Da NASA efter Gemini programmet for alvor var klar til en månerejse, satte man alle sejl ind på, at konstruerer det rumskib der skulle opfylde deres drømme. Man havde allerede besluttet sig for et Lunar Orbit Rendezvous, så den grundlæggende opbygning blev dikteret af denne beslutning.
Apollo rumskibet var et tredelt fartøj, der bestod af et Command Module, et Service Module og et Lunar Module. Desuden havde fartøjet et Launch Escape system, der dog ikke blev medbragt på månerejsen, men udelukkende skulle redde astronauterne, hvis noget gik grueligt galt under opsendelsen.
Fartøjets Command Module og Service Module var bygget af North American Aerospace. Service modulet var en simpel cylinderstruktur på 7½m og 3,9m i diameter, der indeholdt brændstof, batterier og life-support systemer til selve Command modulet. Service modulet havde også den raketmotor, der skulle bringe fartøjet fra orbit til månen, og ikke mindre vigtigt, fra månen tilbage mod jorden. Modulet var beregnet til at blive droppet, før Command modulet gik gennem atmosfæren på vej hjem.
Command og Service moduler sammenkoblet i orbit
Command modulet, var der astronauterne opholdt sig under turen til månen. Herfra kunne fartøjet styres og det var også kun denne del, der var beregnet til at vende tilbage til jordens overflade. Modulet var en konus på 3,2m og 3,9m i diameter, så der var ikke overdrevet meget plads til 3 astronauter. Command modulet havde sine egne styreraketter, så modulet kunne bringes korrekt ud af orbit. Desuden havde det de vigtige faldskærme, der skulle forhindre at modulet smadredes mod havet. Der var to døre i modulet, en ud til rummet og en i forbindelse med sammenkoblings-systemet, så man kunne komme over i månelanderen.
Der var ikke meget Star Trek over selve Commandomodulet
CMS modulet da det forlader Saturn rakettens trin S-IVB
Command Module under re-entry
Månelanderen var under opsendelse pakket i Saturn V rakettens øverste trin, nedenunder Command og Service modulerne. Det var her hele magien lå, for når hele svineriet var i orbit, skulle Command og Service modulerne som en enhed (CMS), adskilles fra trinnet, der herefter åbnede og blotlagde Månelanderen. Derefter skulle astronauterne vende deres CMS og koble den sammen med landeren. Tricky business, men der var egentlig ikke anden løsning på problemet.
Skitse af Lunar Modulets placering under affyring
Saturn V rakettens trin S-IVB med eksponeret Lunar Module
CMS sammenkoblet med Lunar Lander – next stop the moon
David Scott checker sammenkoblingen under Apollo 9 – den første sammenkobling
Selve Lunar modulet bestod af 2 dele: Et Descent Stage, der skulle bringe fartøjet sikkert ned til månens overflade, og et Ascent Stage, der skulle bringe dem fra månens overflade tilbage til CMS, der ventede i måne-orbit. Der var plads til 2 astronauter i månelanderens kabine, men de skulle stå op og flyve den, fordi vinduerne af strukturmæssige årsager var placeret temmelig højt.
Lunar Modulet hed oprindeligt Lunar Excursion Module og forkortes derfor ofte LEM, selvom NASA altså ændrede navnet.
Begge dele af Månelanderen med teknisk forklaring
Ståpladser ved kontrolpulten i Månelanderen
Apollo 11 Lunar Module i orbit omkring månen
Hele molevitten skulle skydes ud i rummet med den gigantiske Saturn V raket, som vi har gennemgået i et tidligere indlæg. Helt oppe på toppen havde man anbragt et Launch-escape system, der kunne affyres og fragte Command modulet i forholdsvis sikkerhed, hvis selve Saturn raketten eksploderede, eller under andre nødsituationer. Det blev der heldigvis aldrig brug for.
Saturn V raket under lift-off
Launch-Escape systemet under en prøveaffyring
Oversigt over hele fartøjet
