Størstedelen af den kendte tegneseriehelte har eksisteret i årtier. Batman er helt tilbage fra depressionstiden i 1939. Superman er fra året før og Fantomet blev skabt allerede i 1936. Det er fordi tegnerene har ramt en kombination, der bare falder i hak med læserens fantasi. Ikke kun i 30erne, men den generelle menneskelige opfattelse af eventyrlige superhelte – de er med andre ord tidsløse.

Den præcise kombination er nok umulig at sætte på formel, men det er ganske tydeligt, at nogle helte virker, mens andre falder til jorden med et hult drøn. For hver kappeklædt korsridder, hver Webslinger, eller hver ånd der vandre, findes et hav af second-rate superhelte, der simpelthen aldrig fik en ben til jorden – dem skal vi se lidt på her.

The Red Bee

Dukkede op i 1940 i det amerikanske tegneserieblad ”Hit Comics”. Han er muligvis en af de eneste superhelte, der slår sine folder i staten Oregon. Red Bee har ikke selv nogle superkræfter, men han har en sværm af trænede bier, der laver det tunge arbejde for ham – hans ynglingsbi hed Michael og boede i hans bæltespænde (tegneren var tilsyneladende ikke klar over, at hanbier ikke stikker).

Til trods for hans (og biernes) utrættelige kamp mod Nazisterne, så fangede ideen ikke læserne. Han forsvandt fra de kulørte magasiner indtil 80erne, hvor hans spøgelse medvirker i en udgave af ”All-Star-Squardron”, hvor det bekendtgøres, at The Red Bee blev dræbt af superskurken Baron Blitzkrieg.

The Red Bee har opnået den lidet eftertragtede status af Public Domain – hvilket for superhelte modsvarer fattiggården.

Extraño

Var intet mindre end en homoseksuel spansk tryllekunstner, der dukkede op hos DC Comics i 1988. Det er jo i princippet intet i vejen med en homoseksuel superhelt, men Extraño havde, trods sit kæmpehår og farvestrålende tøj, ikke de rette kvaliteter til at forblive på tryk.

En af grundene var måske hans karikerede prangende homoseksualitet, der sikkert har irriteret de egentlige homoseksuelle læsere og nok heller ikke gjort meget, for at tiltrække de heteroseksuelle læsere. Spørgsmålet er nok i virkeligheden: behøver vi kende superheltenes seksualitet?

Extraño var ikke en tryllekunstner som vi kender dem fra cirkus og underholdningsprogrammer på Tv. Hans magiske kræfter var ægte og som medlem af heltegruppen ”The New Guardians” (der havde underlige helte i overflod og en superskurk der fik sine kræfter fra kokain: Snowflame) bekæmpede han superskurke, mens han hjalp vennerne med personlige problemer.

Extraño blev afslutningsvis angrebet af AIDS Vampyren Hemo-Goblin (det er altså ikke noget jeg finder på) og det blev efterfølgende afsløret, at Extraño var HIV-positiv. Herefter forsvandt den magiske superhelt ud af de kulørte blade.

Skateman

Var også fra 80erne og som navnet antyder, forsøgte Pacific Comics at kradse lidt penge ind på tidens rulleskøjte-dille. Jeg har før hørt, at man kan gøre alting svære, ved at gøre det på rulleskøjter, men ikke destomindre, var det lige nøjagtigt hvad Skateman valgte. Han var både kampsportsekspert og Vietnamveteran, så han var nok en ganske hård negl aligevel.

For dem der kender lidt til tegneserier, vil det måske overraske, at Skateman var tegnet af selveste Neal Adams – en såguddommelig tegner fra DC Comics. Til trods for Skatemans ulastelige ophav, så holdt han ikke længere end en enkelt udgave. Det er selvfølgelig heller ikke nemt at være superhelt, hvis alt skurkene skal gøre, er at løbe op af en trappe.

Razorback

Var bogstavligt talt et svin. Han dukkede op hos Marvel Comics i 1977, men han sked over det hele så de fik ham hurtigt smidt ud af døren igen. Razorback var oprindeligt en lastvognchauffør fra Arkansas, der var taget til New York, for at lede efter sin søster Bobby Sue – der var blevet bortført af en kult. Mens han var i New York arbejdede han sammen med så fremtrædende en superhelte som Spiderman – Edderkopper har vist heller ingen lugtesans.

Han var egentlig ikke en superhelt, men bare en stærk fyr, der kunne lide at klæde sig ud som et vildsvin – ikke at der er noget galt i det. Som lastvognchauffør havde han tilsyneladende evnen, til at betjene et hvilket-som-helts fartøj uden forudgående instruktion. Dette hjalp ham med at stjæle rumskibet Star Blazer fra NASA – sammen med She-Hulk. NASA syntes åbenbart det var alle tiders og gavham rumskibet, som han omdøbte til Big Pig og brugte som base.

Razorback faldt aldrig rigtigt i læsernes smag, så udover et par gæsteoptrædener i forskellige Marvel tegneserier, døde ideen om en svineudklædt superhelt forholdsvist hurtigt.

Squirrel Girl

Som koncept for en superhelt, bliver ideerne nok ikke ringere end Squirrel Girl fra 1991. Der var tilsyneladende gået lidt rigeligt cosplay i Marvels tegnere, for Squirrel Girl er lige nøjagtigt hvad navnet siger: en pige udklædt som et egern.

Hendes styrke lå i evnen til at kontrollerer en hær af egern, der kastede nødder efter superskurkene og sked over det hele. Squirrel Girl arbejdede ofte sammen med Ironman, men har et imponerende CV over selvstændigt nedlagte superskurke: Doctor Doom, Mandrain, Giganto, MODOK og flere. Der er åbenbart noget ved egern, som jeg har fuldstændigt overset.

Til trods for det idiotiske koncept, så fik Squirrel Girl faktisk en lille fangruppe og hun dukker stadig op i forskellige sammenhæng – dog kun som gæst.