Farver fra fortiden

En af de tidligste pionerer indenfor farvefotografi, var russeren Sergey Prokudin-Gorsky, der i starten af 1900tallet, på Tsar Nicholas II ordre, rejste Rusland tyndt og dokumenterede landets magnfoldighed i farver.

Gorsky var født i 1863 i en velhavende adelsfamilie, med en lang militærhistorie. Det var dog videnskab og teknik der fangede hans opmærksomhed og bragte ham til Skt. Petersborg State Institute of Technology for at han læste kemi. I 1889 rejste han til Berlin, hvor han blev introduceret til fotokemi og fotografering i almindelighed.

Dan han vendte hjem til Skt. Petersborg fortsatte han arbejdet med farvefotografi. Hans billeder vakte stor opsigt både hjemme og i udlandet, men det var først da Tsaren personligt oplevede Gorsky’s billedforevisning, at der virkelig kom gang i sagerne.

Fra 1909 og de næste 10 år, rejste han på Tsarens regning og producerede mere end 10.000 fotografier, hvoraf de fleste er i farve. Efter Oktober revolutionen fortsatte Gorsky sit arbejde for den nye regering og blev udnævnt til professor. Han forlod landet i august 1918 (det utaknemmelige skarn) og rejste en årrække rundt i Europa. I 1922 slog han sig ned i Paris, hvor han til sin død i 1944 holdt foredrag om det gamle Rusland.

I 1948 købte det Amerikanske Library of Congress for $4000 de godt 2000 billeder Gorsky’s børn havde arvet. Resten af samlingen var blevet konfiskeret ved udrejsen fra Rusland i 1918. Billederne er i dag i public domain.

Når man er vant til sort/hvide billeder fra den tid, så kaster disse farvefotografier et næsten nutidigt skær over de gamle Russiske mennesker og landskaber – en fantastisk samling af små oplevelser.

Udateret billede af Russiske bondepiger

Udateret billede af Russiske bondepiger

Alim Khan (1880–1944), emiren af Bukhara - 1911

Alim Khan (1880–1944), emiren af Bukhara - 1911

Fangevogter og fanger i et fængsel i Usbekistan – omk. 1910

Fangevogter og fanger i et fængsel i Usbekistan – omk. 1910

Selvportræt ved Korolistskali floden i 1915

Selvportræt ved Korolistskali floden i 1915

Skt. Nil klosteret  på Stolobnyl øen i Seligersøen

Skt. Nil klosteret på Stolobnyl øen i Seligersøen

Pinkhus Karlinskii en 84årig slusemester langs Mariinskiikanalen

Pinkhus Karlinskii en 84årig slusemester langs Mariinskiikanalen - 1909

Tømmer drives ned af floden nær Ladogasøen - 1909

Tømmer drives ned af floden nær Ladogasøen - 1909

Tre generationer af Kalganov familien i Zlatoust ved Uralbjergene - 1910

Tre generationer af Kalganov familien i Zlatoust ved Uralbjergene - 1910

Metalarbejdere ved Kasli jernstøberi - 1910

Metalarbejdere ved Kasli jernstøberi - 1910

Bygningsarbejdere og arbejdsledere ved en slusekonstruktion nær Moskva - 1912

Bygningsarbejdere og arbejdsledere ved en slusekonstruktion nær Moskva - 1912

Østrig-ungarske krigsfanger i det nordlige Rusland - 1915

Østrig-ungarske krigsfanger i det nordlige Rusland - 1915

Vindmøller på den Sibiriske slette - 1912

Vindmøller på den Sibiriske slette - 1912

Portræt af Leo Tolstoy i 1908

Portræt af Leo Tolstoy i 1908

Resten af billederne kan findes her.

Der er en Russisk side med billederne her.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Be Sociable, Share!
Posted in Billeder, Historie | Tagged as: , , , , , | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *