Med en historisk forkærlighed for gigantiske ting, der i hjemlandet gerne betegnes som et Tzar projekt, så som deres 50 megaton Tzar Bomba, eller deres 216 ton tunge Tzar klokke, påbegyndes i Sovjetunionens sidste dage, konstruktionen af et kæmpe luftpudefartøj, der fik klassenavnet Zubr.

Med et displacement på 555 tun (fuld lastet), er Zubr klassen verdens største luftpudefartøj. 5 gasturbiner på hver 11.836hk (2 for opdrift og 3 for fremdrift) giver fartøjet en tophastighed på 114km/t, så der er tale om et særdeles seriøst landgangsfartøj. Zurb klassen er udviklet til at fremfører enten 500 soldater, 140 soldater og 10 pansrede mandskabsvogne, eller 3 tunge kampvogne.

Selve fartøjet er bevæbnet med luftværnsmissiler, personelmissiler, granatkastere, 2 AK-630 30mm 6øbede maskinkanoner og 2 batterier med i alt 132 140mm raketter, desuden kan den naturligvis lægge miner. Der er altså tale om et fartøj, hvor man ikke skal snuppe havnepladsen, mens kaptajnen lige er ude og nyde en sommermorgen på Østersøens blå bølger.

Udover den Russiske flåde bliver Zurb klassen brugt af den Græske flåde, der har 4 (hvilket er dobbelt så mange som russerne). O øvrigt det første Russiske flådefartøj i NATO tjeneste), den Ukrainske flåde (også 2), og den kinesiske flåde, der har bestilt 4 fartøjer til en samlet pris på 315 millioner dollars.

Evgeny Kocheshkov blærer sig med sine våben

Evgeny Kocheshkov blærer sig med sine våben

Next stop Køge bugt! Ok, måske ikke mere..

Next stop Køge bugt! Ok, måske ikke mere..

En Græsk Zurb gylper lige en Humvee op på stranden

En Græsk Zurb gylper lige en Humvee op på stranden

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Posted in sovjet | Tagged as: , , , , | Leave a comment

Dårskab i haven

Broadway Tower, Worcestershire, England

Broadway Tower, Worcestershire, England

Broadway tower er et eksempel på en folly, hvilket måske bedst kan oversættes til dårskab. Indenfor engelsk arkitektur betegner begrebet folly en bygning der ikke tjener andet end dekorative formål. I 1800tallet var de populære som pynt i engelske og franske rigmandshaver, hvor de ofte var udformet som romerske templer, som symbol på de klassiske dyder.

Der finder mange afarter og de blev ofte bygget efter tidens mode, så som kinesiske pagoder, eller egyptiske pyramider. De finder også herhjemme f. eks i Frederiksberg have, hvor man kan finde en folly bygges som et græsk tempel. Haven har også en kinesisk bygning, der dog mere er et lysthus. Forskellen på specialbyggede lysthuse og rene follies er, at en folly gerne er bygget udelukkende som pynt: den tjener altså intet formål.

Under den Irske kartoffelpest byggede man et større antal follies i landet, da regeringen ikke syntes det var god ide, at give de sultende bønder mad, hvis der ikke fulgte arbejde med i handlen. Det var altså noget for noget, selvom resultatet var fuldstændig ubrugeligt. Disse konstruktioner betegnes Famine Follies og består udover rigtige follies også af veje uden formål, vældige stenhegnskonstruktioner og moler midt i sumpområder.

Bygningerne er nogle gange ganske store og imponerende, Marie Antoinette havde ligefrem en landsby konstrueret i haven ved Versailles. De mest almindelige er dog, af økonomiske årsager, efterligninger af små templer, eller måske bare en falsk ruin. Bygningerne er gerne opkaldt efter arkitekten, eller bygherren, så de som regel kendes som f. eks Wimpole’s Folly i Cambridgeshire, der er konstrueret som en borgruin.

Et eller andet sted er de vel i familie med havenissen.

Marie Antoinette dårskab ved Versailles

Marie Antoinette dårskab ved Versailles

Wimpole’s Folly i Cambridgeshire, England

Wimpole’s Folly i Cambridgeshire, England

Svanereden nær Yalta i Ukraine

Svanereden nær Yalta i Ukraine

Marino Casino, Dublin, Republic of Ireland.

Marino Casino, Dublin, Republic of Ireland.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Blandet | Tagged as: , , | Leave a comment