NASA er lige dele teoretisk forskning og teknologisk implementation. De er derfor konstant på udkig efter cutting-edge teknologi, der kan udløse rumfartens næste giant leap forward, hvilket resulterer i mange fantasifulde tegninger, men indimellem også noget praktisk anvendeligt.
Et af deres seneste bud på fremtidens launcher, er et scramjet drevet kileformet fartøj, der sendes af sted fra et elektrisk (magnetisk), eller gasdrevet, rampe/slæde-system. Fartøjet tiltænkes at accelererer til Mach 10 med scramjetmotorerne, hvorefter en traditionel raket sparker det i orbit. Det forventes at systemet kan bruges både til bemandet og ubemandet rumfart.
NASA hævder, at udviklingen af dette damp, eller elektrisk, drevne fartøj, vil være til fordel for high-tech industrien via NASA’s mytiske spinoff teknologier – en branche af moderne teknologi, som NASA insisterer stammer fra deres usammenlignelige evne til at tygge sig gennem store milliardbudgetter. Samtidig hævder de dog, at udviklingen ikke vil kræve forskning i helt nye teknologier.
Et eksempel skulle være elektriske katapultsystemer fra ruchebaner, der via NASA kunne forædles til noget absolut dødbringende (i forlystelsesøjemed). Der er altså tale om eksisterende teknologier, som NASA bringer på linje med egne behov, hvorefter de stiller dem til rådighed for verdenssamfundet – uanset om det så i virkeligheden kun er NASA, eller en tilsvarende organisation/firma, der kan bruge en elektrisk katapult som skyder tunge genstande af sted med næsten 1000km/t.
Folkene bag slædesystemet håber at byggen en full-scale eksperimentalrampe på den berømte crawlerway der leder til Launch Pad 39A på Kennedy Space Center (KSC). En ide der selvfølgelig vil holde KSC i rollen som launch and landing facility for amerikansk rumfart.
Ideen om et slæade/rampe system til opsendelse af rumfartøjer er ikke noget nyt. Tyskerne arbejdede allerede på sagen tilbage sen30erne, hvor Eugen Sänger præsenterede sin Amerika Bomber Silbervogel. Et lifting body fartøj der blev launchet fra en raketdrevet slæde på et 3km langt spor. Steampunk.dk har skrevet lidt om Silbervogel her.
En interessant tilbagevending til tidligere tanker, der viser at rumfartsteknologien ikke udelukkende bevæger sig fremad. Mange af de ting NASA arbejder med, var faktisk beskrevet allerede i 50erne, hvor rumfarten tog sine første spæde skridt. Uanset hvad, så er ideen med al den elektricitet nok ikke noget for Copenhagen Suborbitals…ok, det var et billigt stik..





