Det er sjovt, når man indimellem støder på meget tidlige udgaver af teknologi, som man egentlig gik og troede var opfundet langt senere. For nylig blev jeg klar over, at faxmaskinen faktisk var en forholdsvis gammel opfindelse. Faktisk drev italieneren Giovanni Caselli en kommerciel telefax mellem Paris og Lyon godt 11 år før man opfandt en brugbar telefon.
Casellis faxmaskine byggede på tidligere arbejde udført af Skotten Alexander Bain i starten af 1840erne. Denne maskine blev kaldt en Facsimile maskine og kunne, med en snedigt system af urværk og penduler, transmitterer en tegning mellem to Facsimile stationer. Desværre for Bain, så ansøgte han ikke om patent før 1850, hvor han opdagede, at Frederick Bakewell havde patenteret en ”Image telegraph” 2 år tidligere.
Giovanni Casellis opfindelse var dog en kraftig forbedring af både Bains og Bakewells opfindelser. Hans største bidrag til faxen var synkroniseringen af de urværk der fik senderen og modtageren til at arbejde sammen. Afsenderen skrev sin besked med ikke-ledende blæk på et stykke sølvpapir, hvorefter en ”læsepind” kørte over sølvpapiret gentagende gange og målte hvor der var blæk. Modtageren havde en elektrisk ”tegnepind” der påførte blåt blæk linje for linje, der hvor afsenderes gav signal. Maskinen var forbløffende præcis for dens tidsalder. Det skal måske tilføjes, at pantelegraphen, som Casellis maskine hed, var 3m høj.
Det var selveste Napoleon der bragte Det var selveste Napoleon der bragte pantelegraphen og dens opfinder til Frankrig, hvor han sponsorerede en pantelegraphisk forbindelse mellem Paris og Lyon i 1865 – Alexander Graham Bell fik patent på telefonen i 1876. Pantelegraphen var i brug indtil 1870, hvor den Franske regering af ukendte årsager nedlagde forbindelsen.
Det næste større skridt i faxens historie, kom fra Tyskeren Arthur Korn, der omkring 1900 opfandt en maskine han kaldte Bildtelegraph. Denne maskine var meget udbredt i Europa helt frem til anden verdenskrig. Bildtelegraphens største konkurrent var Édouard Berlins Bérlinographe, der i 20erne forbedredes til radiobrug. Det var nu muligt at sende skrift, tegninger, eller billeder over æterens bølger.
I 1930 kom Rudolf Hells Hellschreibner på markedet og overtog stort set alle tidligere faxmaskiners opgaver. HellSchreibner-maskinen kunne dog kun sende tekst, men det gjorde den til gengæld langt hurtigere end tidligere maskiner. Yderligere havde den et pixel system, der minder lidt om morsekode: et signal afsatte et sort mærke på den strimmel modtageren skrev på. HellSchreibner-maskinen havde en hastighed på 122,5 baud, så der var ikke tale om bredbånd.
På den anden side af Atlanten, havde industrien også øjnene op for faxmaskinens herligheder og der blev satset seriøst på forbedringer. I Amerika sendte AT&T deres første farvefax i 1924 og samme år sendtes det første billede over Atlanten med en Radiofax. Disse amerikanske maskiner er forfædre til vore dages faxmaskiner.
I løbet af anden verdenskrig satte behovet for militær kommunikation udviklingen kraftigt i vejret. I slutningen af 40erne var faxmaskinen som vi kender den egentlig allerede på markedet. Forbedringer er der jo altid plads til, så efterhånden som elektronikken udvikledes, så blev ny teknologi inkorporeret i faxmaskinen. I 70erne kom maskiner til det almindelige telefonnet på markedet og herefter begyndte de at indfinde sig på alverdens kontorer. I dag har email overtaget de fleste af faxens funktioner, men de er stadig at finde i mange kontorlandskaber.