En statsmand af kaliber

jel02

Boris Jeltsin var præsident for den Russiske føderation fra 1991 til 1999. Hans politiske karrierer var dog startet allerede i 1961, hvor han meldte sig ind i det Sovjetiske Kommunistparti. I de efterfølgende år arbejdede han sig stille og roligt op ad rangstigen og i 1977 blev han partiboss i Sverdlovsk.

Jeltsins karrierer fortsatte opad og i 1985 røg han ind i politbureauet og blev samtidig borgmester for Moskva. Han kom på kant med Gorbachev, der beskyldte ham for politisk umodenhed – hvilket var normal kutyme, når en politiker ikke fulgte programmet. Til trods for denne politiske umodenhed, så lykkedes det Jeltsin at vippe Gorbachevs foretrukne kandidat af pinden og vinde præsidentvalget i 1991, med hele 57 % af stemmerne.

Udover sin politiske flabethed, så var Jeltsin kendt for et ualmindelig kraftigt forbrug af vodka. Der går faktisk flere historier om hans utallige fordrukne udskejelser, end om hans faktiske politiske arbejde. Blandt andet landede han engang i Dublin, hvor den Irske regering havde klargjort en større modtagelseskomite, men var ude af stand til at forlade maskinen, hvorefter den lettede igen uden Jeltsin havde sat foden på Irsk jord – til stor forbløffelse for de fremmødte Irere, der ellers ikke er ubekendte med en lille en.

Jeltsin lod aldrig jobbet som statsmand stoppe ham fra at have lidt sjov i gaden, hvilket de fleste nok har set på Tv. Han var dog ret populær hos befolkningen og blev genvalgt i 1996. Nytårsaften 1999 gik han på Tv og forbløffede nationen med meddelelsen om hans afgang. Han overlod magten til statsministeren Vladimir Putin, der selv blev valgt til præsident et par måneder senere.

Jeltsin døde 23. april 2007 i en alder af 76 år. I udlandet huskes han mest for de omtalte udskejelser, men hjemme i Rusland har han et mere alsidigt eftermægle.

russia

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Be Sociable, Share!
Posted in sovjet | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *