1890: Den Irske målmand William McCrum kommer på ideen om straffespark i fodbold og den Irske fodboldorganisation indsender forslaget til International Football Association Board (IFAB). En lignende regel havde været anvendt i rugby de seneste par år, men indenfor fodbold var der ingen officielle retningslinjer. IFAB , der siden 1886 har stået for spillereglerne, var ikke helt solgte på ideen, men efter et blatant hånd-bold mål under FA Cup semi-finalen i 1891, indføres reglen som en fast del af fodbold. Verdens første straffespark blev dømt mod Accrington i september 1891 og tildelt Wolverhampton Wanderers – John Heath scorede og Wanderers vandt kampen 5-0.
1938: Texaco finder olie i Saudi Arabien.Olieeventyret på den arabiske halvø var startet først i 30erne, men hidtil havde California-Arabian Standard Oil Co. (Casoc). ikke haft held i Saudi Arabien. I 1936 afhændede de 50% af borerettighederne til The Texas Company (Texaco), der i 1938 ramte olie med brønden Dammam number 7.
Saudi Arabien formodes i dag, at ligge inde med verdens største oliereserve på 266,700,000,000 tønder (godt 20% af verdens reserve), hvilket rækker til 72 års udvinding med den nuværende hastighed. Canada ligger på andenpladsen med 178,100,000,000 tønder og Danmark på 39 pladsen med 1,060,000,000 tønder – godt 0.08% af de kendte reserver.
2005: Den amerikanske mangemillionær Steve Fossett lander efter en non-stop flyvning rundt om jorden i Burt Rutans Globalflyer. Han kunne dermed tilføje endnu en en verdensrekord til hans lange liste af rekordflyvninger. Turen til Salina i kansas (også fra Salinas) tog 67 timer og 1 minut, med en gennemsnitshastighed på 550km/t. GlobalFlyer er i dag udstillet på the Smithsonian’s National Air & Space Museum.
Steve Fossett forsvandt under en fornøjelsestur i september 2007. Han var fløjet i en Champion 8KCAB Super Decathlon fra hotelmogulen Barron Hiltons 2200 kvadratkilometer store lystgård The Flying-M Ranch i Nevada. Trods en gigantisk eftersøgningsaktion går det et år før en vandringsmand finder spor efter Fossett 130km syd for Flying-M Ranch. Den verdensberømte pilot med mere end 100 rekorder indenfor flyvning, var blevet snydt af bjergområdets kraftige vinde og havde ramt et bjerg i 10.000 fods højde – 300 fod under toppen.





