Den udødelige vandmand

Turritopsis nutricula har et helt specielt kneb oppe i ærmet: udødelighed. Så vidt vi ved, så er denne vandmand det eneste dyr, der kan ændre sin udvikling og vende tilbage til et tidligere stadie. En fuldvoksen Turritopsis nutricula vandmand, eller vandkvinde, kan således ikke bare stoppe ældningsprocessen, den kan simpelthen gå i barndom og blive en polyp – Ah! at være polyp igen, tænker de ofte.

< Afsnit om avanceret cellekemi og biologiske fiksfakserier >

Når Turritopsis nutricula er atter er polyp, så starter den simpelthen forfra og udvikler sig til en vandmand på ny. Teoretisk kan Turritopsis nutricula foretage denne forvandling i det uendelige og derved opnå biologisk udødelighed. Videnskaben holder et vågent øje med forvandlingen, da den giver et unikt indblik i den biologiske ældningsproces.

Til trods for denne enestående evne, så bliver Turritopsis nutricula ofte ikke så gamle, da plankton (ja, vandmænd klassificeres som plankton) som regel bliver spist, eller dør af sygdom. Udødelighed er altså ikke bare et spørgsmål om at blive gammel, det drejer sig om ikke at dø. Som Woody Allen siger: I don’t want to achieve immortality through my work… I want to achieve it through not dying.

The only thing wrong with immortality is that it tends to go on forever.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (8 votes cast)
Den udødelige vandmand, 10.0 out of 10 based on 8 ratings
Be Sociable, Share!
Posted in Blandet, videnskab | Tagged as: , , | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *