Fra Grillbaren til Skoletasken

I starten af 80erne skyllede en bølge af små håndholdte computerspil over verden. Det var Nintendo’s berømte Game & Watch der havde set dagens lys. Herhjemme fik de hurtigt tilnavnet Bib-Spil, eller Bib-Bib-Spil, alt efter hvor imponeret man var over lydsiden.

Manden bag den nye dille, var den Japanske elektronikingeniør Gunpei Yokoi. Han arbejdede for Nintendo og var blevet bedt om, at komme med nogle ideer indenfor videospil. Han boede et stykke vej fra Nintendos hovedkvarter, så hver morgen sad han i toget og kiggede på de andre rejsende. En dag bemærkede han en mand, der var helt opslugt af sin lommeregner, hvorpå han tilsyneladende spillede et simpelt spil. Mere skulle der ikke til, Yokoi havde fået ideen til Bib-Spillet.

Den første udgave af Game & Watch havde et temmelig simpelt jongleringsspil der hed Ball og udkom i april 1980. Spillet blev en kanonsucces og allerede inden jul havde Nintendo 5 spil på markedet.

bib04

Spillet var baseret på en LCD skærm, hvor en ”bevægelig” figur kunne kontrolleres med konsollens knapper. I virkeligheden var det en form for stopanimation, hvor figurens bevægelige dele tændte og slukkede alt efter bevægelsen. Kvaliteten var ikke bedre, end at man kunne se de andre ”lag” af figuren, selv når de var slukket. Alligevel var det stort, da datidens andre videospil var konsoller der skulle tilsluttes et fjernsyn.

Året efter udkom deres Guld serie, der udmærkede sig ved at have en ”spillebane” tegnet på LCD-skærmens glas og deres Wide Screen serie, der som navnet antyder, havde en lidt større skærm.

Parachute spillet med den STORE skærm

Parachute spillet med den STORE skærm

Fra den første udgave kom på markedet i 1980, til den sidste rullede af båndet i 1991, lavede Nintendo 11 forskellige udgaver af den lille spillecomputer.

• Silver (1980)
• Gold (1981)
• Multi Screen (1982–1989)
• Tabletop (1983)
• Panorama (1983–1984)
• New Wide Screen (1982–1991)
• Super Color (1984)
• Micro Vs. System (1984)
• Crystal Screen (1986)
• Mini Classics (1998)

Desuden fandtes der en særlig ”Yellow” udgave af Super Mario Bros, der blev givet som præmie til vinderne af Nintendo F-1 Grand Prix turneringen. Der blev kun lavet 10.000 og den er nu voldsomt sjælden.

Tabletop udgaven udskilte sig fra de andre, ved ikke at være en lommemodel, men en miniatureudgave af en arkademaskine. Der var dog ikke mere end 4 forskellige spil i Tabletop udgaven.

bib06

Teoretisk var der 60 forskellige Bib-Spil fra Nintendo, men eftersom flere spil fandtes i forskellige konsoludgaver, var der i virkeligheden ikke mere end 46. De mest succesfulde var en Game & Watch udgave af arkadespillet Donkey Kong og Mario/Mario Bros (Mario var en spin-off fra Donkey Kong), der kom i flere udgaver. Donkey Kong i Multi Screen udgaven var utrolig populær.

En anden spillefigur der var populær på Game & Watch maskinerne, var Link fra The Legend of Zelda serien. Spillet var oprindeligt udkommet til Nintendo NES, men var droslet noget ned, for at passe i de små håndholdte konsoller. Spillet var alligevel noget af en præstation og satte en ny grænse for, hvad men kunne med den lille Game & Watch. The Legend of Zelda konsollen solgte over 3 millioner kopier.

Den eftertragtede Donkey Kong i MULTI SCREEN - Kræs!

Den eftertragtede Donkey Kong i MULTI SCREEN - Kræs!

Også herhjemme blev spillene utrolig populære, så populære faktisk, at skolerne ofte måtte lave en særlig politik, der forbød eleverne at have maskinerne med. Jeg husker med gru, at flere klassekammerater måtte se deres Bib-Spil konfiskeret og afleveret på direktørens kontor.

Den store succes smittede naturligvis af på andre elektronikfabrikanter og Game & Watch kloner blev fremstillet af flere firmaer. Ingen var dog så åbenlyst en kopi, som de Sovjetiske Elektronika, der dog også havde deres egne titler.

I slutningen af 80erne havde Nintendo’s egen Game Boy stort set udkonkurreret Game & Watch maskinerne. Den nye håndholdte kunne nemlig, modsat de tidligere maskiner, loades med nye spil, når man var blevet træt af de gamle. Selve spillene var dog stadig populære og de udkom til både Game Boy Color og Game Boy Advance i Game & Watch Gallery pakker, der indeholdt de klassiske spil.

Til trods for de små Bib-spils sørgelige endeligt, så lever flere af spilserierne stadig i forskellige udgaver. Mario, Donkey Kong og Zelda serien findes i dag i helt nye udgaver til Nintendo’s seneste Wii konsol.

Kammeratligt samvær omkring en Elektronika maskine, var hot i 80ernes Sovjet

Kammeratligt samvær omkring en Elektronika maskine, var hot i 80ernes Sovjet

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in IT Teknologi, Retro | Tagged as: , , , , , | Leave a comment

Den ultimative Xp opgradering

2817mys

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in IT Teknologi | 1 Comment

Husene på Christianshavn – part I

I strædet mellem København og amager lå, som tidligere nævnt, en række holme. Bremerholm har vi allerede berørt, Strandholmen blev til den kendte Slotsholm og eksisterer, sammen med Bremerholmen, sådan set stadig. Den sidste af de større holme var Revshaleholm, der til trods for sit navn, ikke lå i forbindelse med Revshaleøen, men derimod i en bue fra den nuværende Christianshavns torv mod området ved Seruminstituttet.

Da Christian IV i 1616 beslutter at hente en ladning velstillede Hollandske købmænd til Danmark, stod han og manglede et sted de kunne bo. Han mente dog at de passende kunne slå sig ned ”på vort lille land Amager, der ligger allernærmest vor by København”. Problemet var naturligvis, at Amager ikke lige egnede sig til den skibstrafik sådan en sådan et handelscentrum ville afstedkomme. Der måtte bygges en havn.

De næste par år fremlægges flere planer for denne havneby og i 1618 påbegyndes byggeriet. Den føromtalte Revshaleholm udvides og en by anlægges indenfor et fæstningsanlæg der var noget mindre end det vi kender i dag. Byen er anlagt efter hollandsk mønster, med en kanal gennem centrum, så fragtskibene kan losse og laste under beskyttede forhold.

København i 1659 med det nye Christianshavn og Revshaleholm

København i 1659 med det nye Christianshavn og Revshaleholm

Christianshavn, som kongen ydmygt navngiver byen, er ikke umiddelbart nogen succes. Det er et sumpområde og selv med lovning om skattefrihed kniber det med, at lokke de eftersøgte Hollandske købmænd til. I stedet udstedes skøder til kongelige embedsmænd, der næppe har, turde takke nej til fornøjelsen, og disse bliver Christianshavns første beboere.

Christianshavn opfyldte dog en anden af sine funktioner, nemlig at udbygge fæstningsværket omkring København, der efterhånden var blevet lidt sårbar fra amagersiden. Den nye by lå derfor indenfor et 8kantet voldanlæg. De må have været et kæmpearbejde i en tid, hvor alting foregik med håndkraft. Opfyldning af Revshaleholm, udgravning af kanaler og voldgrave, samt konstruktionen af selv fæstningsværket.

Grundplanen til det oprindelige Christianshavn omkring 1617

Grundplanen til det oprindelige Christianshavn omkring 1617

Centralt i byen var torvet, der i mange år fungerede som grøntorv, indtil det blev flyttet til den nuværende Israels Plads. Gaderne var udlagt som et skakbræt og tegnet med en lineal efter tidens mode. Den tværgående kanal havde indsejlinger begge ender, men blev aldrig en del af voldgravsanlægget, som vist på kortet ovenover.

Amagerlandevej løb direkte igennem torvet og ned til sundet, hvor man i tidligere tider havde sejlet over til København. Med opførelsen af Christianshavn var det oprindeligt planlagt, at forbindelsen over vandet skulle være en dæmning, så byen faktisk var landfast med København. Det viste sig i midlertidig, at indsejlingen gennem kalveboderne ikke egnede sig til større skibstrafik og man kunne derfor ikke lukke havnen med sådan en dæmning. Løsningen blev en klapbro, et såkaldt Herkulistisk værk.

Der skulle naturligvis betales bropenge og kongen uddelegerede denne opgave til rådmanden Hans Knip, der havde fået lov til at bygge hus nær broen. Dette hus gik i mange år under øgenavnet Knippenshus og senere overgik navnet til selve broen. Først som Knippensbro og siden som Knippelsbro.

chr09887

Den oprindelige træbro havde været afsindig dyr og man beholdt den faktisk i drift indtil 1816, hvor man fornyede den. I 1868 var træbroer dog blevet for gammeldags og man udskiftede den med en jernbro. Topografen O.C. Nielsen giver en malende beskrivelse af turen over den gamle træbro: “Naar de elektriske Sporvogne kørte over, knagede Broen, saa man var bange, at det hele skulde dumpe igennem. Folk rystede af Skræk, naar de skulde over, og drog et Lettelsens Suk, naar de var sluppen velbeholden over denne snævre og overbyrdede Bro“.

Den nye bro fik dog ikke et langt liv. Allerede i 1909 udskiftede man den med en overdrevet steampunk bro med spir og gesvejsninger, hvor hele det centrale broelement løftedes op, når skibe skulle passerer. Denne bro fik en endnu kortere levetid og blev udskiftet med den nuværende i 1937.

Skal der være bro, så lad der være bro - Knippelsbro 1909-1937

Skal der være bro, så lad der være bro - Knippelsbro 1909-1937

Til trods for den lidt svage start, så havde byen i 1639 tiltrukket så mange tilflyttere, at kongen gav Christianshavn købstadsprivilegier. Et privilegium man dog fjernede allerede i 1674, hvor man simpelthen inkorporerede byen i København – Christianshavn blev en bydel.

I slutningen af 1600tallet omlægges Københavns volde, så en række bastioner nu strækker sig nordover ud til flådens leje ved det nuværende Nyholm. Hele området fra Christianshavn til flådens leje, udvikler sig over de næste par hundrede år til flådestationen holmen og Christianshavn selv møver sig nordpå i løbet af 1700tallet, med to opdæmmede landområder – fra Bådsmandsstræde til Arsenaløen og nord for Wilders Bro. Men det skal vi se lidt mere på i næste del.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)
Posted in københavn | Tagged as: , , | Leave a comment

Ok, det havde jeg sgu ikke regnet med

Da jeg i morges skulle kigge lidt nærmere på mit grafikkort, ventede der en overraskelse af de større. Tilsyneladende er en nisse flyttet ind i min PC, hvilket muligvis kan forklarer hvorfor der var problemer med grafikkortet. Nissen var naturligvis ingen steder at se (de har det jo med at gemme sig), men jeg fandt hans lille hyggelige stue.

pc01

pc02

pc03

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Blandet | 1 Comment

Der kommer altid en sporvogn og en pige til

vogn08

Sporvogne var i over 70 år en del af det Københavnske bybillede. Fra det private A/S De kjøbenhavnske Sporveje indtil 1911 og Københavns Sporveje indtil 1972. De var en elsket del af den offentlige transport, der måtte lade livet i fremskridtets navn.

Da man nedlagde sporvognene i København, havde man næsten lige investeret i godt 100 ledvogne af typen der fik tilnavnet düsseldorfere. Eftersom vognene stadig i ganske god stand, satte man dem til salg. De ældste sporvogne blev ophugget og brændt.

Heldigvis lykkedes det Københavns Sporveje at finde en køber og midt i 70erne, fandt düsseldorferene et nyt hjem i Alexandria i Egypten. Vognene var fra dengang, hvor sporvognsmagere kunne deres kram og i de gamle Københavnske vogne kører stadig i Alexandrias gader.

vogn

Vognene har sjovt nok stadig dansk skiltning indendørs, så egypterne må tage til takke med formaninger om ”Hold fast under kørslen”, ”Gå fremad i vognen” og ”Tobaksrygning ikke tilladt”. Selv nedbremsen bekendtgør sin funktion med skiltet ”Nødbremse”.

Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm havde i mange år ønsket sig en düsseldorfer, men eftersom de stadig var mange penge værd i 1972, var ingen overgået til private samlinger og museet manglede derfor en til deres samling. Derfor indledte de en række lange seje forhandlinger med Alexandrias Sporveje, for at købe en af deres gamle danske vogne. I 2000 lykkedes det og året efter stod hele 2 düsseldorfere atter på københavnsk jord. Vognene er nu renoverede og befinder sig på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

vogn01

De resterende vogne kører forsat i Alexandria, hvor de sikkert kan se frem til mange års tjeneste. Så hvis man en dag befinder sig i den del af verden, så kan man i det mindste stoppe sporvognen, hvis der skulle opstå en nødsituation. Gad vide om mine gamle poletter stadig virker?

KS-ledvogn nr. 887 på rådhuspladsen 19/10 1969 - sidste tur

KS-ledvogn nr. 887 på rådhuspladsen 19/10 1969 - sidste tur

KS-ledvogne nr. 890 og 887 på Christianshavns torv

KS-ledvogne nr. 890 og 887 på Christianshavns torv

890 hjemvendt i 2001 efter 25 år i Egypten - nu på Sporvejsmuseet

890 hjemvendt i 2001 efter 25 år i Egypten - nu på Sporvejsmuseet

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (3 votes cast)
Posted in københavn | Tagged as: , , | Leave a comment