Man forbinder gerne det gamle Rom med gladiatorkampe, men de blodige dueller på Colosseum sand var ikke nationalsporten. Når Romerne skulle nyde en dag på plankerne, så var det Cirkus Maximus de besøgte: hestevæddeløbsbanen med plads til 150.000 siddende tilskuere.
Sæsonen bød som regel på 66 dages hestevæddeløb med firspan (24 løb om dagen). Hvert løb bestod af 7 omgange på den godt 1km lange bane og med op til 12 vogne på banen var det voldsomme sager. Kørerne forsøgte at presse hinanden af banen og tilskuere kastede sten og andre missiler efter dem. Gik det galt var overlevelseschancerne forholdsvis beskedne, da køreren (aurigae) havde renerne bundet om livet og ofte blev trukket til døde, eller trampet ihjel af de bagvedløbende heste.
Der var tale om superprofessionelle sportsfolk på en skala vi dårlige kan kende I dag. Den legendariske spansk-romerske firspanskører Gaius Appuleius Diocles var sportens absolutte top. Igennem en 24årig karrierer kørte han 1462 sejre i hus (ud af 4257 løb) og høstede en samlet vinderpulje på 36 millioner sestertser. Ifølge nogle udregninger var og er han verdens rigeste atlet med en indtjening på 82 milliarder kroner!
Det er nu ikke sådan bare lige, at omregne romerske sestertser til nutidens penge. Tager man sølvprisen, en sestertser havde en værdi af 2,5 gram sølv, så kommer man til en lille milliard gode danske kroner – stadig en særdeles fornuftig indtjening. Beløbet ville kunne brødføde datidens Rom i et helt år.
Hestevæddeløb blev dyrket med fanatisme i hele romerriget og fansene havde ry for hooliganisme. I Byzantion kom det i 532 til meget voldsomme uroligheder, da den upopulære kejser Justinian I dukkede op til et løb. Tilskuerne begyndte at råbe uforskammetheder, der efterhånden gik over i mere militante tilråb. Justinian fortrak til sit palads, der var forbundet med hippodromen, men de ophidsede hooligans fulgte efter og begyndte at ødelægge paladset. Optøjeret spredte sig gennem byen og flere hundrede blev dræbt og utallige bygninger stukket i brand.
Tronranere i senatet var hurtige, til at udnytte situationen (måske havde de ligefrem fremdyrket den). De afsatte Justinian og indsatte Hypatius (en nevø til den tidligere kejser Anastasius I). Det lykkedes dog den afsatte kejser at slippe ud af byen, hvorefter han fik kontakt til to trofaste generaler, der lå forlagt i området med deres legioner.
På dette tidspunkt var hippodromen fuld af oprørske væddeløbsfans. Der var to hovedhold indenfor væddeløbssporten i Byzantion, de blå og de grønne og deres fans udgjorde sammenlagt en styrke på godt 40.000 mand – mere end Justinians generaler rådede over.
Justinian kendte dog væddeløbsfans og deres troskab overfor favoritholdet. Han sendte derfor sin hof-eunuk af sted til hippodromen, hvor han delte guld ud til det blå holds atleter og mindede dem om, at Justinian støttede deres hold, hvorimod den nyudråbte Hypatius støttede det grønne hold. Det blå hold samlede deres fans og holdt et kort lavmælt møde, hvorefter de som én styrtede ud af hippodromen. Før det grønne hold opdagede hvad der foregik, stormede Justinians tropper væddeløbsbanen og massakrerede de titusindvis af grønne fans, der stadig sad og undrede sig over, hvor de blå fans var blevet af.
Gadekampe Byzantian Style - General Flavius Belisarius dæmper stemningen
Ifølge samtidige kilder blev mere end 30.000 dræbt og halvdelen af byen ødelagt i løbet af den uge oprøret varede. Nika optøjet, som de kaldes, er uden tvivl verdenshistoriens mest voldelige sportsurolighed. Efterfølgende blev tronraneren Hypatius henrettet og Justinian gik i gang med genopbygningen af Byzantion. Han forblev kejser til sin død i 565, men der blev sat en kraftig bremse for hestevæddeløb efter 532 og de fik aldrig igen helt den samme rolle i det romerske samfund.
Det sidste kendte romerske hestevognsløb blev afholdt i Rom i 549.
