Når man skal, så skal man!

ubåd02

U-1206 var en tysk ubåd af type VIIC klassen. Den var søsat 30. december 1943 og overgik til aktiv tjeneste 16. marts 1944, hvor den blev tilknyttet 8. Unterseebootflotille (uddannelse), med Oberleutnant zur See Günther Fritze som skipper.

I februar 1945, da krigen gik på hæld, opgraderede man træningsubåden og overførte U-1206 til frontenheden 11. Unterseebootflotille under Kapitänleutnant Karl-Adolf Schlitt’s kommando – hans eneste. Den første aktive patrulje udgik fra Kiel 28. Marts 1945 med kurs mod Horten, hvor U-1206 ankom uden komplikationer den 30. Marts. Herfra gik turen mod Kristiansand i Norge og fra Kristiansand sejlede U-1206 mod den Skotske kyst.

Kapitänleutnant Karl-Adolf Schlitt

Kapitänleutnant Karl-Adolf Schlitt

Opgraderingen som U-1206 havde gennemgået, bestod blandt andet af et nyt højtryks-toilet, der faciliterede anvendelse på store dybder. Toilettet var ualmindelig kompliceret og krævede en specieluddannet teknikker (En OberSpülenBetreiber zur See, eller OSBzS, måske) til udskylningsproceduren, når en matros havde været på potten. Noget vi sikkert alle sammen kunne have brug for, efter en tur i byen.

Den 14 marts lå U-1206 på 200 fods dybde 8 mil ud for Peterhead i Skotland, da toiletoperatøren uheldigvis tog fejl af to ventiler i toiletsystemet og vandet fossede ind i båden. Havvandet nåede fartøjets batterier, der var placeret direkte under toilettet, med en kraftig udvikling af klorgas til følge. Kapitänleutnant Schlitt gav øjeblikkeligt ordre til at uddykke, så fartøjet kunne ventileres. Desværre uddykkede U-1206 lige foran en Britisk ubåds patrulje.

Det lille toilet over batterirummet

Det lille toilet over batterirummet

Den Britiske patrulje gik øjeblikkeligt til angreb og U-1206 beskadiges så den ikke længere kunne dykke. Situationen er forholdsvis håbløs, så Schiltt besluttede derfor at beordre besætningen i bådene og lade ubåden sænke. Uheldigvis omkommer et besætningsmedlem under angrebet og 3 drukner efterfølgende inden den Britiske flåde får de overlevende ombord. Kapitänleutnant Schlitt og besætningen tilbragte resten af krigen i en engelsk krigsfangelejer, hvor det formodes, at toilettet var nemmere at betjene.

I 1970erne fandt et dykkerhold fra British Petroleum Forties Field U-1206, da de skulle nedlægge olierør til Cruden Bay i Skotland. Ubåden ligger på 70m vand – den eneste ubåd sænket af et toilet.

En type VIIC ubåd under mere glorværdige forhold

En type VIIC ubåd under mere glorværdige forhold

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Historie, Mini Facts | Tagged as: , , , , | Leave a comment

Ting hænger ofte sammen

Det er i grunden ikke det, at Amazon.com sælger Nuclear Grade Duct Tape (det kan vi jo alle have brug for indimellem), men at det tilsyneladende ofte købes sammen med en Rubik Terning. Så ofte, åbenbart, at Amazon ligefrem syntes de skal foreslå et kombineret køb.

Personligt har jeg ejet både Duct Tape (dog ikke ligefrem Nuclear) og en Rubik’s terning, uden at det har ændret mit liv radikalt, men jeg ser nu hvad jeg gjorde forkert – jeg ejede ikke begge genstande samtidigt og jeg overvejede aldrig at de kunne kombineres.

Hvis der er en læser derude, der kan give et fingerpeg angående den (åbenbart udbredte) kombinerede anvendelse, så hører vi meget gerne fra jer. Jeg har selv en formodning om, at det er fysikerne hos CERN, der har repareret deres Hadron Collider med Gaffatape og så leget med Rubik’s terning, mens de ventede på den skulle køle ned til arbejdstemperatur.

pic03

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 7.0/10 (1 vote cast)
Posted in Blandet | Tagged as: , , | 4 Comments

Hvad er der på menuen?

e09

e01

e03

e08

e05

e06

e07

e010

2wnz7lg

e04

e02

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Blandet | Tagged as: | 2 Comments

Københavns tårne og spir – part I

København er kendt for sine tårne. Oprindeligt var det kun kirkerne der strakte sig over byens tage, men efterhånden kom andre betydningsfulde bygninger med på byens skyline. Mange af dem står i dag som varetegn for bygningernes ejer, selvom de gamle kirketårne stadig tegner sig for flertallet. I løbet af de næste poster i denne serie, skal vi se lidt på historien bag de karakteristiske Københavnertårne.

tårn03

Rundetårn. Byens mest berømte tårn, er med 34,6m sjovt nok også byens mindste. Det blev bygget mellem 1637 og 1642 af Christian d.4 på opfordring af astronomen Christen Sørensen Longomontanus. Tårnet var udtænkt som observatorium til universitets astronomer. En rolle som tårnet faktisk stadig bestrider, hvilket gør det til Europas ældste funktionelle observatorium. Det har nok næppe betyder det helt store, at astronomerne nu var 34,6m tættere på verdensrummet, men de var ganske fornøjede alligevel.

Tårnet er også indgangen til biblioteket på Trinitatis kirkens loft, der dog ikke stod færdigt før 1657, og det er derfor selve tårnet har en rampe i stedet for en trappe. Med en rampe kunne man nemlig flytte de tunge bøger med hestevogn, ligesom det selvfølgelig også var nemmere, at bringe udstyr til observatoriet.

Bibliotekssalen over Trinitatis kirken - nu udstillingslokale

Bibliotekssalen over Trinitatis kirken - nu udstillingslokale

Man skal ikke tro, at bekostningen af et observatorium udelukkende var for at glæde universitetets stjernekiggere. I 1600tallet var astronomi en videnskab, der lå til grund for al navigation. Med et veludrustet universitetsobservatorium ville Danmark have bedre chancer på verdenshavene, når danske skibe skulle etablere handelsstationer i fremmede verdensdele.

Observatoriet var i daglig brug indtil 1861, hvor det efterhånden var blevet for gammeldags til forskningsbrug. Universitet flyttede derfor ud på Østre Vold og rundetårns gamle observatorium henlå ubrugt indtil 1929, hvor man oprettede det nuværende folkeobservatorium.

I 1986 opkaldte man en asteroide efter det berømte observatorium: 5505 Rundetårn.

tårn05

Dragetårnet på Børsen. Børsen er en anden af Christian d.4 imponerende Københavnske bygningsværker. Navnet kommer af det nederlandske ”beurs”, der igen kommer af det middelalderlatinske ord ”bursa” med betydningen pengepung – det er altså noget med økonomi.

Børsen blev opført i årene 1619 til 1640 brødrene af Lourens og Hans van Steenwinckel. Nu er det ikke sådan, at brødrene Steenwinckel var et par døsige driverter, der skulle bruge 21 år, på at opføre en bygning. Børsen stod faktisk næsten færdig i 1620, men kong Christian syntes den var lidt for kedelig. Derfor fik han påklistret nogle flotte renæssancegavle og det karakteristiske dragespir i 1625. Problemet var imidlertid, at bygningen ikke var tegnet til at holde et tungt spir. Derfor er både Børsens tårn og dens dragespir lavet i træ. Spiret er beklædt med bly. Der blev foretaget andre små ændringer inden man endelig var færdig i 1640.

Bygningen var som navnet antyder, tiltænkt som den centrale handelsbygning i København, men modsat det moderne billede af en børs, så var det oprindeligt nærmere en salgshal med pakrum. Skibene sejlede op langs børsens sider og lossede deres vare direkte ind i butikken.

Fragtskibe fortøjret langs børsgraven i 1800tallet

Fragtskibe fortøjret langs børsgraven i 1800tallet

I 1772 nedtog man dragespiret, da det var ved at styrte ned af sig selv. Der var stemning for, at erstatte spiret med en kuppel, men heldigvis kom bygmestrene på bedre tanker og opsatte i 1776 et nyt dragespir. Det var en tidlig fredningstanke der reddede spiret og igen i 1857, da staten solgte bygningen til Grosserer-Societetet, blev det slået fast “at Kjøberen forpligtes til bestandigen at vedligeholde Bygningens nuværende ydre architechtoniske Stil”.

Siden 1974 har der ikke været børsvirksomhed i den gamle bygning. Den ejes af Dansk Erhverv, der er en efterfølger til Grosserer-Societetet, der altså har ejet bygningen siden 1857. Den benyttes til administration og kontorer. Fordi Børsen er en tidligere kongelig bygning, har den bibeholdt retten til af flage med splitflag. Noget der ellers kun er tilladt for Kongehuset samt statens myndigheder og institutioner.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.6/10 (28 votes cast)
Posted in københavn | Tagged as: , , , , , , | Leave a comment

Udgangen er markeret med Exit skilte

cooper01

Overstående fantomtegning repræsenterer FBI’s bud på den mystiske D. B. Cooper, der 24. november 1971 indskrev sig i kriminalhistorien, med en meget usædvanlig forbrydelse, der ikke stod tilbage for Hollywoods mest fantasifulde fortællinger.

I den travle Thanksgiving weekend 1971, lettede en Northwest Orient 727-51 fra Portland International Airport, med kurs mod Seattle Washington. Der var 37 passagerer og 5 besætningsmedlemmer ombord, på hvad der skulle vise sig at være alt andet end en rutineflyvning.

En af passagererne var en mand midt i 40erne, velklædt og tilsyneladende en ganske almindelig forretningsmand, på vej hjem til familien for at holde Thanksgiving. Umiddelbart efter starten, viste det sig dog, at manden i sæde 18C var alt andet end en almindelig passager. Han fik kontakt til stewardessen Florence Schaffner, som han diskret gav en lille seddel. Schaffner tænkte, at det sikkert var et telefonnummer fra en tilbeder, hvorefter hun stoppede seddelen i lommen, uden at kigge nærmere på den. Manden i sæde 18C, der var registreret som Dan Cooper, var dog ikke helt tilfreds med forløbet og trak hende derfor i ærmet, mens han sagde ”frøken, de bør nok lige læse den seddel. Jeg har en bombe”.

Den faktiske Northwest Orient 727 N467US

Den faktiske Northwest Orient 727 N467US

Seddelen viste sig at være en kapringsnote, der stipulerede at Cooper ønskede $200.000 samt to sæt faldskærme (2 hovedskærme og to reserveskærme). Desuden forlangte han, at flyet skulle lande i Seattle-Tacoma lufthavnen, hvor tingene skulle bringen ombord. Cooper truede med at springe flyet i luften, såfremt hans krav ikke blev mødt.

I samarbejde med FBI besluttede Northwest Orient, at efterkomme mandens ønsker. Mens flyet var på vej mod lufthavnen, nød flykapreren en bourbon og lemon soda, som han endda tilbød at betale for. Besætningen fortalte senere, at Cooper egentlig var en ganske tilforladelig fyr. De $200.000 og de 4 faldskærme blev pakket sammen og klargjort i lufthavnen mens flyet landede. En medarbejder fra Northwest Orient afleverede pakken til stewardessen Murcklow, hvorefter flykapreren frigav alle passagerene og Florence Schaffner. De to piloter, flyteknikeren og Murcklow forblev ombord.

Efter en genopfyldning af flyets tanke, satte flight 305 sig atter i bevægelse. Da flyet var i godt 10.000 fod beordrede Cooper kursen sat for Mexico City, men med en hastighed der ikke oversteg 310km/t. Kaptajnen gjorde manden opmærksom på, at flyet ikke kunne nå destinationen under de flyveforhold (flyet havde understel og flaps nede, for at holde hastigheden under 310km/t). Cooper diskuterede situationen med besætningen, hvorefter han beordrede dem mod Reno i stedet. Yderligere beordrede han dem til ikke at trykrejse kabinen.

Cooper gennede besætningen sammen i cockpittet og bad dem forblive der, indtil han beordrede andet. Det var det sidste man nogensinde så til Dan Cooper. Klokken lidt over 20:00 bemærkede besætningen at flyets haletrappe blev åbnet og det formodes, at Cooper sprang ud med faldskærm samtidigt. To efterfølgende F-106 jagere bemærkede intet, fordi flyet på tidspunktet befandt sig i en kraftig regnbyge.

Exit D.B. Cooper - Geronimo!

Exit D.B. Cooper - Geronimo!

Da flyet godt 2 timere senere landede i Reno, blev det klart, at Dan Cooper vitterligt var sprunget ud af flyet. Myndighederne igangsatte øjeblikkeligt en stor eftersøgning i det område en faldskærmsudspringer ville ramme, hvis han sprang under de forhold Cooper hoppede ud under. Området var godt 73 kvadratkilometer, men selvom eftersøgningen strakte sig over mange måneder, fandt man hverken, penge, faldskærme, eller Cooper.

Efterforskningsholdet kom frem til at Cooper umuligt kunne have forudsagt landingsområdet. Med en flyvehastighed på næsten 100m i sekunder og kraftige vinde, ville selv en lille forskel i udspringstidspunktet betyde en stor forskel i landingsområde. Cooper kunne derfor ikke have haft medskyldige på jorden.

cooper05

I foråret 1972 bragte FBI 200 soldater til området, som de møjsommeligt gennemsøgte over de næste 36 dage. Det 72 kvadratkilometer store område blev vitterligt gennemsøgt tomme for tomme, men stadig uden det mindste spor i sagen.

Umiddelbart efter flykapringen havde FBI fat i en mand ved navn D.B. Cooper og selvom det viste sig, at han intet med kapringen havde at gøre, så hang navnet fast i medierne. Den mystiske flykaprer var nu D.B. Cooper.

Samtlige sedler (Cooper havde bedt om pengene i $20 sedler) var affotograferet og i løbet af 70erne udlovede mange aviser (foruden FBI) dusør for afleveringen af sedler fra D.B. Cooper kapringen. Sedlernes serienumre blev endda trykt i aviserne, men der er aldrig fundet penge fra kapringen i omløb.

I 1980 fandt en 8årig dreng godt $6000 nær Columbia floden. Det blev hurtigt fastslået, at pengene stammede fra Coopers flykapring 9 år tidligere, men en ny eftersøgning i området afslørede ikke flere spor. Man formodede at pengene var ført med floden, fra det område Cooper ifølge FBI var landet i.

En sedel fra fundet ved Columbia floden i 1980

En sedel fra fundet ved Columbia floden i 1980

I dag spekuleres det, at D.B. Cooper nok ikke overlevede udspringet. Fundet af de $6000 syntes også at pege i den retning, da pengene oprindeligt var i en solid taske og kun et voldsomt sammenstød med jorden kunne resulterer i at pengene spredtes. Man har dog aldrig fundet resten af pengene og endnu mere fundamentalt for efterforskningen: man har aldrig fundet D.B. Cooper.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.8/10 (4 votes cast)
Posted in Almanak, Historie | Tagged as: , , , | 2 Comments