Do Androids dream of flying cars?

spinner02

En af science fiction genrens mest karakteristiske fartøjer kommer fra filmen Blade Runner. Fartøjet var fremstillet af designeren Syd Mead, der også står bag Licht Cycle modellen fra filmen Tron. Der er naturligvis tale om den flyvende Spinner, hvorfra Los Angeles Police Department i 2019 overvåger byens borgere.

Syd Mead koncepttegning af en Spinner fra 1980

Syd Mead koncepttegning af en Spinner fra 1980

Spinneren er ikke navnet på et specifikt fartøj , men en generel betegnelse for flyvende biler i Blade Runner universet. Den er ikke et anti-tyngdekræft fartøj, men en såkaldt Aerodyne. Et fartøj der bevæger sig opad ved ren thrust, i stil med en Harrier jet. Selvom fartøjet mest ses i forbindelse med politiet, så er der ikke udelukkende tale om et politifartøj, da både hovedpersonen Deckard og heltinden Rachel har deres egne Spinners. Disse to fartøjer er dog af sedan udgaven og adskiller sig visuelt fra politiets Spinner.

Syd Mead koncepttegning af Deckards sedan Spinner

Syd Mead koncepttegning af Deckards sedan Spinner

Blandt science fiction fans har Spinneren opnået noget nær kult status og der er bygget utallige modeller, både af private og som kommercielle samlesæt. Dens popularitet skyldes nok, at det ligner noget der næsten er lige ved at være på markedet – det er en science fiction modelbyggers drøm.

En Spinner flyver gennem Hades neonoplyste nat

En Spinner flyver gennem Hades neonoplyste nat

Spinneren har siden medvirket i film som ”Tilbage til fremtiden 3”, hvor en Spinner er parkeret foran Pizza Hut i byen. Star Wars episode 1 har efter sigende en Spinner blandt baggrundsfartøjerne i flere scener, men det er sgu temmelig svært at få øje på – Desuden er det computergrafik, så det gælder ikke rigtigt. Derimod ses en vaskeægte Spinner i starten af Earth Wind and Fire videoen: Magnetic. Om end meget kort. En Spinner fra filmen er nu udstillet på Science Fiction Museum and Hall of Fame i Seattle.

Tilbage til fremtiden 3

Tilbage til fremtiden 3

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.0/10 (1 vote cast)
Posted in Blandet, Mini Facts | Tagged as: , , , | Leave a comment

Det dages første september brødre

Raise higher the banner of Proletariat Internationalization

Raise higher the banner of Proletariat Internationalization

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Billeder | 2 Comments

Bagsiden af det gamle New York

I 1870 rejste den Danske den 21årige snedker Jacob Riis til Amerika. På den tid var det ikke sådan lige at finde arbejde som snedker og da Riis samtidig var blevet afvist under et frieri, var beslutningen om emigration ikke den sværeste at tage. Han ankommer i et New York, der er uendeligt langt fra nutidens billede af storbyen.

New York var, som resten af Amerika, stadig ved at rejse sig efter borgerkrigen. Samtidig var industrialiseringen i fuldt sving, med alt hvad der dertil hører af arbejderklasseproblemer. Titusindvis af mennesker flyttede mod storbyen og emigranter ankom fra Europa i enorme mængder. New York forsøgte at opsluge dem alle, men med 130.000 mennesker på en enkelt kvadratkilometer i Lower East Side, var byen en heksekedel af social uro og umådelig fattigdom.

Riis blev ansat som kriminalrapporter for New York Evening Sun og kom under det arbejde rundt i byens mørkeste og mest usle kringelkroge. Helt fra barndommen havde Riis haft et særligt blødt punkt i hans hjerte for verdens fattige og forhutlede stakler – I New Yorks slum fandt han dem i titusindvis.

En baggård i Bleecker Street i 1880erne

En baggård i Bleecker Street i 1880erne

New York i 1880erne - Faldefærdige lejekaserner

New York i 1880erne - Faldefærdige lejekaserner

Baggård i en af de lejekaserner, hvor størstedelen af byens befolkning boede

Baggård i en af de lejekaserner, hvor størstedelen af byens befolkning boede

Riis anså det som sin pligt, at dokumenterer de kummerlige forhold byen bød sine laveste klasser. Som journalist medbragte han sit kamera, når han med politiet besøgte de steder, som byens velhavende nægtede at tage alvorligt. På den tid, var den udbredte holdning, at folk fik som fortjent. Det blev anset som noget nærmest religiøst, at nogle var rige, mens andre døde af sult.

Riis var ikke den eneste der forsøgte at vække opmærksomhed omkring de fattiges kår. Sidst i 1800tallet skød en bevægelse for social reform op blandt byens mere velhavende intellektuelle, men først da Riis lagde dokumentation på border med bogen ”How the Other Half lives”, begyndte der at ske forandringer i byens håndtering af fattigdom.

Beboelse i baggården for 1 dollar om måneden

Beboelse i baggården for 1 dollar om måneden

Hjemløse kvinder overnatter på en politistation

Hjemløse kvinder overnatter på en politistation

Loftkammer og soveværelse i Five Points

Loftkammer og soveværelse i FIve Points

I bogen tegner Riis, gennem ord og billeder, et brutalt billede af livet blandt New Yorks nederste lag. Læsere der har set Martin Scorseses ”Gangs of New York”, vil have et indtryk af forholdene, da filmen, til trods for dens Hollywood tilgang, grundlæggende viser et realistisk billede af datidens New York. Gangs of New York beskriver slumkvarteret Five Points, der var tidens hårdest belastede område. Riis arbejdede ofte i Five Points og kunne fortælle om daglige mord, overfald og anden kriminalitet. Banderne fra filmen er også taget fra det historiske New York; The Bowery Boys, Roach Guards og Dead Rabbits, var faktiske kriminelle bander, der terroriserede slumområderne og var forgængere for det der siden skulle udvikle sig til den Amerikanske Mafia.

Den berygtede Bandits Roost passage nær Mulberry street

Den berygtede Bandits Roost passage nær Mulberry street

Arbejdsløse knægte spiller terninger i en opgang

Arbejdsløse knægte spiller terninger i en opgang

Five Points banden Shirt Tails under en bro i 1870erne

Five Points banden Shirt Tails under en bro i 1870erne

Bottle Alley, Whyó bandens hovedkvarter

Bottle Alley, Whyó bandens hovedkvarter

Naturligvis var det ikke kun de voksne der led under de hårde kår. Børnene havde det lige så slemt. De heldige havde stadig en familie, der kunne tage vare på dem, men ofte var børn udskibet fra Europa, med et håb om at finde noget familie der kunne tage sig af dem, når de nåede frem til Amerika. I en tid med ringe kommunikation over Atlanterhavet, ankom børn ofte til New York uden nogensinde at finde de familiemedlemmer der skulle tage vare på dem. Disse var enten døde, eller var rejst vestpå i håb om en bedre tilværelse. Dertil kom børneflokke, hvor forældrene var døde, eller havde smidt dem på gaden for at mindske den økonomiske belastning fra en stor børneflok. New Yorks slumkvarterene vrimlede derfor med forældreløse børn i alle aldre.

Børnene kunne enten leve på gaden, hvor de overlevede ved tiggeri, eller forskellige former for småkriminalitet, eller tage arbejde i en af de små fabriksstuer, der levede af underleverancer til industrien. Arbejdet blev ofte udført under slaverilignende forhold, med en arbejdsdag på over 14 timer og ingen, eller kun ringe, løn. Som betaling for arbejdet havde barnet kost og logi. Vold og overgreb mod børn var praktisk talt lovligt, da politiet hverken havde bevillinger til håndhævelse af lovene, efterforskning af forbrydelserne.

Gadebørn fra New York i slutningen af 1800tallet

Gadebørn fra New York i slutningen af 1800tallet

Arbejdsdreng på en klædefabrik i Mulberry street

Arbejdsdreng på en klædefabrik i Mulberry street

Gadebørn som taget ud af en Charles Dickens roman

Gadebørn som taget ud af en Charles Dickens roman

Hvor gadebørnene ofte fandt trøst hos hinanden, fandt de voksne gerne trøst i slummens utallige værtshuse. Den der tjente en skilling, kunne lyste sig på de ulovlige værtshuse, mens de helt fattige måtte tage til takke med et besøg på byens ”Stale Beer Dives”, hvor øllet bestod af rester fra værtshusenes spildbakker, tilsat trækul for at forbedre smagen. Disse uhyrlige knejper, var værre end nogen wild west saloon, med vold og mord som en del af hverdagens begivenheder.

Værthus fra 1890ernes New York

Værthus fra 1890ernes New York

Aftenhygge i en Stale Beer Dive

Aftenhygge i en Stale Beer Dive

På baggrund af det store sociale arbejde, som blandt andet Jacob Riis var drivkraft for, ændredes slumkvarterene i New York omkring århundredeskiftet. Five Points blev saneret og byen oprettede fattighuse og børnehjem. Ligesom beskyttende love blev vedtaget, for at forbedre boligsituationen for de hundredetusindevis af lejere. Byen anlagde parker og rekreative områder, så slummens beboere havde mulighed for en smule frisk luft nu og da. Frem for alt var Riis arbejde med til at sætte fokus på de fattiges kår og var kraftigt medvirkende til en ændring i selve opfattelsen af de fattige, hvilket inspirerede byens mere velhavende, til at deltage aktivt i det sociale arbejde.

New Yorks slum forsvandt dog aldrig. Helt frem til vores dage kan lignende billeder desværre findes i byens hårdest belastede områder. 1980erne så endnu en kamp for forbedringer, hvor mange nyopståede slumkvarterer blev saneret, men i en by med millioner af beboere kan det ofte være en ulige kamp, hvor ny slum opstår, når den gamle saneres. Man anslår i øvrigt, at der i dag stadig er tusindvis af slavearbejdere i New York.

En jøde fejrer sabbatten i en 5 cent sovesal

En jøde fejrer sabbatten i en 5 cent sovesal

Soveplads i en kælder i Lodlow Street

Soveplads i en kælder i Lodlow Street

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.3/10 (6 votes cast)
Posted in Billeder, Historie | Tagged as: , , , | Leave a comment

Hvad sker der for det tårn?

Optiske illusioner er altid med til at pille os en tand ned, når vi føler, at det er os der har styr på tingene. Uanset hvad man personligt mener, så er det visuelle system simpelthen skabt, til at udlede nogle visuelle indtryk, ikke bare ud fra de stimuli det modtager, men også ud fra de erfaringer vi har.

Vores hjerne har lært, at to høje objekter i vores synsfelt rejser der sig med samme vinkel, vil syntes at samles oppe mod toppen – ligesom hvis man står mellem to skyskrabere og kigger op. Hjernen opfatter de 2 nedenstående billeder som et enkelt og render derfor ind i problemer, fordi de ikke mødes foroven. Hjernen tager en smutvej og omformer billedet efter bedste evne – hvis de ikke er parallelle, så må de sgu rejse sig med forskellige vinkler.

Faktisk er de to billeder absolut identiske, hvilket kan ses, hvis man gider rode lidt med dem i Photoshop (eller Gimp) og for eksempel sætter dem ovenpå hinanden.

Den er helt skæv med det tårn

Den er sgu helt skæv med de tårne

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Blandet | Tagged as: | Leave a comment

Rul små skyer; rul….

Et af naturens sjældne visuelle underværker kan til tider opleves i det nordlige Australiens Carpentatia bugt. Fænomenet kaldes Morning Glory Cloud og er en besynderlig skyformation, hvor en, eller flere, pølseformede skyer syntes at rulle ind fra havet.

De nærmere meteorologiske detaljer for skyernes oprindelse er ikke helt klare, hverken for mig, eller de folk der rent faktisk ved noget om skyer, men det har noget at gøre med cirkulationen af en særlig form for brise, der skabes over bugten. Hvorom alting er, så er Morning Glory Clouds et fantastisk syn, der årligt trækker tusinder til området.

Skyerne kan være op til tusinde kilometer lange og 1 til 2 kilometer høje. De bevæger sig med op til 60km/t. Til trods for navnet, så kan skyerne også forekomme i løbet af dagen, selvom de både er mest spektakulære og mest almindelige om morgenen. Skyerne, der er en såkaldt Rulle Sky, kan også ses andre steder i verden, men det er muligvis kun i det nordlige Australien, at de dukker op med nogenlunde regelmæssighed.

Burketown i Australien, hvor skyerne jævnligt dukker op mellem august og oktober, er blevet et mekka for svæveflyvere og hang-gliderentusiaster og en tur på sådan en Morning Glory Cloud må også være en oplevelse af højeste kaliber.

Burketown i Australien 11. august 2009

Burketown i Australien 11. august 2009

Morning Glory ruller mod kysten

Morning Glory ruller mod kysten

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Mini Facts | Tagged as: , , | Leave a comment