På væddeløbsbanen med de gamle Romere

Man forbinder gerne det gamle Rom med gladiatorkampe, men de blodige dueller på Colosseum sand var ikke nationalsporten. Når Romerne skulle nyde en dag på plankerne, så var det Cirkus Maximus de besøgte: hestevæddeløbsbanen med plads til 150.000 siddende tilskuere.

Sæsonen bød som regel på 66 dages hestevæddeløb med firspan (24 løb om dagen). Hvert løb bestod af 7 omgange på den godt 1km lange bane og med op til 12 vogne på banen var det voldsomme sager. Kørerne forsøgte at presse hinanden af banen og tilskuere kastede sten og andre missiler efter dem. Gik det galt var overlevelseschancerne forholdsvis beskedne, da køreren (aurigae) havde renerne bundet om livet og ofte blev trukket til døde, eller trampet ihjel af de bagvedløbende heste.

Der var tale om superprofessionelle sportsfolk på en skala vi dårlige kan kende I dag. Den legendariske spansk-romerske firspanskører Gaius Appuleius Diocles var sportens absolutte top. Igennem en 24årig karrierer kørte han 1462 sejre i hus (ud af 4257 løb) og høstede en samlet vinderpulje på 36 millioner sestertser. Ifølge nogle udregninger var og er han verdens rigeste atlet med en indtjening på 82 milliarder kroner!

Det er nu ikke sådan bare lige, at omregne romerske sestertser til nutidens penge. Tager man sølvprisen, en sestertser havde en værdi af 2,5 gram sølv, så kommer man til en lille milliard gode danske kroner – stadig en særdeles fornuftig indtjening. Beløbet ville kunne brødføde datidens Rom i et helt år.

Hestevæddeløb blev dyrket med fanatisme i hele romerriget og fansene havde ry for hooliganisme. I Byzantion kom det i 532 til meget voldsomme uroligheder, da den upopulære kejser Justinian I dukkede op til et løb. Tilskuerne begyndte at råbe uforskammetheder, der efterhånden gik over i mere militante tilråb. Justinian fortrak til sit palads, der var forbundet med hippodromen, men de ophidsede hooligans fulgte efter og begyndte at ødelægge paladset. Optøjeret spredte sig gennem byen og flere hundrede blev dræbt og utallige bygninger stukket i brand.

Tronranere i senatet var hurtige, til at udnytte situationen (måske havde de ligefrem fremdyrket den). De afsatte Justinian og indsatte Hypatius (en nevø til den tidligere kejser Anastasius I). Det lykkedes dog den afsatte kejser at slippe ud af byen, hvorefter han fik kontakt til to trofaste generaler, der lå forlagt i området med deres legioner.

På dette tidspunkt var hippodromen fuld af oprørske væddeløbsfans. Der var to hovedhold indenfor væddeløbssporten i Byzantion, de blå og de grønne og deres fans udgjorde sammenlagt en styrke på godt 40.000 mand – mere end Justinians generaler rådede over.

Justinian kendte dog væddeløbsfans og deres troskab overfor favoritholdet. Han sendte derfor sin hof-eunuk af sted til hippodromen, hvor han delte guld ud til det blå holds atleter og mindede dem om, at Justinian støttede deres hold, hvorimod den nyudråbte Hypatius støttede det grønne hold. Det blå hold samlede deres fans og holdt et kort lavmælt møde, hvorefter de som én styrtede ud af hippodromen. Før det grønne hold opdagede hvad der foregik, stormede Justinians tropper væddeløbsbanen og massakrerede de titusindvis af grønne fans, der stadig sad og undrede sig over, hvor de blå fans var blevet af.

Gadekampe Byzantian Style - General Flavius Belisarius dæmper stemningen

Ifølge samtidige kilder blev mere end 30.000 dræbt og halvdelen af byen ødelagt i løbet af den uge oprøret varede. Nika optøjet, som de kaldes, er uden tvivl verdenshistoriens mest voldelige sportsurolighed. Efterfølgende blev tronraneren Hypatius henrettet og Justinian gik i gang med genopbygningen af Byzantion. Han forblev kejser til sin død i 565, men der blev sat en kraftig bremse for hestevæddeløb efter 532 og de fik aldrig igen helt den samme rolle i det romerske samfund.

Det sidste kendte romerske hestevognsløb blev afholdt i Rom i 549.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 7.8/10 (4 votes cast)
Posted in Historie | Tagged as: , , , , , | Leave a comment

Gaiety and carefree happiness in Copenhagen 1964

I 1964 besøgte British Pathé vores kære hovedstad og de var umådeligt imponerede. Herlige billeder fra fordums tid, med fiskekoner, flyvebåde, solskin på Ordrup banen, havnerundfart, pølsevogne og fortovscafeer. Alt til tonerne af Wolderful Copenhagen, og der bliver bestemt heller ikke sparet på superlativerne. Welcome to the world of lovely fun!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 6.0/10 (2 votes cast)
Posted in Historie | Tagged as: , , , | Leave a comment

Våbenhvile erklæret, krigen er slut!

Efter mere end 4 års endte verdens hidtil største krig: Første Verdenskrig. Reelt indtrådte våbenhvilen i den 11 time (klokken 11:00) den 11/11 1918. Krigens sidste offer var den canadiske soldat George Lawrence Price, der gjorde tjeneste ved et kompagni i det canadiske korps. Price blev dræbt af en tysk snigskytte, da han patruljerede et område ved den belgiske landsby Ville-sur-Haine. Klokken var 10:58. Price var blot den sidste af godt 16,5 millioner døde.

Danmark deltog ikke i krigen og dagen har derfor heller ingen særlig mening, men resten af den vestlige verden markeres 11. november med mindehøjtideligheder og stilhed. I det britiske commonwealth, Frankrig og Belgien kaldes den Remembrance Day. I USA er det Veterans Day, der hædrer alle nationens krigsveteraner. Jeg ser ingen grund til, at Steampunk.dk ikke også skulle sende en tanke til krigens ofre.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.0/10 (1 vote cast)
Posted in Historie, militær | Tagged as: , , , , , | 9 Comments

Farvel til det Vestafrikanske Sorte Næsehorn

Der er kedelige nyheder fra dyreriget i dag. IUCN (International Union for Conservation of Nature and Natural Resources) har netop erklæret det Vestafrikanske Sorte Næsehorn for uddødt. Efter 20-30 års indsats har fredningsfolk tabt kampen for at redde den sjældne underart af sorte næsehorn, der historisk levede på den vestafrikanske savanne: Diceros bicornis longipes.

Denne underart af næsehorn var engang udbredt i over hele den vestafrikanske savanne, men krybskytteri har siden 1940erne gjort et eskalerende indhug i bestanden. Siden 1980 fandtes Diceros bicornis longipes kun idet nordlige Cameroun og i 2000 fandt en optælling kun 10 individer. En fejlslået indsats mod krybskytteri var årsag til yderligere nedgang i bestanden. I 2006 lykkedes det ikke, at finde en eneste Diceros bicornis longipes og efter yderligere 5 års eftersøgning er det vestafrikanske sorte næsehorn nu erklæret fuldstændig uddødt.

Sorte næsehorn som art er erklæret uddød i naturen. Det findes nu kun i naturreservater langs dets oprindelige leveområde og den samlede bestand anslås til færre end 4300. Ingen Diceros bicornis longipes har overlevet i fangenskab.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Nyheder | Tagged as: , , | Leave a comment

Old Ben Kenobi tells it as it is

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.0/10 (2 votes cast)
Posted in Blandet | Tagged as: , | Leave a comment