Holland, eller Nederland som de selv kalder det, er nok det tætteste man kommer på et undervandsland. Omkring 20% af landet ligger under havets vandstand og dette området er hjemsted for 21% af befolkningen – det er altså af gode grunde en nation der tager klimaforandring alvorligt.
Landsbyen Giethoorn ligger i Overijssel provinsen i den centraløstlige del af landet langs den tyske grænse. Store dele af provinsen består af folder, søer og moser, så de gæve hollændere i området har altid haft et tæt forhold til vand – navnet OveriJssel betyder dog ikke overrislet, men landet over floden Ijssel.
Giethoorn selv ligger måske ikke direkte under vandet, men vand udgør en stor del af landsbyens område. Den er kendt som Hollands Venedig og ligesom Italiens mere velkendte kanalby, så har Giethoorn kanaler, hvor andre byer har veje og gader.
Landsbyen blev grundlagt i 1200tallet og de første ”nybyggere” fandt store mængder af gedehorn når de pløjede og gravede i deres marker, hvilket gav byens dens navn. Gederne var druknede under en kæmpe oversvømmelse i 1170.
Det var moseland og bønderne tjente en god skilling på den tørv de gravede og tørrede. Tørvegraveriet var også begyndelsen på landsbyens karakteristiske kanallandskab. Hvor tørven var fjernet opstod søer og vandhuller, som bønderne forbandt med kanaler, så tørven kunne transporteres.
Den ældste del af byen har overhovedet ingen veje, selvom der dog i moderne tid er udlagt cykelstier. Mange af husene er fra 17-1800tallet, med hyggelige sivtage fordi tagsten var noget kun rigmænd havde råd til. I dag er det lidt anderledes, da traditionelle sivtage koster en formue og teglsten kan købes og leveres for rimelige priser.
Giethoorn er velbesøgt af turister, der i hobetal slentre formålsløst rundt og glor ind af folks vinduer. Skal man omkring må man enten svømme, eller sejle ad byens 7,5km lange kanalsystem. Sejlads er naturligvis det nemmeste, men motorsejlads er kun tilladt med elmotor, så landsbyen ikke forpestes af lyden fra turistbåde med 400 hestes Mercury motorer. Man kan selvfølgelig også vandre af stier og krydse kanalerne på de mange træbroer.
På svømmetur langs landsbyens hovedgade,
