-
Pages
-
Categories
-
Links
-
Archives
- December 2013
- October 2013
- August 2013
- July 2013
- December 2012
- August 2012
- June 2012
- March 2012
- February 2012
- January 2012
- December 2011
- November 2011
- October 2011
- September 2011
- August 2011
- June 2011
- April 2011
- March 2011
- February 2011
- January 2011
- December 2010
- November 2010
- October 2010
- September 2010
- August 2010
- July 2010
- June 2010
- May 2010
- April 2010
- March 2010
- February 2010
- January 2010
- December 2009
- November 2009
- October 2009
- September 2009
- August 2009
- July 2009
- June 2009
- May 2009
- April 2009
-
Meta
Beware of the Steampunk Cyborgs
Allerede i 1800tallet arbejdede medicinske specialister på fremstilling af funktionsdygtige proteser til de stakler, der havde mistet lemmer i ulykker, eller krige. Denne skumle sag kommer fra Europa (jeg er ikke bekendt med oprindelseslandet) og fastgøres med en læderhylse til overarmen.
Den bevægelige mekanisme er fremstillet i stål og bronze, med et albueled der frigøres med en fjeder. Selve håndleddet kan både vippe og dreje, ligesom fingrene kan bevæges uafhængigt af hinanden (dog skal de bevæges af en rask hånd og kan altså egentlig ikke bevæge sig selv).
Udformningen skyldes sandsynligvis, at bæreren ønskede at skjule sit handikap under frakke og handsker. Den er ellers mægtig fed som den er: au naturel.
Med videnskaben på den yderste grænse af menneskelig viden
Selvom man måske følger de teknologiske bedrifter forbundet med bemandede rumflyvninger og vores allesammens Internationale Rumstation, så må man desværre indrømme, at det ikke er videnskaben der har hovedrollen. Faktisk har man efterhånden temmelig svært ved at finde noget fornuftigt arbejde til astronauterne. Afledt af budgetuddelingens forbindelse til faktiske videnskabelige bedrifter, så sættes alt på formel og gøres til vigtige forsøg.
Desværre kommer der sjældent egentlig videnskab hjem fra ISS, der ikke har direkte forbindelse til ISS selv. Det er altså en forskningsstation der udelukkende forsker i sig selv. Resultatet bliver unægtelig en bedre rumstation, men selve meningen med en rumstation forsvinder fuldstændig – en catch 22 hvor rumstationen laver rumstationsforskning, for at bygge en bedre rumstation til mere rumstationsforskning osv osv…vi andre kan så bare betale gildet.
På svømmetur langs landsbyens hovedgade
Holland, eller Nederland som de selv kalder det, er nok det tætteste man kommer på et undervandsland. Omkring 20% af landet ligger under havets vandstand og dette området er hjemsted for 21% af befolkningen – det er altså af gode grunde en nation der tager klimaforandring alvorligt.
Landsbyen Giethoorn ligger i Overijssel provinsen i den centraløstlige del af landet langs den tyske grænse. Store dele af provinsen består af folder, søer og moser, så de gæve hollændere i området har altid haft et tæt forhold til vand – navnet OveriJssel betyder dog ikke overrislet, men landet over floden Ijssel.
Giethoorn selv ligger måske ikke direkte under vandet, men vand udgør en stor del af landsbyens område. Den er kendt som Hollands Venedig og ligesom Italiens mere velkendte kanalby, så har Giethoorn kanaler, hvor andre byer har veje og gader.
Landsbyen blev grundlagt i 1200tallet og de første ”nybyggere” fandt store mængder af gedehorn når de pløjede og gravede i deres marker, hvilket gav byens dens navn. Gederne var druknede under en kæmpe oversvømmelse i 1170.
Det var moseland og bønderne tjente en god skilling på den tørv de gravede og tørrede. Tørvegraveriet var også begyndelsen på landsbyens karakteristiske kanallandskab. Hvor tørven var fjernet opstod søer og vandhuller, som bønderne forbandt med kanaler, så tørven kunne transporteres.
Den ældste del af byen har overhovedet ingen veje, selvom der dog i moderne tid er udlagt cykelstier. Mange af husene er fra 17-1800tallet, med hyggelige sivtage fordi tagsten var noget kun rigmænd havde råd til. I dag er det lidt anderledes, da traditionelle sivtage koster en formue og teglsten kan købes og leveres for rimelige priser.
Giethoorn er velbesøgt af turister, der i hobetal slentre formålsløst rundt og glor ind af folks vinduer. Skal man omkring må man enten svømme, eller sejle ad byens 7,5km lange kanalsystem. Sejlads er naturligvis det nemmeste, men motorsejlads er kun tilladt med elmotor, så landsbyen ikke forpestes af lyden fra turistbåde med 400 hestes Mercury motorer. Man kan selvfølgelig også vandre af stier og krydse kanalerne på de mange træbroer.
Moon rocket misses target by 238,799 1/2 miles
Men kan vel tillade sig en munter overskrift, selvom Copenhagen Suborbitalt affyring af HEAT-1X måtte aflyses på grund af tekniske vanskeligheder. De umiddelbare informationer indikerer, at ventilen til LOX-tanken ikke åbnede. Denne tank blev som bekendt (for faste læsere) stjålet og en ny måtte fremstilles i stor hast. Det kunne tænkes at de to ting hænger lidt sammen.
Steampunk.dk ønsker Copenhagen Suborbitals bedre held med næste forsøg – herfra fortsætter den moralske støtte ufortyndet.



























