-
Pages
-
Categories
-
Links
-
Archives
- December 2013
- October 2013
- August 2013
- July 2013
- December 2012
- August 2012
- June 2012
- March 2012
- February 2012
- January 2012
- December 2011
- November 2011
- October 2011
- September 2011
- August 2011
- June 2011
- April 2011
- March 2011
- February 2011
- January 2011
- December 2010
- November 2010
- October 2010
- September 2010
- August 2010
- July 2010
- June 2010
- May 2010
- April 2010
- March 2010
- February 2010
- January 2010
- December 2009
- November 2009
- October 2009
- September 2009
- August 2009
- July 2009
- June 2009
- May 2009
- April 2009
-
Meta
Den tager vi lige en gang til..
Da man i 1951 indspillede Gary Cooper filmen ”Distant Drums”, optog man en scene, hvor en alligator trækker en soldat ned under vandet. Lydsiden til optagelsen var ikke den bedste, så produktionens lydteknikere optog 5-6 skrig i et studie, hvoraf man lagde det ene på filmens lydside. Da produktionen var overstået mærkede man lydbåndet ”man getting bit by an alligator, and he screams” og lagde det i lydbiblioteket.
To år senere arbejder lydtekniker på filmen ”The Charge at Feather River”, hvor de lige står og mangler et lydklip, til en scene, hvor Rekrut Wilhelm rammes af en pil. De finder skriget fra alligatorangrebet og klipper det ind i filmen. Skriget bliver et af Warner Brothers mest anvendte lydklip og i løbet af 60erne finder det vej ind i flere film.
I 1974 opdager lydteknikeren Benjamin Burtt, at det åbenlyst er samme skrig, der går igen i flere af Warner Brothers produktioner og som en joke klipper han skriget fra ”The Charge at Feather River” (hvor rekrut Wilhelm skriger) ind i filmen ”The Scarlet Blade”. Da han et par år senere lægger lyd på Star Wars lykkedes det ham at finde originaloptagelsen fra ”Distant Drums” og han får inkorporeret skriget i Star Wars.
Historien om ”Wilhelm skriget” spreder sig blandt Hollywoods lydtekniker og filminstruktører, der alle samen går til makronerne med drengerøvshumor og klipper skriget ind så ofte de kan. Efterhånden er skriget blevet anvendt i over 200 film.
Man er faktisk ikke helt sikker på, hvem der egentlig lagde stemme til originaloptagelsen, men det formodes, at det var sangeren Sheb Wooley, der havde en lille rolle i ”Distant Drums”.
Herunder præsenteres først det originalt Wilhelm Scream og derefter en kollage af skrig fra andre film og Tv-serier. Det anvendes i langt flere film og da Peter Jackson er stor fan af Wilhelm skriget, kan det blandt andet findes i alle 3 Lord of The Rings film – lyt selv efter.
Berømmelsens tinde
Internetberømmelse kan opstå af de underligste ting. Som regel skyldes det noget uplanlagt, som ”Star Wars Kid” der uheldigvis får efterladt en privat video, hvori han udlever en Star Wars Jedi fægtekamp, på skolen, hvorefter hans kammerater slipper den fri på nettet. Ofte handler det dog om folk, der pådrager sig svære skader, i et forsøg på, enten noget komplet idiotisk, eller noget fuldstændig dagligdags, som ethvert menneske burde kunne udføre uden personskade.
En af de mere pudsige og uforudsigelige internetberømtheder, er den franske portrætmaler Baron Joseph Ducreux, der levede fra 1735 til 1802 – altså lang tid før der overhovedet var et internet, eller et BBS for den sags skyld. Ducreux var interesseret i fysiognomi og malede ofte portrætter, hvor han forsøgte at fange modellens personlighed efter de fysiognomiske regler.
Hans selvportrætter havde også denne karakter. Blandt andet malede han sig selv midt i et gab, noget der var forholdsvist uhørt for tiden og stadig ser temmelig besynderligt ud. Hans internetberømmelse opstod dog ud fra et andet selvportræt. Et hvor peger på beskueren med et smørret grin og en gevaldig hat, lidt som en meget tidlig gangster rapper.
Billedet dukkede i 2009 op som en image macro, hvor der var skrevet forskellige moderne udtryk, eller sætninger, dog ofte formuleret i et engelsk, der syntes at passe til maleriets alder. Ideen tog internettet med storm og i løbet af kort tid fandtes 100vis af Ducreux portrætter med forskellige former for rådgivning, eller fjollede udtalelser. Herunder ses den første (så vidt jeg ved).
Husene på Christianshavn – part II
Christianshavn har altid været tilknyttet søfarten. Havnesiden og matriklerne langs kanalerne bestod af pakhuse og købmandsgårde. De store handelsfirmaer, som Asiatisk kompagni og Vestindisk kompagni, havde deres egne havne og de små benyttede flådens gamle leje Grønnegårdshavnen, der lå hvor Danisco ligger i dag.
I den første halvdel af 1700tallet opfyldte man store områder nordøst for Christianshavn og ud mod flådens leje. Dette temmelig store område af kunstige øer blev som bekendt til Flådestationen Holmen, men det er egentlig en helt anden historie.
I 1733 iværksatte erhvervsmanden Andreas Bjørn et privat inddæmningsarbejde lige ud for Bådsmandsstrædes nordlige del (altså på Neden Vandet siden, ind mod byen). Her anlagde han et skibsværft og en række pakhuse, Da Bjørn døde i 1750 overtog familien Wilder værftet og lagde navn til området, der i dag kendes som Wilders plads.
En anden af Christianshavns store bygmestre, var Andreas Bodenhoff, der i 1760erne opfyldte området ud for Bådsmandsstræde (bag det område Andreas Bjørn opfyldte) og anlagde endnu et skibsværft. Området blev senere kendt som Alladinkvarteret. Et slumområde der kunne måle sig med byens bedste.
I 1790 oprettede man Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset i det tidligere børnehus på Christianshavns torv. Fængslet var opdelt i flere afdelinger, hvoraf Rasphuset logerede de groveste forbrydere og holdt dem beskæftiget med fremstilling pulver til træfarve (raspning). Tugt og forbedringsfangerne havde mindre sundhedsskadelige arbejde med at spinde og væve. Huset gik derfor også under navnet Spindehuset.
Man ombyggede huset til et rent kvindefængsel i starten af 1860erne og bygningen fungerede som sådan indtil 1928, hvor det blev nedrevet og man opførte det uklædelige ”Lagkagehus”. Som et minde om bygningens tidligste dage hedder broen over kanalen stadig Børnehusbroen.
Christianshavn slap uskadt gennem begge 1700tallets store brande og det centrale gamle Christianshavn er en af Københavns få bydele, hvor der stadig er mange renæssancehuse fra 1600tallet. Mange af de fotte bindingsværkshuse ligger stadig hyggeligt langs Christianshavns gader. Særligt i Strandgade findes der mange af disse 1600tals huse, blandt andet Mikkel Vibes Gård fra omkring 1630. I øvrigt det første skøde udstedt på Christianshavn.
Oprindeligt var det tiltænkt, at Vor Frelser Kirke fra 1686 skulle betjene sognebørnene på Christianshavn, men allerede i midten af 1700tallet, var bydelen vokset fra kirken og man opførte en ny for enden af Strandgade. Det var specifikt den store tysktalende menighed, der ønskede deres egen kirke og dens oprindelige navn var derfor Frederiks Tyske Kirke. I 1901 skiftede den navn til Christians kirke.
Søetatens Kvæsthus (hospital), der før havde ligget på Bremerholm, flyttede til nye lokaler på Christianshavn i 1776. Den store flotte bygning havde oprindeligt været et børnehjem, men forholdene var blevet for trænge og man flyttede børnene til Store Kongensgade. I 1780 udbyggede man Søkvæsthuset med en stor fløj langs Bådsmandsstræde, der i dag huserer som Orlogsmuseet.
Ved udgangen af 1700tallet, havde Christianshavn ændret sig radikalt. Hele den nordøstlige del var udbygget efter voldens omlæggelse og med de nye flådeanlæg (Holmen) var der faktisk ikke meget åbent vand tilbage. I 1800tallet begyndte Christianshavns lange forbindelse til forsvaret, da man anlagde en række kaserner på den befæstede ø. Det skal vi kigge på i næste afsnit.
Posted in københavn
Tagged as: bodenhoff, christianshavn, Historie, holmen, københavn, søkvæsthuset, spindehuset
Leave a comment
Ud og se med City Bus
Nu kommer spillet vi alle sammen har ventet på: City Bus Simulator 2010. Fra næste år får enhver computerejer mulighed for, at indleve sig i buschaufførernes sindsoprivende verden, med både plotter, småpenge og buskort, fra den forholdsvise sikkerhed af sit eget hjem.
Videoen oplyser, at spillet har implementeret en ”Newton Physics Engine” (den er også gratis), men personligt havde jeg foretrukket en Cartesian Physics Engine.
Nå, jeg skal nok ikke drille spillet for meget, når alt kommer til alt, så kunne jeg sikkert godt bruge et par timer bag rattet – gad vide om man kan køre folk ned?
Læg lige mærke til indledningsmusikken!









