En statsmand af kaliber

jel02

Boris Jeltsin var præsident for den Russiske føderation fra 1991 til 1999. Hans politiske karrierer var dog startet allerede i 1961, hvor han meldte sig ind i det Sovjetiske Kommunistparti. I de efterfølgende år arbejdede han sig stille og roligt op ad rangstigen og i 1977 blev han partiboss i Sverdlovsk.

Jeltsins karrierer fortsatte opad og i 1985 røg han ind i politbureauet og blev samtidig borgmester for Moskva. Han kom på kant med Gorbachev, der beskyldte ham for politisk umodenhed – hvilket var normal kutyme, når en politiker ikke fulgte programmet. Til trods for denne politiske umodenhed, så lykkedes det Jeltsin at vippe Gorbachevs foretrukne kandidat af pinden og vinde præsidentvalget i 1991, med hele 57 % af stemmerne.

Udover sin politiske flabethed, så var Jeltsin kendt for et ualmindelig kraftigt forbrug af vodka. Der går faktisk flere historier om hans utallige fordrukne udskejelser, end om hans faktiske politiske arbejde. Blandt andet landede han engang i Dublin, hvor den Irske regering havde klargjort en større modtagelseskomite, men var ude af stand til at forlade maskinen, hvorefter den lettede igen uden Jeltsin havde sat foden på Irsk jord – til stor forbløffelse for de fremmødte Irere, der ellers ikke er ubekendte med en lille en.

Jeltsin lod aldrig jobbet som statsmand stoppe ham fra at have lidt sjov i gaden, hvilket de fleste nok har set på Tv. Han var dog ret populær hos befolkningen og blev genvalgt i 1996. Nytårsaften 1999 gik han på Tv og forbløffede nationen med meddelelsen om hans afgang. Han overlod magten til statsministeren Vladimir Putin, der selv blev valgt til præsident et par måneder senere.

Jeltsin døde 23. april 2007 i en alder af 76 år. I udlandet huskes han mest for de omtalte udskejelser, men hjemme i Rusland har han et mere alsidigt eftermægle.

russia

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in sovjet | Leave a comment

Folk fra fortiden

I starten af 1900tallet fattede en række amerikanske fotografer interesse for Ellis Island og de titusinder af emigranter der årlige myldrede gennem emigrationsskontrollen. Augustus Sherman havde som kontorarbejder på øens registreringskontor nærmest ubegrænset adgang til motiver, da han dagligt så mennesker fra utallige folkeslag passerer forbi hans vindue.

I perioden 1906 til 1920 dokumenterede han travlheden på Ellis Island og fotograferede de nye amerikanere, der ofte iklædte sig deres allerfineste tøj til ære for fotografen. Shermans billeder er ikke bare et kig ind den amerikanske fortid, men en rejse tilbage til et Europa, der ophørte med at eksisterer efter anden verdenskrig. Et Europa, hvor landene bestod af regioner, der kun overfladisk følte tilhørsforhold til nationen de boede i. Dengang egnsdragten stadig blev båret med udtalt stolthed.

Mon de fandt lykken?

Emigrationskontoret på Ellis Island omkring 1910

Emigrationskontoret på Ellis Island omkring 1910

Uncle Sam bespiser de nyankommende

Uncle Sam bespiser de nyankommende

Tysker fundet som blind passager i 1911 - deporteret

Tysker fundet som blind passager i 1911 - deporteret

Danskeren Peter Mayer fra Svendborg ankom 1909

Danskeren Peter Mayer fra Svendborg ankom 1909

Ung kvinde fra Norges vestkyst

Ung kvinde fra Norges vestkyst

Græsk Evzone, eller paladsvagt, i fuld uniform

Græsk Evzone, eller paladsvagt, i fuld uniform

Hr. Postantzis fra Tyrkiet - 1912

Hr. Postantzis fra Tyrkiet - 1912

Græsk kvinde - 1909

Græsk kvinde - 1909

Buttede hollandske tvillinger i træsko

Buttede hollandske tvillinger i træsko

Familie fra Rom

Familie fra Rom

Skotske drenge i søndagstøjet

Skotske drenge i søndagstøjet

Laplænderbørn, muligvis fra Sverige

Laplænderbørn, muligvis fra Sverige

Pige fra Dalarna i Sverige

Pige fra Dalarna i Sverige

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Posted in Billeder, Blandet | Tagged as: , , , , , | Leave a comment

The mother of all bombs

I anledningen af vores CCCP tema, skal vi en tur forbi Novaya Zemlya halvøen, hvor sovjetunionen i 1961 detonerede en wopper af en brintbombe. Vi har tidligere set på et par af de amerikanske ”Shots”, men i forhold til denne bomben var alle tidligere og endda alle senere prøvesprængninger de rene nytårsløjer.

Kælenavn for den gigantiske brintbombe var Tsar Bomben, efter russernes forkærlighed for, at benævne alle idiotisk store genstande med Tsar betegnelsen. Officielt havde den det mindre velklingende navn AN602. Selveste Nikita Khrushchev havde igangsat projektet efter Frankrig året før havde demonstreret deres medlemskab af atombombeklubben, med sprængningen af ”Gerbois Bleue”. Desuden havde amerikanerne erklæret deres brud med den uofficielle aftale om en pause i prøvesprængningerne. Krushchev følte derfor, at han udmærket kunne chokerer verden med ”The Mother of all nuclear tests”.

Tsar bomben havde en sprængkraft på 50 MEGATON TNT, hvilket er 2500 gange kraftigere end Fat Man bomben fra Nagasaki. Egentlig var tanken at den skulle have været oppe på hele 100 megaton, men bekymringer om den radioaktive forurening sådan en fyr ville afstedkomme, fik projektlederne til at halverer sprængkraften. Med 50 megaton var Tsar bomben faktisk også mere end 10 gange kraftigere end samtlige eksplosiver brugt under anden verdenskrig: sammenlagt!

tsar04

Den 30. Oktober 1961 tøffede en specialtilpasset Tu-95 bombemaskine nordøstpå fra en militærbase på Kolahalvøen. Major Andrei Durnovtsev har nok haft lidt småklamme håndflader, efterhånden som han nærmede sig Novaya Zemlya, hvor bomben skulle droppes. Klokken lidt over 11 om formiddagen gav ham bombekasteren signal og den 8m x 4m store bombe på 27 ton, droppede ud af flyets modificerede lastrum. Man havde udstyret bomben med en faldskærm, ikke for at beskytte den, men for at give major Durnivtsev en mulighed for at slippe væk inden den eksploderede.

Tsar bomben detonerede i 4 kilometers højde, med en ildkugle der nåede ned til jorden og kunne ser op til 1000km væk (helt til Finland). Varmestrålingen fra eksplosionen var kraftig nok, til at give tredjegradsforbrændinger helt ud på 100 kilometers afstand og den karakteristiske paddehattesky var 65km høj og 40km bred. Det seismiske chok målte 5.25 på Richterskalaen og kunne måles selv på tredje gang rundt om jorden. Beregninger viser, at Tsar bomben genererede en energi, der svarede til 1,4 % af sol. Det var i sandhed en gigantisk bombe.

Udsigten fra Durnovtsevs cockpit

Udsigten fra Durnovtsevs cockpit

Sammenligning af ildkuglen efter forskellige sprængninger

Sammenligning af ildkuglen efter forskellige sprængninger

Tsar bomben var mere end 3 gange kraftigere end den amerikanske Castle Brave, der faktisk var langt kraftigere end beregnet, da bomben faktisk løb løbsk. Den er stadigvæk det kraftigste våben der nogensinde er blevet detoneret. Den var udelukkende et bevis på sovjetunionens kapacitet og ikke et forsøg på udviklingen af et faktisk våben. Med 27 ton ville den på tidspunktet være fuldstændigt umuligt at fragte den ind over en fjendes territorium, fordi strategiske bombefly havde en meget begrænset levetid. Man forventede at størstedelen ville gå tabt og en tsar bombe kostede immervæk nogle rubler, så det var heller ikke muligt at udstyrer en hel angrebsbølge med dem. Datidens interkontinentale missiler var heller ikke i stand til at fragte den gigantiske bombe. Eftertidens bombeudvikling blev fokuseret mod våbensystemets pålidelighed og træfsikkerhed – det blev altså et spørgsmål om gørelse og ikke størrelse.

Attrap af Tsar bomben fremstillet i forbindelse med projektet

Attrap af Tsar bomben fremstillet i forbindelse med projektet

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in sovjet | Tagged as: , , , , | Leave a comment

Rumklovnen Laliberte

klovn01

Soyuz TMA-16 havde en udsædvanlig passager ombord, da den 30. september startede fra Baikonur Cosmodrome: Nemlig den Canadiske klovn og cirkusejer Guy Laliberté. Nu er Laliberté ikke nogen helt almindelig klovn, men en tidligere gadeartist, der i 1984 startede det verdenskendte Cirque du Soleil. En handling der har gjort ham til mangemillionær, hvis ikke milliardær – det er altså ikke kun IT drengene der kan flyve med i rummet.

Guy Laliberté betalte 35 millioner dollar for sin 11 dages tur til ISS, hvor han medvirkede i et kæmpe internationalt show, med fokus på non-profit organisationen One Drop Foundation, der kæmper for adgang til rent drikkevand for hele verdens befolkning – nu og i fremtiden.

Det er lige en smule pladderkunstnerisk, men det er da meget fedt med en klovn i rummet. Bono fra U2 har naturligvis sneget sig ind i billedet – holder han aldrig kæft?

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Blandet, Nyheder | Tagged as: , , , | Leave a comment

Togstationen der kom ind fra kulden

Lige siden tyskerne begyndte at anvende togtransport, har Berlin-Friedrichstrasse været en central del af netværket i og omkring hovedstaden Berlin. Stationen åbnede i 1882 som knudepunkt for Berlin Stadtbahn og intercity-forbindelserne til andre tyske og europæiske byer.

I løbet af det næste halvt hundrede år, voksede stationen i takt med jernbanens udbredelse og storbyens voksende befolkning. Berlin fik en undergrundsbane allerede i 1902, men det var først i 1923, at Berlin-Friedrichstrasse blev en del af U-Bahn nettet. I midten at 20erne fordobledes stationens kapacitet, ved tilføjelsen af endnu en tunnelformet stationsbygning. Nærmest mirakuløst overlevede stationen de kraftige allierede bombninger under anden verdenskrig og i 1945 overgik den til Sovjetisk kontrol, da den lå i deres zone.

Berlin-Friedrichstrasse bahnhof i 1900

Berlin-Friedrichstrasse bahnhof i 1900

Hovedindgangen efter ombygningen i 1920erne

Hovedindgangen efter ombygningen i 1920erne

Allerede fra 1946 forsøgte sovjetterne og de østtyske myndigheder, at begrænse affolkningen af deres zone. Militæradministrationen oprettede et grænsekorps der patruljerede den usynlige grænse, men jernbanenettet var forholdsvist ubevogtet og det formodes, at mere end 3 millioner østtyskere (godt 20 % af befolkningen) flygtede til vesten gennem Berlin-Friedrichstrasse indtil 1961, hvor der effektivt blev sat en stopper for den slags.

Stationen i 50erne inden muren

Stationen i 50erne inden muren

Da østtyskerne byggede Berlinmuren, endte stationen med et transportnetværk der var temmelig forkvaklet. De nordgående toge havde kun 3 stationer indenfor muren, mens de sydgående kun havde 2 østtyske stationer. Derfor var undergrundsfaciliteterne i Berlin-Friedrichstrasse kun tilgængelige for vesttyskere, der altså krydsede muren for at skifte tog. Platformene over jorden, var adskilt langs banelegemerne, så man ikke blev fristet til Republikflucht. Men stationen blev altså brugt af begge sider: lokaltransport i øst og international transport i vest.

berlin03

Da man kunne få tilladelse til at krydse grænsen (begge veje), var stationen også en travl grænseovergang – Berlin-Friedrichstrasse var faktisk et mini-berlin, med afspærringer, pigtråd, grænsevagter, overvågningskameraer og nysgerrige politihunde. Gennemgangslokalet, hvor heldige østtyskere, eller besøgende fra vesttyskland, tog afsked med deres indespærrede familiemedlemmer, gik meget passende under navnet ”Tränenpalast”: Tårepaladset.

berlin01

Allerede 6 måneder efter Berlinmurens fald genåbnede stationen uden mure, afspærringer og bevæbnede vagter. Det var mere end 29 år siden stationen havde betjent begge sider af jerntæppet, men i løbet af meget kort tid, var Berlin-Friedrichstrasse atter et centralt knudepunkt i Berlins jernbanenet. Faktisk kunne man efter renovationen i slutningen af 90erne, næsten ikke finde spor af koldkrigstiden.

Hovedindgangen som den ser ud i dag

Hovedindgangen som den ser ud i dag

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.0/10 (1 vote cast)
Posted in Billeder | Tagged as: , , , , | Leave a comment