1944: Slaget om Leyte Gulf begyndte, da de amerikanske ubåde Darter og Dace spotter en kæmpemæssig japansk flotille (5 slagskibe, 10 tunge krydsere, 2 lette krydsere og 15 destroyere) i farvandet nær øen Palawan. Darter og Dace uddykker og får ved overfladesejlads udmanøvreret de japanske skibe, så de kan lukke op for godteposen fra en passende position.
Ubådsangrebet er usædvanligt succesfuldt og sænker 2 tunge krydsere, samt beskadiger den tunge krydser Takao, så den må vende hjem med en eskorte på 2 destroyere. De resterende skibe fortsætter deres patrulje, men er nu under overvågning af den amerikanske stillehavsflåde.
Dagen efter går det virkelig løs. Amerikanske hangarskibe i området sender bølge efter bølge af torpedo og dykbombere mod den japanske flåde, der får luftassistance fra deres flybase på Luzon, samt en hangarskibsgruppe, der skulle have lokket amerikanerne væk fra Leyte. Slaget udkæmpes både på havet og i luften over de næste 2 dage.
Det ender med et sviende nederlag til den japanske flåde, der mister 4 hangarskibe, 3 slagskibe (inklusive kæmpeslagskibet Musashi), 8 krydsere og 12 destroyere. Amerikanerne mistede et let hangarskib, 2 eskortehangarskibe, 2 destroyere og en eskortedestroyer.
Slaget om Leyte Gulf anses for anden verdenskrigs største søslag og samtidigt et af verdenshistoriens største søslag. Den japanske flåde kom sig aldrig over dette nederlag og amerikanerne beherskede efterfølgende hele Stillehavet.
Flaget stryges på det synkende japanske hangarskib Zuikaku
1953: De små blå Smølfer (Les Schtroumpfs på originalsproget) udkom første gang i det belgiske tegneseriemagasin Spirou. Pierre Culliford, med kunstnernavnet Peyo, havde opfundet de lyseblå dværge, eller rettere navnet på dem, under en middag med kollegaen André Franquin, hvor han (muligvis i drukkenskab) havde glemt ordet ”salt” og derfor bad André række ham noget ”Schtroumph”. Hvortil André svarede ”Her er Schtroumphen, når du er færdig med at Schtroumphe, så Schtroumpf det tilbage”. Ja, de er fulde af spas de belgiere.
Peyo syntes åbenbart det var så morsomt, at han besluttede at lave en tegneserie, hvor personerne snakkede på denne tåbelige måde – Smølferne var født.
I første omgang var Smølferne bifigurer i tegneserien Henrik og Hagbart: Den Fortryllede Fløjte, hvor heltene mødte de små blå fiduser. Året efter fik Smølferne deres egen tegneserie og så var der ingen vej tilbage. Herhjemme hed de oprindeligt Snøvserne, men efter Johnny Reimar i 1977 fik fingrene i dem skiftede de navn til Smølferne. Reimar og Smølferne optrådte i landets indkøbscentre, indtil kunstneriske uoverensstemmelser opløste samarbejdet og Johnny forlod gruppen – synd, han var ellers den mest talentfulde af dem.
Siden 1958 har Smølferne haft en alsidig karriere indenfor tegneserier, film, musik, legetøjsfigurer, skøjteshow (Smurfs on ice), forlystelseshaver, computerspil og reklame. Sidst deltog de i en kampagne for UNICEF, der skulle samle penge ind til rehabiliteringen af børnesoldater i Burundi og Den Demokratiske Republik Congo (begge tidligere belgiske kolonier).
Tag den i blå djævle!
