Krigermunken fra West point

logo

Oberstløjtnant Jim Channon er en af den amerikanske militærs mest besynderlige personager. Han gjorde tjeneste i US Army fra 1962 til 1982 og var i aktiv tjeneste i Vietnam 1956 til 1966 og 1970 til 1971. Det var nu ikke hans aktive tjeneste der gjorde ham besynderlig, men hans svar på en generel forespørgelse fra forsvarsstaben til deres officerer, om løsninger på de moralproblemer militæret havde rodet med under Vietnam-krigen.

I 1978 var flower-power ideerne trængt igennem til militæret og på et tidspunkt, hvor diverse parapsykologiske charlataner betog og bedrog folkemasserne på nationalt Tv, igangsatte man en undersøgelse, for at se om nogle af disse påståede evner, eller nye filosofier, kunne bruges militært.

Channon udarbejdede et værk på baggrund af sin kontakt med de mange hippiesamfund langs den amerikanske vestkyst. Begrebet kaldte han ”First Earth Battalion” og den tilknyttede ”Field Manual” er den uendelige langt fra vores hjemlige ”Håndbog for enkeltmand”.

earth01

I bogen forudså Channon en helt ny type af soldater, der var baseret på moralske og etiske principper og drevet af en politik i harmoni med jorden. Det var ikke et militær som man historisk har set det, men en global enhed der skulle leve som en form for kriger-munke og anvende ikke-destruktive metoder, til at løse konflikter. Soldaterne i denne enhed skulle ikke kommanderes fra et politisk system, men udvise loyalitet til selve planeten – deraf navnet First Earth Battalion.

Træningen skulle bestå af meditation, kampsport, førstehjælp og forskellige former for psykologi of filosofi, så soldaterne ikke bare blev i stand til at tænke selvstændigt, men også udviklede en global bevidsthed. Det hele var baseret på individets opvågning til en højere form etik, der skulle gøre aggressivitet unødvendig. Det var vitterligt: Make love, not war.

earth04

Som ægte global krigermunk, kunne Channons soldater ikke tilkende sig en religion, men skulle alligevel leve et spirituelt liv. Dette løste man med form for spirituelt fællesskab, der var baseret på selve organisationen. Huskeordet for denne New Age tilgang til soldaterlivet var SAMURAI:

• Seek your own spiritual path of God.
• Actively improve your physical condition.
• Master mental self control for combat.
• Understand others.
• Reinforce team interdependence.
• Actively serve people and planet.
• Indulge in happiness and humor.

Hvor mange der var involveret i Channons arbejde er ikke sådan lige at finde tal på, men han tilbragte mange år med udviklingsarbejdet og hans ideer førte til eksperimenter på militærets forskellige laboratorier. Ligesom forskellige de vandt indpas i dele af de amerikanske specialstyrker, hvor ideen med en psykologisk velafbalanceret soldat er et vigtige koncept. Man forsøgte at træne soldaternes i forskellige meditationsformer og psykologiske øvelser, der skulle hjælpe dem selv psykisk og give dem en fordel overfor en eventuel fjende. Disse specialstyrker gik uformelt under tilnavnet ”Jedi Warriers”, efter tidens helt store Stjernekrige-dille.

earth08

Det lyder selvfølgelig temmelig bøvet for et militær, men ser man det fra en ideudviklingsmæssig vinkel, så er ideen bag ” First Earth Battalion – Field Manual” et uendeligt kreativt indslag, i en organisation der traditionelt ikke beskæftiger sig med denne form for personlig udvikling. Det skulle heller ikke ses som en faktisk enhed, men som en brainstorm over emnet der normalt kaldes New Age. Channon legede med ideerne som om de alle virkede og udtænkte en plads i militæret for dem. Det amerikanske militær mente nemlig ikke de kunne sidde med hænderne i skødet, hvis nogle af de mange fantastiske nye ideer om menneskets paranormale evner, rent faktisk viste sig at være korrekte.

Mange af hans filosofiske og psykologiske ideer blev senere benyttet af militæret i en eller anden form og US Army overtog hans slogen: Be All You Can Be. Munke-soldater med mystiske psykologiske kræfter blev det ikke til, men den gamle hippie Jim Channon er stadig efterspurgt som rådgiver og kursusleder, når amerikanske virksomheder skal have pustet nyt liv i deres organisation.

earth06

Den nye film ”The men who stare at goats” er en amerikansk komedie, der bygger på journalisten Jon Ronsons undersøgelser af det amerikanske militærs forsøg med parapsykologi og andre New Age fænomener. Den er ganske underholdende.

First Earth Battalion – Field Manual kan findes her

earth03

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Posted in Blandet, Historie | Tagged as: , , , , , | Leave a comment

I en galakse langt, langt væk…

Godt 84 år efter Edwin Hubble i 1925 beviste, at der var andre galakser and vores egen mælkevej og dermed fundamentalt ændrede vores opfattelse af universet, brugte NASA Hubble teleskopets nye Wide Field Camera 3, til at affotograferer et udsnit af universet på størrelse med 1/3 af fuldmånen.

Billedet herunder, der er stykket sammen af flere fotografier, indeholder 7500 galakser, hvoraf de ældste er mere end 13 milliarder lysår væk. Det vil sige at det opfangede lys forlod galaksen for 13 milliarder år siden – rundt regnet 650 millioner år efter The Big Bang.

Resten af galakserne spreder sig over næsten hele universets historie, med de nærmeste omkring 1 billion lysår væk. Galaksernes form spænder fra urgamle små irregulære proto-galakser, over ellipsegalakser til fuldformede modne spiralgalakser, skabt ved sammensmeltning af mindre galakser. Selv med de kolossale afstande mellem galakserne, så støder de faktisk sammen engang imellem.

Hubble døde i 1953, samme år som han var hovednomineret til Nobelprisen i fysik, fordi der ikke findes en Nobelpris for astronomi. Han nåede derfor aldrig at se de fantastiske billeder af universet, som vores generation er vokset op med.

galaxies01

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Posted in Billeder, videnskab | Tagged as: , , , | Leave a comment

Vandvandringens ædle kunst

Så vidt man ved, så var det selveste Leonardo Da Vinci der først designede et par vandsko. Leonardos udgave var en form for overdimensionerede badetøfler af kork, samt et par stave der ligeledes var udstyret med en korkplade. Det vides ikke om de nogensinde blev afprøvet, men moderne efterligninger virker efter hensigten, så det er muligt at 1400tallets Italienere har, kunne fornøje sig over synet af en gammel langskægget herre på spadseretur langs middelhavets kyster.

vand01

Uanset om Leonardos vandsko virkede, eller ej, så ramt han åbenbart den universelle formel for vandsko og de utallige opfindere der siden har forsøgt sig med denne skotype, har i virkeligheden bare tegnet afarter af Leonardos vandsko.

Det næste veldokumenterede forsøg med vandsko, kom fra 1840ernes Hannover, hvor Robert Kjellberg og Tonnes Balcken elegant gled over søen Maschsee på pontonsko fremstillet af tyndplademetal. Det var naturligvis med håb om en militærkontrakt, at de to vovehalse traskede rundt på søen. De påviste da også, at man kunne medbringe både oprustning og våben, uden at synke til bunds. Militæret var dog ikke synderligt interesseret, så Kjellberg fortrak til det engelske, hvor det victorianske borgerskab faldt på røver af benovelse over hans vandgangsevner. Vandsko og vandvandring blev det helt store hit.

Aviserne lod sig rive med af den nye opfindelse og forudså en tid, hvor vandringsmænd ikke længere skulle træde hårde stene under fode, men frit kunne glide af sted på floder og kanaler. Desuden undgik man færdsel på vejene, hvor skødesløse kuske drev deres farlige hestevogne med uhørte hastigheder. Vandvandring var fremtiden – eventuelt med en ballon for ekstra sikkerhed.

vater02

En af vandvandringens helt store kanoner, var amerikaneren Charles W. Oldrieve, der havde udnævnt sig selv til professor, som var datidens vane blande eksentrikere. I 1907 vandrede Oldrieve de 2600km fra Cincinnati til New Orleans på 40 dage og vandt derved $5000 fra storspilleren Alfred Woods. Han var nu heller ingen nybegynder indenfor vandvandring, som han havde udøvet siden 1880erne. Hans store drøm var en tur over Atlanten, men det blev ved drømmen. I stedet optrådte han med vandvandring rundt omkring i USA og blev ganske berømt og feteret.

Det amerikanske patentkontor havde dog allerede i 1857 udstedt patent på vandsko til en mand ved navn Henry Rowlands, men som oftest med disse patenter, så er der ikke noget bevis for opfindelsens egentlige brug. Muligvis eksisterede Rowlands ”Apparatus for walking on the water” kun i opfinderens hoved. Det er lidt bekymrende, at Rowlands tilsyneladende anså sin opfindelse for et redningsfartøj, da skoene ganske åbenlyst er temmelig farlige.

vand04

I 1918 indgav endnu en amerikaner en patentansøgning. Martin Jelalians opfindelse, der jo skulle afvige fra det tidligere patent, blev betegnet ”Device for walking upon the surface of the water” og involverede også en gasballon, der skulle lette vægten af vandvandringsmanden. Ansøgningen specificerede yderligere ”The object of the invention is to provide a device of such character that will easily permit a person to walk upon the surface of the water in a most safe and successful manner.”

vand03

Vandvandring vedblev at betage småeksentrikere og man har efterhånden fået afpudset teknologien så meget, at Franskmanden Remy Bricka i 1988 som den første og hidtil eneste, kunne vade over atlanterhavet fra Tenerife til Trinidad på polyester vandsko. Turen tog 40 dage,

Remy Bricka forsøgte sig i 1990 også med en tur over Stillehavet, men måtte reddes i land syd for Hawaii efter 5 måneder og en vandring på godt 7800km. Et fejlslået forsøg, men sikken et forsøg!

Der er forbløffende få billeder af Remy Brickas vandring, men da han har et professionelt one-man-band, så lykkeder det mig at finde et CD cover fra hans ”Marcher sur l’eau” album, men i skal da heller ikke snydes for et billede af Remy Bricka som musiker – jeg sagde jo det var en sport for eksentrikere.

vand05

vand06

På den seneste har vandvandring endelig fjernet sig fra Leonardos korkskodesign. Den såkaldte Water Walk Ball er det sidste skrig indenfor genren og den ser faktisk både nemmere og mindre farlig ud. Ildsjælene holder dog stadig fast ved de traditionelle vandsko, som der årligt afholdes konkurrencer med. Der er dog ingen vandvandringsmand der har opnået mere berømmelse end gamle Charles W. Oldrieve – det skulle da lige være ham fra biblen….

vand07

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.0/10 (2 votes cast)
Posted in Blandet, Historie, teknologi | Tagged as: , , , | Leave a comment

The Jedi monkey is hungry….

jedi01

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Billeder | Tagged as: | Leave a comment

Farewell Ady Gill

Sea Shepards nye Batman-båd Ady Gill, der skulle passe på hvalerne i sydhavet, er ikke mere. I går sank den efter et sammenstød med det Japansk hvalfangerskib Shonan Maru.

Det skal måske lige nævnes, at den kontroversielle miljøorganisation selv hævder at have sunket 10 hvalfangerskibe. Sea Shepard er en lange mere militant organisation end Greenpeace, som Sea Shepards ophavsmand Paul Watson blev smidt ud af i 1977. De betragtes som øko-terrorister af den Japanske regering og Greenpeace anser Paul Watson for en voldelig ekstremist.

Ady Gill er beskrevet i denne steampunk post.


Set fra Shonan Maru

Set fra Bob Barker (støttefartøj)

Ady Gill ved kajen i Hobart, Tasmania, Australia - 2009

Ady Gill ved kajen i Hobart, Tasmania, Australia - 2009

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Nyheder | Tagged as: , | 3 Comments