Smoke ’em if you got ’em

Siden Columbus i 1493 havde en stang toldfrie smøger med hjem fra Amerika, har tobakken været en fast del af Europæisk kultur. Det er ikke mange år siden, at cigaretter var synonym med voksenlivet og drenge kategorisk fik et cigaretetui plus en lighter i konfirmationsgave.

Det var naturligvis lang tid før velmenende politikere besluttede at regulerer vores røgvaner med forskellige tiltag, der selvfølgelig ikke involverede noget der virkelig nedsatte forbruget på landsplan – man skal jo tænke på skatter og afgifter.

Heldigvis kan vi tænke tilbage på de herlige tider, hvor tobaksrøgen drev gennem hospitalernes ventesale og skolebørn stadig kunne nyde osen fra læreværelset – de lidt større skolebørn kunne ryge i gården. Som det tydeligt fremgår af nedenstående samling, så var tobaksrøg faktisk heller ikke farlig dengang. Faktisk blev det kraftigt anbefalet af læger og store dele af videnskaben – for slet ikke at tale om kendisserne, der også dengang havde mere publikum end eksperterne.

Tobaksrøg; en del af en sund diæt!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.0/10 (2 votes cast)
Posted in Blandet | Tagged as: , , | Leave a comment

Noter fra en tidlig jetalder – part III

En af det amerikanske militærs mest alsidige og pålidelige maskiner nogensinde, var utvivlsomt den ultra-klassiske Douglas A-4 Skyhawk. Den lille hangarskibsbaserede angrebsmaskine begyndte livet som en specifikation fra US Navy på en afløser til AD Skyraider (en maskine der ligeledes fik en lang og glorværdig karrierer – i øvrigt designet af samme mand: Ed Heinemann).

I juni 1952 udbad flåden sig en prototype af den nye maskine. Flyfabrikanten Douglas satte deres top-designer på jobbet og i juni 1954 rullede Heinemanns Hot-Rod (et øgenavn maskinen hurtigt fik) ned af banen og ind i luftfartshistorien. Heinemann havde fremstillet en maskine der ikke bare opfyldte flådens krav, den overgik dem på flere punkter. Derudover var den så kompakt, at den kunne opererer fra hangarskibe uden brug af komplekse sammenfoldelige vinger: flåden var ellevild.

Allerede i 1956 overgik Heinemanns Skyhawk til aktiv tjeneste hos US Navy, hvor den lille adrætte maskine hurtigt blev populær blandt piloterne. Skindet kan som bekendt bedrage og til trods for sin størrelse, så fulgte maskinen pænt med blandt sine samtidige jagermaskiner. Den fløj næsten 1000km/t og klatrede 8.440 ft/min – imponerende for 1956. Samtidig kunne den slæbe 4490kg bomber mere end 1000km (til sammenligning medbragte en fuldtlastet B-17 kun 3600kg og ikke mere end 650km).

Heinemanns Hot-Rod fik sin ilddåb under Vietnamkrigen, hvor både US Navy og US Marines anvendte maskinen mod jordmål. Under krigen viste Skyhawk sin alsidighed, da flådepiloten Theodore Swartz nedskød en nordvietnamesisk MIG-17 jagermaskine – vel og mærket med en unguided Zuni jordmålsraket.

Det meste af krigen opererede flådens Skyhawks fra hangarskibe i Tonkingulfen og her var en Skyhawk medvirkende til en af US Navys største ulykker i nyere tid. Under en vedligeholdelsestest på hangarskibet USS Forrestal affyrede en F-4 Phantom, grundet en elektrisk fejl, en Zuni-raket, der ramte brændstoftanken på en parkeret Skyhawk. Raketten eksploderede ikke (de har en sikkerhedsanordning), men brændstoffet blev antændt af rakettens motor og spredte sig hurtige over hele dækket, hvor andre tanke blev antændt. Branden fik tag i flere opladte fly og ialt detonerede 9 bomber på skibets dæk. 134 sømænd omkom under den efterfølgende brand – 7 F-4 phantoms og 11 A-4 Skyhawks måtte afskrives.

Skyhawk var ikke bare en populær maskine i hjemlandet, den havde også en farverig international karrierer. Udover dens pålidelighed og fleksibilitet, så havde maskinen nemlig en stor økonomisk fordel. En A-4 kostede det kvarte af en F-4 Phantom II og medbragte flere bomber over længere strækninger. Israel indkøbte 278 Skyhawks og brugte dem med stor succes både under Udmattelseskrigen og undr Yom Kippur-krigen. I 1970 nedskød den israelske pilot Ezra Dotan 2 libanesiske MIG-17 jagere – en med en Zuni-raket og en med maskinkanonen.

Under Falklandskrigen i 1982 benyttede det argentinske flyvevåben deres Skyhawks mod Royal Navy og sænkede destroyeren HMS Coventry, eskorte-fregatten HMS Ardent og fregatten HMS Antelope, samt tilføjede store skader til andre skibe – forsyningsskibet RFA Sir Galahad blev efterfølgende sunket sænket af RN grundet skader. Argentina mistede 22 af deres 50 Skyhawks under den seks uger lange krig, men erstattede dem efterfølgende med den moderniserede A-4AR Fighterhawk – som de stadig anvender.

En af den lille maskines sidste roller i det amerikanske forsvar, var som markeringsstyrke på den berømte Navy Fighter Weapons School (TOPGUN). Her gik maskinen, der grundlæggende var designet til at angribe jordmål, i flæsket på moderne jagermaskiner, men med dygtige luftkampsinstruktører bag pinden, tørrede de ofte røv på langt mere avancerede maskiner – I’ll hit the brakes, he’ll fly right by.

Douglas Skyhawk har i tidens løb tjent 11 forskellige nationer og der er fremstillet næsten 3000 eksemplarer i mange forskellige versioner. De så sidst aktiv tjeneste under Operation Desert Storm, hvor 24 af Kuwaits 29 Skyhawks nåede at flygte til Saudi Arabien, hvorfra de fløj over 1300 missioner mod Irak.

Mere end 55 år efter den lille Skyhawk første gang slap banen og steg mod skyerne, er maskinen stadig i aktiv tjeneste i flere lande (US Navy brugte dem indtil 2003 – Brasilien, Argentina og Singapore benytter dem endnu). Det må siges at være et tegn på kvalitet – godt gået Heinemann!

Serien med Noter fra en tidlig Jetalder er ved at lakke mod enden, men der er stadig et par maskiner vi endnu ikke har set. Herunder præsenteres de sidste 6 jetmaskiner – næste gang gælder det bombemaskinerne.

Lockheed T2V-1 SeaStar over NAS Pensacola – egentlig en flådeudgave af T-33

North American A-5A Vigilante og RA-5C Vigilante - first flight august 1958

Prototype McDonnell YF4H-1 Phantom - styrtede 21 oktober 1959 Test Pilot Gerald Huelsbeck dræbt

Prototype Northrop YT-38A Talon - first flight marts 1959 og stadig i brug hos USAF

Lockheed U-2 i CIA tjeneste på Dryden AFB – bemærk falske NASA mærker

Formation af USN Temco TT-1 Pinto træningsmaskiner - kun 15 fremstillet

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.5/10 (2 votes cast)
Posted in luftfart, militær | Tagged as: , , , , , | 2 Comments

Blandede borge, slotte og herregårde

Château de Chillon ved Genevesøen i Schweiz

´

Khotyn fæstningen ved bredden af Dniester-floden i Ukraine

Himeji-borgen i Japans Hyōgo Præfektur

Det Gotiske renæssanceslot Castelul Huniazilor i Transylvanien

Middelalderborgen Burg Eltz på Moselflodens bred nær Trier

Det fantasifulde Schloss Neuschwanstein i Bayern

Château de Pierrefonds i den nordfranske kommune Pierrefonds

Teleborg slot nær Växjö i Sverige

Matsumoto-borgen i Japans Nagano præfektur

Mont Saint-Michel ud for den Normandiets kyst

Kamianets-Podilskyi borgen i Ukraines Khmelnytskyi Oblast provins

Trostburg i de Italienske Bolzano-Bozen provins - Südtirol

Castello Aragonese på den Italienske middelhavsø Ischia

Château de Bouillon i den Belgiske provins Luxemburg – ikke landet Luxemburg

Schloss Sigmaringen i Tyske Baden-Württemberg

Törzburgi Romænien – hjemsted for den berygtede Vlad Tepes Drăculea

Burg Hohenzollern i de Swabiske alper syd for Stuttgart

Middelalderborgen i Ogrodzieniec i det sydlige Polen

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (4 votes cast)
Posted in Billeder | Tagged as: , , , | 2 Comments

Naw ve shall fly to ze moon Jah?

Midt i 50erne producerede Walt Disney en række populære undervisningsprogrammer om den kommende rumfartsalder. Ganske få af programmernes tekniske løsninger viste sig brugbare (af økonomiske mere end tekniske årsager), men man skal ikke undervurderer disse Tv-programmers indflydelse på den amerikanske psyke.

Reelt var det faktisk Disney, ikke Kennedy, der solgte ideen om bemandet rumfart og månerejser til de amerikanske skatteydere. Uden disse programmer ville ethvert forslag om månerejser være blevet mødt med rungende latter, i stedet for det gåpåmod som amerikanerne kollektivt viste under Mercury, Gemini og Apollo programmerne. Disney havde nemlig allerede vist dem, at månerejser slet ikke var ren science fiction.

Herunder beskriver Werners von Braun detaljerne ved en rejse til månen. Hans oprindelige måneplan var dog en anelse mere kompleks end den NASA gennemførte i 1960erne. De tekniske løsninger bliver ikke præsenteret som en raketvidenskabsmands våde drøm, men som en unægtelig del af nationens manifeste skæbne – Von Braun var utvivlsomt en af verdenshistoriens bedste sælgere. Det er værd at bemærke, at disse udsendelser kørte over skærmen mere end 5 år før Gagarin som det første menneske fløj i rummet (og 2 år før Sputnik).

De andre øvrige 5 er tilgængelige på Youtube og er bestemt værd at se.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in rumfart | Tagged as: , , , | Leave a comment

Over stok og sten, sne og sø – Soviet Style!

Med deres nærmest uendelige vidder, så har Russerne efterhånden lært at komme fra punkt A til punkt B på den mest praktiske måde. Oprindeligt med hestevogn om sommeren og hestetrukket slæde om vinteren, men allerede med opfindelsen af en forbrændingsmotor i fornuftig størrelse, satte de gæve Russere propeller på deres fartøjer og strøg over sneen i deres Aeroslæder.

Russernes kærlighedsaffære med den propeldrevne snescooter er lang og farverig, men fartøjet har en ulempe, når man ikke lige bor i der permafrosne nord. Det meste af året er størstedelen af den sibirske tundra nemlig enten frosset ødemark, eller et mudret helvede gennemløbet af floder og midlertidige søer. En propeldrevet snescooter kan ganske åbenlyst kun være til nytte i de reelle vintermåneder – sommeren kræver ganske andre midler.

I 1961 bad det russiske militær flyfabrikanten Tupolev om en prototype på et propeldrevet amfibiefartøj, der kunne medbringes i deres store transporthelikoptere. Resultatet var et helårsfartøj skræddersyet til den russiske tundra: Tupolev А-3 Aeroszan.

A-3 fartøjet havde plads til fire i en lukket kabine og var drevet af en 9cylinderet stjernemotor på 365hk, hvilket gav en maksimumhastighed på godt 80km/t. Skrogets udformning gav A-3 en smule aerodynamisk lift, så fartøjet nærmest skøjtede over både vand og sne. Den var primært fremstillet som patrulje og redningsfartøj for det sovjetiske militær, men den blev utrolig populær blandt civilister i det nordlige Sibirien. Produktionen løb over 25 år og mindst 700 eksemplarer blev fremstillet – de fleste til det civile marked.

Tupolevs A-3 gennemgik mindre ændringer over årene, men forblev i grundtræk den samme som firmaet forelagde militæret først i 60erne. Jeg har ingen ide om prisen på en A-3 i Rusland, men for nylig var der en totalt istandsat A-3 fra 1978 på markedet i USA til den temmelig hampre pris af $187.000. Det skulle undre mig en del, hvis ikke der var en afsindig bunke penge at spare, hvis man selv tog til Sibirien og fandt en amfibieslæde.

Tupolevs nuværende model AS-2 AIRSLEIGH – AMPHIBIAN

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Blandet | Tagged as: , , , , | Leave a comment